Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af CeresCPH
#326859
Hej Alle.

Jeg er ny i forum, men har løbende nydt godt af lidt tech-læsning her på flatpanels.

Jeg har nu haft mit nye A85 i ca. en uge, og der er et par ting, som undrer mig.

Skærmen er sådan ret buet (deform) hænd over fronten. Så meget at jeg valgte at smide et vaterpas på, for dernæst at få bekræftet, at mine øjne ikke tog fejl. Der er sådan en ujævn skævhed fordelt over toppen af skærmen på op til 4 mm hvor det er værst. Er det bare konsekvensen ved sådan et tyndt OLED, at materialerne giver sig / flekser en smule over en afstand på 140 cm?

Ikke at jeg tror, at det har direkte sammenhæng med buen i skærmen, så opfører selve panelet sig også lidt spøjst, men noget forvrængning i de sidste 10-15 cm, men det er kun i genskæret, at forvrængningen opstår. Se billede. Er det simpelthen bare sådan det er bygget?

Det er ikke nemt at beskrive på anden måden end forvrængning. "Fænomenet" opstår også ved fx genskind fra lamper, hvor genskinnet flytter sig i "hakker", som om, at hver diode bag giver individuelt genskind. Belastende, men dog ikke ødelæggende for oplevelsen :)

Lad mig høre, om jeres erfaringer med OLED og ovenstående konstateringer. Og har du en A85 derhjemme, så er jeg selvfølgelig super nysgerrig på dine erfaringer med skærmen.

Cheers
Vedhæftede filer
IMG_8286.jpg
IMG_8286.jpg (873.13 KiB) Vist 1581 gange
#326873
Jeg har set problemet en del gange efterhånden, hvor både fronten har bølget, men også hvor der har været nærmest et hårdt knæk et sted i rammen. Min egen model er heller ikke 100% lige og der skal ikke mange ujævnheder til på selve panelet, før en refleksion af noget der er 10 meter bagude vil skabe et forvredet spejbillede.
Af muff
#326903
Ved ikke om det er mere udbredt på Sony OLED - men hvis det er tilfældet, kan det måske skyldes højttalerne er indbygget i skærmen?
Brugeravatar
Af bendix
#326904
muff skrev: 09 feb 2021, 14:06 Ved ikke om det er mere udbredt på Sony OLED - men hvis det er tilfældet, kan det måske skyldes højttalerne er indbygget i skærmen?
Både det Sony A1 (OLED) jeg havde og nuværende LG C9 er skærmen buet. Jeg tror det skyldes den fleksibilitet OLEDS har. Jeg tror ikke det har noget med Acoustic Surface at gøre.
Af Supergris
#326907
Det hænger vel sammen med, at folk ikke kan få deres skærme tynde nok?

Bare ærgerligt elektronikken buler ud længere nede på panelet på de fleste modeller.

Hvorvidt det er et anerkendt problem i fabrikationsprocessen, har jeg ikke kunnet finde svar på, men det er ikke noget alle paneler lider af.
Om det er noget, der sker under transporten eller andre steder i perioden fra fabrikken til slutbruger, har jeg heller ikke kunnet finde svar på.

Hvis der ikke er tale om et decideret knæk, vil jeg betegne det som acceptabelt; der er jo ingen garanti for at bytte skærmen vil hjælpe, dog er der selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan/skal acceptere.

Der skal ikke meget variation i overfladen til, før det kan spottes ved refleksioner, som man måske kender det fra et spejlkabinet?
Refleksioner kan værre generende nok i sig selv, men når de samtidig fremkommer som forvrængede, så vil mange opleve det som endnu mere ødelæggende for oplevelsen.
Hvor meget man kan acceptere er vel individuelt, men som de fleste fejl, så kan det være utroligt svært at se bort fra, når man først har lagt mærke til det.

Nogle oplever ændringer, når apparatet har været tændt et stykke tid, set i forhold til når apparatet har været slukket, da materialerne kan vride sig i takt med temperatursvingninger...
Af CeresCPH
#326967
Jeg takker for jeres finde kommentarer. Det er ret beroligende (desværre), at læse det er mere eller mindre almindeligt forekommende.

Siden billedet blev taget, har jeg hængt det op på et vægbeslag med tilt. Så genskinnet er det mindre synligt nu.