Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#321775
Hej,

Jeg er på udkig efter et nyt TV til stuen i størrelsen 48-50" og søger folkets råd og erfaringer, da det er en svær størrelse at få 'det hele' i, så kompromisser skal laves. Jeg går efter at få så høj billede kvalitet som muligt, og minimum noget der kan betragtes som et "upper midrange" TV.

Tråden handler mest om spørgsmålene:
- Skal jeg være bekymret for burn-in på OLED
- Hvor meget bemærker man egentlig VA's dårlige betragtningsvinkler?
- Er IPS (og NANOCELL) så dårligt igen?

- TV'et skal bruges som hverdags-tv i stuen. Det står ofte tændt hele dagen og bruges til at vise flow tv, sport, HTPC skærm (Windows PC), binge værdige serier og en film i ny og næ. Generelt bruges det altid med lyset tændt.
- SmartTV delen er ikke vigtig da jeg bruger eksterne enheder til alt content.
- Bred HDR support og god HDR er nice-to-have, da jeg primært ser SDR content og har en hjemmebiograf jeg bruger til film. Så det er sjældent jeg vil sætte en rigtig god film på TV'et med forventning om at få en fantastisk oplevelse med billedekvalitet.
- Min sofa gruppe vil man fra den "dårligste" position have 30-35 grader synsvinkel på tv'ets midte.
- 100/120Hz panel foretrukket
- Pris er ikke så vigtig, og heller ikke om man køber et TV der er dyrt i forhold til den "value" man får.

OLED - billedekvalitet i top, god betragtning vinkel, burn-in en bekymring
For at springe ud i det så klarer LG CX OLED 48" jo alt ovenstående til topkarakter. Min bekymring er at mit TV ofte står tændt mange timer om dagen og hvis kilden står på min HTPC vil den idle i Windows desktop med ret statisk billede. Det er en use-case hvor jeg ser en reel fare for burn-in, og selvom LG har deres automatiske "pixel refresher" er der vidst grænser for hvor meget magi det kan lave.
Gør jeg det rigtige i at styre uden om OLED?

VA panel - billedekvalitet bedst i LED, ingen burn-in, men betragtningsvinkel en bekymring
Hopper man hen til LED TV så er der ikke rigtig nogle "premium" LED TV i moderne tider hos andre end Samsung og Sony. De bedste bud på de bedste LED TV i 48-50" er Samsung Q80T og Sony XH95, men desværre er størrelserne under 55" nogle degraderede udgaver uden wide angle filteret til VA paneler og i Samsungs tilfælde et 60Hz panel istedet for 100/120Hz.
Spørgsmålet her er om et VA panel uden 'wide angle' optimeringer vil være forfærdeligt i min use-case? ellers er XH95 det oplagte valg.

IPS panel - betragtningsvinkel god, ingen burn-in, billedekvalitet er en bekymring
Så er der IPS paneler tilbage, og der prøver LG at lave noget "premium" med deres NANOCELL, men det får ikke specielt god omtale. Jeg er klar over IPS naturlige begrænsninger i kontrast, sort niveau osv, men det lader til at man stadig kan få TV med meget flotte farve, og selvom HDR rangerer lavest blandt alle paneler, kan det stadig give et par ekstra % til oplevelsen. De dårlige scores og reviews har jo i høj grad noget at gøre med dårlige målinger og test patterns der eksponerer IPS, og måske er real world performance negligeret lidt?
Så spørgsmålet er hvor dårlige er IPS paneler egentlig?
Kigger man på de største LG's NANOCELL modeller som fås i <50" har man NANO85, SM90 og SK8500. NANO85 og SM9000 får ret dårlige anmeldelser på "black level uniformity" og har en del blooming som er synligt ved normalt content. Dårligt sort niveau kan jeg nok acceptere da det skal bruges i et lyst rum, men "artifacts" i form af blooming er jeg bekymret over.
Det har også fået mig til at kigge i retning af Panasonic HX940, Philips 8503 og Sony XG83, men de er svære at finde noget information om.
Ud over det virker det som om LG's LED er gået ned af bakke fra 2018 til 2020, og at SK8500 (2018 model) faktisk er det bedste IPS TV man kan få fat i?

Så for at samle op så har jeg lidt selv udelukket VA paneler, da man ikke kan få et <50" med gode betragtningsvinkler og efter min egen research virker de rigtige valg som LG CX 48" eller LG SK8500 (2018). XH95 er dog ikke udelukket, da jeg ikke ved hvor stort et problem de betagtningsvinkler reelt er.
Er der nogen som har kommentarer omkring burn-in på CX, og er min betragtning rigtig at SK8500 er det bedste IPS TV man nok kan få fingre i, eller er SM90/NANO85 opgraderinger?
Smid også gerne en kommentar omkring jeres oplevelse af LG's NANOCELL TV og hvad de gør godt og dårligt ved visning af normalt content.


