Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#324909
Også jeg skal se på nyt TV, som erstatning for mit gamle Sony KDL-40EX500

Da jeg især bruger mit TV til at se sport, primært fodbold og amerikansk Football, fra Viaplay, samt en film/serie i ny og næ, såvel fra stream som fra Blu-Ray, har jeg kigget meget på Sony, og er kommet frem til at 55HX8096 nok passer mig meget godt, og den kan købes til 3.999 kr.

Er dog alligevel i tvivl om en Panasonic HX800 måske alligevel er et bedre TV til mit brug, her kan 50HX800 købes til 3.499 kr. og 58HX800 til 4.999 kr.

Er Sonys billedprocessor X1 bedre til sport end Panasonics HTC (hedder den vist)?
Hvor stor betydning har det, at HX800 har local dimming (og bagbelyst?) mens XH8096 ikke har (og er kantbelyst?)

Mit budget rækker op til de 5.000 kr., men hvis det virkeligt kan betale sig kan jeg nok strække mig til 6.000 kr.
#324919
Tak for tankerne 👍

Kan godt se ideen med XH9077, og kunne også godt være fristet.
Men som sagt, så presser jeg mit budget meget hårdt med 6.000 kr. ... Hvis jeg skulle være mere fornuftig, så valgte jeg 50HX800 til 3.500 kr. i stedet ☺️
Skal også huske på, at der faktisk er dage hvor mit TV slet ikke er tændt 😊

Derfor ... Er Sony XH9077 virkeligt så meget bedre end de 2 øvrige at den 1.500-2.000 kr. højere pris kan retfærdiggøres med mit brug?
Er Panasonic HX800 et bedre TV til mit brug end Sony XH8096?
#324924
Det er jo nok svært at svare på. Det kommer jo an på dine behov, ønsker og økonomiske ramme. Men jeg er sikker på, at XH9077 er et bedre tv, uden af den grund at være perfekt. Om det så er næsten det dobbelte værd kan jo diskuteres, og sådan kan man blive ved.

Hvis din indkøbsramme er stram, så synes jeg, at du skal tage HX800´eren. Den har fået gode anmeldelser og skulle med små forbedringer være bedre end sidste års model, der er blevet fremhævet flere gange. Eks. her: https://www.lydogbillede.dk/test/tv/pan ... -65gx800e/

Afhængigt af, hvor langt du sidder fra tv'et, skulle du måske overveje at give de 4444,- for 58 tommer frem for de 3500 for 50 tommer - størrelse betyder altså noget, og det er nok de færreste, der bagefter beklager sig over at have købt for stort.

Jeg går selv i overvejelser omkring de to af dem, du har i spil - blot i 40-43 tommer grundet pladsen. Derfor har jeg læst lidt op på netop de to modeller, du nævner oprindeligt: I dine overvejelser bør indgå, at Sony XH8096 har et IPS-panel og dermed bredere betragtningsvinkler, men dårligere kontrast og dårligere sort. Panasonic har et VA panel med god kontrast, men det er flere steder blevet nævnt, at betragtningsvinklerne er snævre - så i den sammenhæng betyder set altså noget, hvordan du er placeret ift. dit tv. Ser du altid "lige foran" eller skal det også kunne fungere fra siden. Både Sony og Panasonic skulle være gode til billedbehandling og motion.

Videre bør du overveje, om SMART-tv funktionen betyder noget. Hér er Sony med sin Android 9.0-platform markant bedst. Du kan se, hvilke Apps de forskellige har i tv-oversigten hér på Flatpanels.
#324934
Igen, tak for dine tanker.

Jeg er endt med at købe Panasonic TX-58HX800E til 4.999 kr. hos Bilka.

Giver dig helt ret i, at jeg i princippet lige så godt kunne have købt HX820 modellen til 4.444 kr., men der kom så noget med levering og noget andet praktisk ind over.

