Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af gianbobo
#326039
Hej allesammen.

Mit Sony Bravia 2015 står desværre ikke til at redde og skal derfor have et nyt tv.

Hvilket tv vil folk herinde vurdere være det bedste til omkring 6-9000 Kroner(Plus/minus)?
Det jeg er på udkig efter er:
50-55 Tommer
Hdmi 2.1 (Der kommer helt sikkert en PS5 til i løbet af 2021)

Jeg har kigget en del på LG CX, men er noget bekymret for burn-in faktoren. Spiller mest sportsspil som Fifa og NHL hvor billedet godt kan være statisk, og hvor der hele tiden er en scoreboard i billedet.

Derudover bliver tv'et brugt en del til Sport og diverse HBO / Netflix serier. TV2 news og flow-tv generelt bliver ikke brugt specielt meget. Bruger Yousee TV appen til det flow-tv jeg ser.
#326050
Uden tvivl LG 55CX, så skal du bare nyde billedet og lade være med at bekymre dig.

Så længe man køber TV for under 10000 kr., så er det begrænset hvor meget man skal være bekymret, da garantien vel sikrer, man har et TV de næste to år.

Skulle uheldet være ude, så ville dit TV alligevel have en yderst begrænset værdi, da man om to år sikkert kan købe et tilsvarende eller bedre TV for omkring 6000 kr., så vi snakker et brugt TV med en værdi på omkring 3000 kr.

Hvis uheldet er ude, hvilket jeg ikke tror, så er det jo i mange tilfælde ikke sådan, at et TV er totalt ubrugeligt, selvfølgelig afhængig af problemets omfang.

Hvis du ikke er enig, så vil jeg råde dig helt til at glemme 50", hvis du har pladsen, da forskellen ikke er uvæsentlig, faktisk hele 21 % større skærmareal, hvilket er nok til at give en betydeligt større indlevelse ved film og konsolspil...
#326080
PeterD skrev: 17 jan 2021, 15:57 Enig med ovennævnte, hvis du ikke ønsker Sony LCD (deres OLED er vel stadig et stykke over 9.000 kr), så får du det bedste hos LG OLED.
Er ikke afvisende overfor Sony LCD, men så vidt jeg kan se starter hdmi 2.1 ved XH90 som koster det samme som LG CX....
Kigger også på Samsung Q70T (pt til 5000). Eller måske Q80T men den står i ca 10.000 pt....49 og 50 tommer udgaverne har så vidt jeg kan læse mig til ikke hdmi 2.1
#326082
Q70T LCD er også et fint tv men lider lidt af bleed i kanterne. Men hvis du gamer og har en del lysindfald i stuen er det måske at foretrække men ja hvis du kommer om omkring 9.000 så er der jo også OLED
#326089
Et Q70T er faktisk ikke mere end et "entry level" TV, som iøvrigt svarer til sidste års model Q60R, så det ville jeg helt sikkert holde mig fra. Og da budgettet jo er på 9000,- kr, så er LG 55CX efter min mening (også) det bedste bud pt i prisklassen.
#326189
Og Q70T har ikke den bedre anti-glare (der skal du op i Q80T), som jeg gætter på, er grunden til, du anbefalede det?

Samsung Q70T er på ingen måde i samme klasse som LG CX, kant bleed eller ej.
Til 5000 kr. er det et fint TV til prisen, men efter min mening, heller ikke mere, dog kan jeg ikke se det på lager nogen steder.

PeterD, hvordan kan det være, du er begyndt at anbefale Samsung?
#326197
Supergris skrev: 16 jan 2021, 17:45 Uden tvivl LG 55CX, så skal du bare nyde billedet og lade være med at bekymre dig.

Så længe man køber TV for under 10000 kr., så er det begrænset hvor meget man skal være bekymret, da garantien vel sikrer, man har et TV de næste to år.

Skulle uheldet være ude, så ville dit TV alligevel have en yderst begrænset værdi, da man om to år sikkert kan købe et tilsvarende eller bedre TV for omkring 6000 kr., så vi snakker et brugt TV med en værdi på omkring 3000 kr.

Hvis uheldet er ude, hvilket jeg ikke tror, så er det jo i mange tilfælde ikke sådan, at et TV er totalt ubrugeligt, selvfølgelig afhængig af problemets omfang.

Hvis du ikke er enig, så vil jeg råde dig helt til at glemme 50", hvis du har pladsen, da forskellen ikke er uvæsentlig, faktisk hele 21 % større skærmareal, hvilket er nok til at give en betydeligt større indlevelse ved film og konsolspil...
Personligt ser jeg nu gerne, at når jeg køber et tv så skulle det gerne holde længere end to år. Mit 55 C7 har problemer med grøn plamage, og det er 2,5 år gammelt. Synes sgu ikke det er holdbart, at der så hurtigt opstår problemer.

Mit gamle Panasonic plasma holdte 9 år uden nogen problemer...
Af Mr.DJ
#326222
gianbobo skrev: 16 jan 2021, 13:28 Hej allesammen.

Hvilket tv vil folk herinde vurdere være det bedste til omkring 6-9000 Kroner(Plus/minus)?
VIl anbefale LG's seneste CX serie af deres OLED modeller. Og glem det sludder visse personer herinde prøver at sælge dig, mht. at man ikke kan forvente et OLED tv holder meget længere end et par år.

Men hvis du vil maksimere levetid(og billedkvalitet) bør du som det første når du tænder dit OLED tv, sørge for at tv'et ikke kører med max lys på oled panelet. Dette gør du nemmest ved at vælge en anden billed profil end den som er valgt fra fabrikken, som er "standard" profilen. Vælg istedet en af de 2 ISF profiler. Og husk, dette skal gøres for hver enhed du sætter til dit tv, altså for hver HDMI input stik....ellers står de til standard profilen.
Eneste undtagelse er hdmi stikket som du sætter din spille konsol til. Denne skal stå på gaming profilen og her bliver du nødt til selv manuelt at gå ind og checke brightness justering og OLED backlight(eller hvad den nu hed).

Derudover, kan du som andre nævner(skulle du være uheldig og få en "mandags model" der giver problemer i de tidlige år), sikre dig lidt ekstra garanti ved at købe tv'et med et mastercard, hvor du så får 3 års ekstra garanti/reklamationsret.

Held og lykke med dit valg! :-)
#326223
Der er vist ikke nogle, der påstår, et nyt TV ikke holder længere end 2 år, blot bliver det nævnt som værst mulige scenarie, da det bestemt kan ske.

Jeg har, både personligt men også i min omgangskreds, oplevet TV der bliver defekte alt for tidligt efter min mening, hvor jeg/de i nogle tilfælde har været så heldig(e), at "garantien" stadig gjaldt, i andre tilfælde ikke.

Min erfaring siger mig dog, at levetiden på nye TV (gælder ikke kun OLED) ikke længere er, som den var en gang; det hænger sikkert sammen med de faldende priser, hvor "folk" ikke vil betale for kvalitet...

Derfor vil jeg personligt have svært ved at betale mere end 10000 - 15000 kr. for et nyt TV, da det ville være brandærgerligt efter f.eks. 3 - 4 år at stå med et dyrt indkøbt TV, der ikke kan betale sig at reparere, hvilket sjældent er tilfældet...