PS. Har haft et 55" XH95 inde i stuen som jeg returnerede. Det er for stort til min smag (har en aflang smal stue), men billede kvalitet var dog som den skulle være. Ægreligt da udvalget er 20x større i 55"+.

TV der har været i tankerne:
OLED: LG CX, Sony A9, Philips 935
VA: Sony XG90, XH95, Samsung Q70R, Q80T, Hisense 50H8G
IPS: LG SK8500, SM85, SM86, SM90, NANO85, Sony XG83, Panasonic HX940, Philips PUS8503
#321776
Hvor tæt sidder du på, siden du oplever 55" som værende for stort?
Du skriver din HTCP vil idle i Windows desktop med ret statisk billede; er det ikke blot et spørgsmål om at aktivere en screensaver?

Dine betragtninger er ret spot on, hvor et af de nye OLED i 48" umiddelbart vil passe bedst til dit behov, forudsat du kan aktivere en screensaver; måske ændre dine TV-vaner?

Det er jo ikke fordi et LG TV med IPS-panel har et billede, der er helt forfærdeligt at se på, blot er der som regel andre TV, der gør opgaven bedre.
Min oplevelse er også, deres TV er blevet ringere de sidste par år, efterhånden som de har fokuseret på OLED, alligevel undrer det mig, de faktisk ser ud til at gå baglæns med hensyn til billedkvalitet.

Du kan jo altid returnere et TV, hvis du ikke er tilfreds, som du jo allerede har prøvet, så det er vel blot at forsøge sig frem?
#321778
Tak for svar.
Supergris skrev: 09 nov 2020, 13:43 Hvor tæt sidder du på, siden du oplever 55" som værende for stort?
Man sidder mellem 200-260cm væk alt efter hvilken plads man har fået i sofaen. Når man sidder lige på er man 260cm fra fjernsynet og det er egentlig ok når man sidder op, men hvis man tager en dag på langs og ligger på siden synes jeg at tv'et bliver for stort (ved ikke om det giver mening det er svære at overskue et 'større' TV når man ligger ned).
Om ikke andet så er 55" testet og blev ikke glad for det og returnerede det.

Supergris skrev: 09 nov 2020, 13:43 Du skriver din HTCP vil idle i Windows desktop med ret statisk billede; er det ikke blot et spørgsmål om at aktivere en screensaver?

Dine betragtninger er ret spot on, hvor et af de nye OLED i 48" umiddelbart vil passe bedst til dit behov, forudsat du kan aktivere en screensaver; måske ændre dine TV-vaner?
Vi mennesker er jo vanedyr, og jeg er ikke helt sikker på jeg kan ændre mine tv vaner. Jeg ville hellere sætte min lid til at den automatisk pixel refresher restore billedet så burn-in aldrig sker, men rtings.com kører en real life burn-in test på uge 102+ og der slukkes tv'et også og pixel refresher kører. Det lader til burn-in er uundgåeligt hvis man ikke ser varieret content. Forventet levetid på tv'et er selvfølgelig også en faktor for hvis det ikke sker de næste 4-5 år er det acceptabelt, men tror LED uden bekymringer er vejen frem for mig, med mindre nogen kan overbevise mig om burn-in ikke er et problem i 2020.

Supergris skrev: 09 nov 2020, 13:43 Det er jo ikke fordi et LG TV med IPS-panel har et billede, der er helt forfærdeligt at se på, blot er der som regel andre TV, der gør opgaven bedre.
Min oplevelse er også, deres TV er blevet ringere de sidste par år, efterhånden som de har fokuseret på OLED, alligevel undrer det mig, de faktisk ser ud til at gå baglæns med hensyn til billedkvalitet.

Du kan jo altid returnere et TV, hvis du ikke er tilfreds, som du jo allerede har prøvet, så det er vel blot at forsøge sig frem?
Jeg kan prøve mig frem på TV der sælges fra ny, men eftersom jeg har mest øje på LG SK8500 og SM9000 skal jeg ud på brugt markedet, også er det ikke rigtig en mulighed.
Af nye TV kan jeg prøve Sony XH95, LG NANO85 og Panasonic HX940, men synes det er lidt uetisk at købe TV med henblik på returnering.

Før jeg gør mig et nyt forsøg i jagten på mit nye TV håber jeg der er nogen som har noget at sige om nogle af IPS TV'erne :)
#321779
Lyder underligt du opfatter 55" for stort, men da du skriver, det mest opleves når du ligger ned, giver det mere mening; spørgsmålet er så, hvor meget tid, man bruger i denne stilling?
Jeg tvivler et relativt mindre TV, vil ændre meget på følelsen, da intet TV vil give dig en god oplevelse, når du ligger ned, med mindre du kan dreje hovedet (med fare for nakkesmerter og hovedpine).