Jeg kan ikke hente selv, så levering er et must for mig. Da f.eks. Power tilsyneladende ikke leverer om lørdagen, som f.eks. Bilka gør, så ville det være nødvendigt at tilkøbe levering og opbæring, da jeg ikke selv er hjemme til hverdag, kun yngsteknægten i næste uge, der så vil kunne åbne døren, hvilket vil koste et sted mellem 2-500 kr., sandsynligvis 3-400 kr., yderligere.
I stedet valgte jeg at betale de 555 kr. mere, og så få leveret på lørdag til 49 kr., hvor knægten og jeg så kan bære det op sammen.

Jeg lever med at MyHomeScreen måske ikke lige er den smarteste Smart-TV platform der er, men mangler jeg noget i den, så kan jeg bare benytte den Chromecast jeg i forvejen har.
Mht. lyden har jeg en basis soundbar, der, selvom den er basic, giver lyden et gevaldigt løft i forhold til et TVs egen lyd.
Billedet går jeg ud fra får et kæmpe løft i forhold til mit modelmæssigt 10 år gamle FHD TV, og i forhold til betragtningsvinkler sidder jeg som oftest lige for, og andre siddepladser er indenfor en 20-25° vinkel i forhold til TV'et, så det tænker jeg bliver ganske ok.

Tak for dine overvejelser, nu vil jeg glæde mig til mit nye TV (forhåbentligt) ankommer på lørdag.
#325115
Tak.

Mit allerførste, umiddelbare indtryk var ... skuffet.
Jeg så et par fodboldkampe, og billedet var uskarpt, med bl.a. "frynser" på spillernes omrids, til dels hakkende billede og forstyrrelser i billedet (kan ikke lige huske det korrekte udtryk) ... Og Sport-indstillingen er da totalt vildt overgearet farvemæssigt.
Jeg prøvede forskellige billedindstillinger, men fik det ikke til være ordentligt.

Så efterfølgende noget film, såvel stream (Viaplay) som fra Blu-Ray afspiller, med True Cinema indstillingen, og det var en helt, helt anden sag ... Fedt billede, klart og tydeligt, og ingen problemer overhovedet. Så også noget dokumentar fra CuriosityStream, samt stream og live fra DR app'en, også helt fint her.
Om billedet kan forbedres? Sikkert nok, men jeg kan ikke lige af mig selv helt greje hvad der kunne gøre det bedre, og jeg har ikke kunne finde nogen indstillinger på nettet til dette TV ... Nogen der kender til noget her?

Senere fandt jeg så ud af, at mht. i hvert fald live streaming af fodbold, så har det åbenbart stor betydning hvilket kvalitet der sendes med (tror i hvert fald det er det), for de første 3-4 kampe jeg så, var fra hvad man kan kalde mindre kampe/ligaer (ud fra et generelt dansk synspunkt), men da jeg senere så nogle kampe fra Premier League var der ingen problemer, billedet stod skarpt og tydeligt, ingen hakken eller noget.

Så min allerførste umiddelbare skuffelse er klart afløst af begejstring.
Meget bedre billede end mit gamle KDL-40EX500, og fedt med en meget større skærm ... Som nok egentligt også passer meget godt med min siddeafstand.
SmartTV funktionen er dog så-som-så, og jeg kommer i hvert fald ikke til at slippe min Chromecast, tværtimod opgraderer jeg muligvis nok til den nye Google TV enhed, når den forhåbentligt kommer på det danske marked til foråret.

Så alt i alt er jeg meget tilfreds med mit køb.
Kunne dog godt tænke mig, selvom jeg sikkert ikke helt kan se forskellen bevist, om der nogen steder findes nogle kalibreringsindstillinger til TV'et ... Synes ikke rigtigt de test jeg har læst skriver noget særligt om kaliberingen af det, og f.eks. Rtings tester ikke Panasonic TV, da de åbenbart ikke sælges i USA.
#325116
Hej igen. Spændende at høre dine indtryk. Dit dårlige indtryk af fodbold kan sagtens hænge sammen med kilden - hvor får du dit signal fra? Men også med, at du har valgt sports-indstillingen. Den er egentlig beregnet til "udendørs" brug og er derfor ikke beregnet på at se på, heller ikke til sportsbegivenheder. Et oplagt forslag kunne være at forsøge med True Cinema eller måske normal-indstillingen og se, om det ikke bliver bedre af det.


