Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sorte
#320969
Hej. Vores søn (16 år) har forudbestilt den nye PS5, og nu vil han købe et nyt TV, der udnytter potentialet i den nye PS5. Hvad skal han gå efter?
Når han sidder i sin gamerstol er han 0,5-1 meter fra skærmen, ligger han i sengen er han 2-3 meter fra skærmen. Hans budget er på 4.000
Brugeravatar
Af TBC
#320972
HDMI 2.1 indgang med VRR og LFC på det TV man kan få med dét + det bedste billede i den prisklasse.
Det bliver nok utroligt svært at finde om det overhovedet eksisterer endnu!
Et 48 tommer LG CX til 9999 kr er jo trods alt betragteligt over budgettet.

Alternativt en monitor med Freesync via HDMI - Det skulle virke til X-box series X, men den status på PS5 er mig ukendt, så der tør jeg ikke lægge hovedet på blokken, da PS5 kun benævner HDMI 2.1 VRR. Det burde dog i praksis være det samme, hvis der er tale om en HDMI forbindelse.
Af Kallespears
#320973
Et TV med HDMI 2.1 til 4000kr. Det bliver vist meget svært lige PT.

Som TBC skriver, så skal der nok kikkes efter en monitor. Størrelsen bliver selvfølgelig lidt mindre.
Af Supergris
#320975
Med det budget, vil der i alle tilfælde være tale om et kompromis, så det kommer helt an på, hvad der vægtes.
Hvis man vælger en monitor i stedet for et TV, vil HDR næsten være udelukket, hvilket jeg er overbevist om, kommer til at løfte oplevelsen betydeligt, når de nye konsoller og spiltitler kommer på markedet.

Så enten må budgettet hæves, eller man skal gøre sig klart, hvilke funktioner man prioriterer højst...
Af Sorte
#321150
Jeg har ikke forstand på det, men jeg TROR ikke, at det SKAL være et TV kontra en monitor.
Han ser alligevel aldrig flow TV, men streamer kun (Netflix, Disney+, YouTube).
Hvis budgettet skal hæves, så bliver det med tilskud fra os forældre :-)
Af Supergris
#321164
Et TV er jo i princippet blot en monitor med indbygget tuner og højtalere (smart-TV er efterhånden også umuligt at undgå), så det ene udelukker ikke det andet i jeres tilfælde.

Da han i nogle tilfælde sidder så tæt på, vil en 55" måske blive for stor, men omvendt er der stadig langt mellem monitorer med HDR, så der vil i alle tilfælde blive tale om et kompromis, med mindre I smider kassen (10000 kr.), da den skal fungere under skiftende forhold...
Af PeterD
#321361
Jeg har altid tænkt at Sony burde lave nogle skærme som passer til PS.

Dét er trods alt samme mærke, men måske er det bare en romantisk forestilling?
Af Nicklas Jakobsen
#321393
Jeg vil stille mig i koret som siger at det nok for alvor bliver svært at indfri det totale potentiale i den nye PlayStation i en skærm til 4000,- kr. som nok skal være en 48"-55" skærm. Potentialet er i forhold til billedekvalitet og gaming performance (hurtighed i billeder, kan man vel opsummere det til.
I billedekvalitet vil vi gerne have HDR (High Dynamic Range): HDR kræver enten en OLED skærm eller en bagbelyst (zone) LED skærm med mange zoner, så at den har et tilstrækkeligt sortniveau og peak lys output. Eksempler her kunne være LGs CX serie eller Sonys XH95 serie. Dette får man noget ud af både med gaming men også når man ser andet indhold på skærmen.

Ift. gaming så vil man gerne have en skærm med HDMI 2.1, som PS5 har, som giver mulighed for ALLM (Automatic Low Latency Mode), VRR (Variable Refresh Rate & QTF (Quick Frame Transport). Se forklaring her: https://www.flatpanels.dk/fokusartikel. ... 1511936813
Se en oversigt over hvilke TV som har hvad her: https://www.flatpanels.dk/fokusartikel. ... 1572240039

Ergo: Potentialet i PS5 kan ikke rigtigt indfries indenfor den prisramme som du har sat. Men det er også lidt svært at regne ud for mig hvad det egenligt er at du forventer at få ud af skærmen, og hvad som DU ligger i at "udnytte potentialet" i PS5 :)

Et fint TV i prisklassen kunne være Q60 fra Samsung, men den indfrier ikke potentialet.
#321804
Der er ikke rigtigt er noget på markedet lige nu og slet ikke inden for det budget.
En af de eneste skærme der passer godt til ps5 er LG CX 49", men den koster pt. 9999 kr.
I kan evt. vælge at:
Gå på dba.dk købe en billig brugbar skærm der.
Hold øje med market for skærme med 2.1 hdmi, og køb når udbudet er større.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#321810
Vil også støtte op om pointen; man får ikke en skærm, som udnytter potentialet i PS5, indenfor et budget på 4000 kroner. Det vil være et kompromis, hvor flere af de grafiske elementer ikke udnyttes.

Vil man udnytte nyhederne i PS5, så skal man efter min mening først og fremmest kigge efter TV med god HDR-billedkvalitet (HDR bliver mere almindeligt i spil, samt ray-tracing i PS5). Og så HDMI 2.1 med VRR, som Nicklas forklarer. Det åbner for op til 4K120 og VRR i spil på den lidt længere bane.

Jeg kunne forestille mig at 48" LG CX kommer ned i 7.999 kroner omkring Black Friday - måske en tand lavere.