Ligefrem at gå efter et brugt TV fremfor et nyt 55", der ellers lyder til at at opfylde dit behov, blot fordi det opleves som værende for stort, når man lejlighedsvist ligger ned, kan måske opvejes af den bedre oplevelse, når man ser TV under normale forhold; kan ske der endda er tale om en tilvænningsperiode?

Med hensyn til LG TV med IPS-panel, så skriver du, du som regel har en del lys tændt, når du ser TV, hvilket gør, du ikke vil opleve det forholdsvise dårlige sortniveau og kontrast på samme måde, som hvis du sad i dæmpet belysning, hvilket jeg personligt ser som et stort minus, især hvis man ser mange film i bredformat, hvor de sorte bjælker vil opleves grå.
Problemet med de nyere modeller lader til at være deres billedbehandling, hvilket jeg egentlig undres over, da de jo i forbindelse med deres OLED-TV har vist, de sagtens kan lave TV med en ordentlig billedbehandling, og der i store træk bruges de samme processorer til opgaven, dog ikke den absolut nyeste model...

Jeg vil give dig ret i, returretten burde ikke benyttes hvis man på forhånd ved, man vil returnere varen, da det i sidste ende vil betyde højere priser for forbrugerne, men de fleste gør det vel ikke for sjov.
I forbindelse med køb af TV kan det være en ret rodet affære, men med omtanke og henblik på køb, så kan det være en rigtig stor hjælp, til at finde det rette produkt...
#321824
Om 55" er for stort er vel en smagssag i sidste ende :)

Men en opdatering her så har jeg bestilt et Sony XH95 i 49". Det opfylder alle krav og er nok det bedste <50" man kan købe som ikke er OLED. Jeg har vurderet at billedkvaliteten i høj grad er tilfredstillende på XH95, og forskellen på XH95 og et OLED er lille nok til at jeg ikke gider at "købe op" og bekymre mig om potentielt burn-in.

49" XH95 modellen er udstillet hos Hifiklubben, så jeg var nede at se det. Betragtningsvinklerne bliver efter min vurdering ikke et problem selvom det er et VA panel uden Sony's "X-Wide Angle"-feature. Jeg var lidt forudindtaget fordi jeg har set hvor slemt det kan være på TN paneler på PC skærme hvor farverne bliver helt udvaskede meget hurtigt når man ser på det fra en skæv vinkel. Det er slet ikke tilfældet med 49" XH95 VA tv'et selv uden X-Wide Angle.

Hvad dataerne er for XH95 49" uden "X-Wide Angle" og et 55" med "X-Wide Angle" er svært at sige, men tidligere generation XG95 havde heller ikke "X-Wide Angle" før man kom op i 75" og rtings.com har nogle viewing angle data fra deres test af både XG95 og XH95 55" modellerne med/uden "X-Wide Angle", så det kan være en indikator.

XG95 uden X-Wide Angle:
Color Washout 25°
Color Shift 21°
Brightness Loss 37°
Black Level Raise 16°
Gamma Shift 14°

XH95 med X-Wide Angle:
Color Washout 40°
Color Shift 38°
Brightness Loss 50°
Black Level Raise 23°
Gamma Shift 14°

Tallene indikerer at jo at X-Wide Angle gør en stor forskel og man bør kunne se det allerede når man sidder 16-25 grader fra tv'et såfremt XH95 uden X-Wide Angle har samme karakteristik som XG95. Min vurdering efter at have set 49" XH95 i Hifiklubben er at selvom det kan måles med instrumenter er at det ikke kan ses med det menneskelige øje på 30-35 grader. I hvert fald ikke så man er meget bevidst om det, ligesom på TN paneler i PC skærme.
Senest rettet af november 10 nov 2020, 13:40, rettet i alt 2 gange.
#321828
MiniLED vil kun påvirke baggrundsbelysningen og ikke de øvrige ulemper LCD døjer med. De varianter vi har set af miniLED har ikke givet anledning til, at armene låste sig fast over hovedet i jubel. Der har været meget tydelige halos selv med tusindvis af dioder, men en del af finessen ligger naturligvis også i hvordan TV-producenten tøjler måden at styre lyset på. Samsung har ændret sin algoritme en del gange efterhånden, hvor den pt. favoriserer at mindske halos og så ofrer lidt på højlyset.

Derudover vil miniLED nok også være forbeholdt de dyrere modeller og demed sandsynligvis slet ikke 48", som er i scope her.