Du kan finde forslag til indstillinger her:



Og nej, Rtings tester dem ikke, for Panasonic markedsføres ikke på det amerikanske marked. Der er også nogen indstillinger til HX800 / GX 800, som reelt er det samme panel, på avforums.com
#325132
Nu var det ikke med Sport indstillingen at jeg syntes billedet var dårligt, den gjorde det bare endnu værre da jeg afprøvede den.
Når jeg ser sport, så er det primært fra Viaplay, hvilket det også var med de kampe jeg beskrev, hvor der var så stor forskel på kvaliteten i signalet.
Mht. kalibrering kan jeg godt læse i avforums at de foretager en kalibrering, men synes ikke jeg nogen steder kan læse hvilke værdier de kalibrerer til.
Men tak for link videoen, den gav et super brugbart udgangspunkt for kalibrering, så mange tak for hjælpen med den.

Kan forøvrigt se jeg har været lidt heldig med prisen, for det var kun en uges tid fra jul til nytår prisen var på 4.999 kr., så steg prisen til 5.499 kr. ... Sjovt nok koster 58HX820 stadigvæk 4.444 kr.

Hvad med dig selv egentlig, har du fundet dit nye TV?
#325134
Ok - jeg har ikke selv Viaplay, men der er flere her på siden, der har beskrevet, at bit-raten og dermed kvaliteten i sportsudsendelser kan være meget svingende - og det vil man sikkert kunne se væsentligt tydeligere på en større skærm.

Jeg sender dig lige senere flere indstillinger, hvis jeg finder dem. Måske er det mest enkelte tricks, der er på avforums, men det skal jeg til at se på, når jeg i morgen får mit nye tv. For ja, jeg endte efter lange overvejelser med også at bestille et Panasonic HX800 - dog i 40 tommer, som skal benyttes i køkken-alrum. Så det er jeg ret spændt på. Ikke mindst ift. betragtningsvinkler (det bliver ikke altid set ligefor, men jeg synes nu, at det bliver anbragt, så det helller ikke skal ses langt fra siden, så vi må se) og den blanke og, skriver en del, ret spejlende overflade - er der noget af det, som du har tænkt over?

Og ja, priserne svinger en del. Salling Group (Wupti, Føtex og Bilka) har sat deres op. Det gælder også mit, som i sidste uge stod til 2999,-.
#325177
Anker

Du skal altid benytte True Cinema indstillingen - også når du ser på sport!
Grunden til alle artifakterne du så til at starte med, og på sports indstillingen, skyldes dels at sport ofte komprimeres (for) kraftigt at tv-stationerne, dels at alt mulig "billedforbedrende" er slået til, på TV'et.
Vælger du True Cinema indstillingen får du dels bedre (mere korrekt) farvegengivelse, dels slipper du for alle mulige "filtre", som ikke gavner billedet.
#325182
Så er det nok det jeg har oplevet, forskel i bit-raten mellem forskellige fodboldkampe ... For stor forskel var der i hvert fald.

Jeg havde også betragtningsvinkler med i mine overvejelser, og da min sofa/siddeopstilling er temmelig snæver, tænker jeg at jeg sådan nogenlunde holder mig indenfor ca. 25 grader.
Har også prøvet at se på skærmen i en ca. 45 graders vinkel, og jo, selvfølgelig kunne der tydeligt ses forskel, men det var da stadigvæk sagtens til at holde ud at se på. Nu var det så en fodboldkamp, er jo meget muligt at fornemmelsen er en anden ved film.
Mht. blank og spejlende overflade, så jo, jeg kan absolut godt se det når skærmen er slukket, men det har indtil videre ikke været et problem når den er tændt ... Det bliver muligvis et problem når der begynder at komme noget sol igen, da TV'et står lige overfor vinduer.

Det er nok ikke umuligt at der ud fra målinger kan indstilles til et mere naturligt/korrekt billede på TV'et, men subjektivt set er jeg meget tilfreds med det billede jeg har fået, efter at have fulgt rådene i den video du linkede til.

Held og lykke med dit nye TV, håber du bliver tilfreds med det.