Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Asger-P
#325088
Hejsa

Jeg er her på det sidste begyndt at se noget flimmer på mit TV når der panoreres og når det der filmes flytter sig.

[media]https://asger-p.dk/FjernsynFlimmer.png[/media]
en lille video af det samme:
[media]https://asger-p.dk/FjernsynFlimmer.mp4[/media]

Eller er det min mini pc der laver balladen ?

Mit setup er en Fujitsu minipc der kører windows 10 og tv programmerne vises i en Microsoft Edge Canary browser, problemet er på alle kanaler både TV2, DR og YouTube.
Mit TV er et Samsung UE43J5605, der altså bare bruges som skærm.

Nogen der kender årsagen ?

På forhånd tak
Venlig hilsen
Asger
#325109
Det er screen-tearing af en art. Den nemmeste løsning er at streame med en boks der er lavet til formålet.
Brugeravatar
Af TBC
#325110
Som den evige downvoter ovenfor siger, så er det screen-tearing. Nu ved jeg ikke præcist hvad "Fujitsu minipc" dækker over i dit tilfælde, men selv de billigste eksempler (Fujitsu Esprimo Q558) jeg kan google mig til med en intel i3 chips ville være at regne som at skyde fugle med kanonkugler hvad angår det at decode DRTV. Men tearing er faktisk noget man ville forvente hvis hardwaren ikke kunne følge med - hvilket dog ikke giver mening med mindre det der med "Fujitsu minipc" dækker over noget helt andet og/eller meget ældre end jeg forestiller mig. Til gengæld hæfter jeg mig på videoen ved at tearingen finder sted på nøjagtigt samme sted på skærmen, hvilken kunne indikere en eller anden mere funky og eksotisk timing mismatch snarere end for få kræfter. Jeg prøvede faktisk om jeg kunne genskabe det på egen PC ved at vælge 23.976 fps output, men det gav bare periodevise framedrops og ikke tearing - Så jeg kunne faktisk sagtens mistænke TV'et lige så meget som mini-PC'en - Kan du genskabe det samme fænomen i spil eller ved at rykke et vindie hurtigt rundt på skærmen eller lign, så kunne det tyde på TV'ets signalbehandling. Hvis ikke så prøv at ændre output frekvensen på din mini-pc til 50 Hz (som passer til DRTV) og se om det løser noget?

Ellers køb en lille ekstern streamingenhed til nogle få hundrede kroner og brug den i stedet for og spar samtidig lidt strøm, altså hvis dit TV ikke allerede har en smart-tv funktion du bare kan bruge.
Senest rettet af TBC 03 jan 2021, 14:31, rettet i alt 1 gang.
#325117
Tak for svarene.
Jeg testede med en anden PC skærm jeg havde stående og der var det samme problem, så jeg må vel antage at det er noget i Fujitsu PC'en der ikke længere virker ?

Jeg har prøvet med en Xiaomi Mi TV Box, men det syntes jeg simpelthen var for bøvlet nå der skulle skiftes kanal, så jeg har skrevet min egen TV Viewer der bruger en Edge Canary Browser som fremviser og henter program oversigten fra Sverige, så jeg ved at køre musen over kanalen kan se nuværende og næste program som det kan ses her på billedet:
Billede

Venlig hilsen
Asger