Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Wildt
#3075
Nå, nu er jeg et par erfaringer rigere, som måske kan hjælpe andre i samme båd. For at køre UT2004 i 60hz med vsync helt uden mouse lag har jeg været nødt til at skifte til opengl. Og det er kritisk at man slukker for "mouse smoothing". Desværre performer spillet betydeligt dårligere i opengl, så det er ikke en tilfredsstillende løsning for dem der vil have konstante 60 fps og ikke ejer en super maskine (har selv et 6800GT).

Desværre har jeg foruden den defekte lilla pixel fundet 8 (otte!) mere eller mindre kraftige "bright pixels" og konstateret at homogeniteten af lys fra baggrundsbelysningen er temmelig dårlig.

Så skærmen ryger retur - det er simpelthen ikke 5700kr værd.

:(

** Tilføjelse:

Jeg havde den opfattelse at Viewsonic ikke havde nogen nævneværdig pixel defekt garanti - men da jeg ville udfylde en RMA linkede forhandleren til en side på ViewsonicEurope hvor man kan læse følgende:

[quote]Note on Pixel Defect Policy:
For any sub pixel defect (red or green or blue) ViewSonic LCD display products are warranted in accordance with the ISO standard 13406-2 class II. On pixels ViewSonic exceeds ISO 13406-2 class II requirements not allowing for any defective (permanently dark or bright) complete pixel consisting of red, green, and blue sub pixels (“Zero Pixel Defect Policyâ€
Af SilentDragon
#3083
Hej Wildt

Det er ærgeligt at du har fået et eksemplar med så mange pixelfejl. Du kan prøve ViewSonics danske call desk for hvad de siger til det: 35256512.

Jeg har selv en VP2030b stående foran mig og var også bange for pixelfejl. Jeg har dog været heldig der der ikke er en eneste. Her er programmer Dead Pixel Buddy et godt program til at undersøge panelet for fejl.

Mht. baggrundsbelysningen så troede jeg også jeg havde problemer. Hvis jeg ikke tænder skærmen før komputeren kan der ske det at skærmen "sætter for meget blus på baggrundsbelysningen". Det viser sig ved at brightness kan justeres helt ned til 0 uden at det regulerer lyset mere end ca. 5 % ned. I denne situation er der tydelig inhomogenitet i hjørnerne. Det ses dog kun med sorte pixels.

Men når skærrmen er startet korrekt op (på min maskine er desværre ikke helt systematisk) kan lyset reguleres meget længere ned (fra 250 cd/m*m til ca. 30.) og problemer med belysning i hjørner er praktisk talt væk.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#3084
Den udvidede garanti dækker, som du kan læse af teksten, kun hele defekte pixels - dvs. hvis du har alle 3 subpixels i en hel pixel der er defekte. Så du får ikke nogen udvidet garanti hvis du har spredte døde subpixels.

ISO 13406-2 tillader desværre en del døde subpixels før du kan få dem ombyttet på garantien - helt op til 10 stk. på en 1600x1200 skærm.
Se mere her:
http://www.i-legend.com/i-Legend%20LCD% ... deline.pdf

Så der er ikke meget andet at gøre end at sende skærmen retur.
Af Wildt
#3204
yakken skrev:Så der er ikke meget andet at gøre end at sende skærmen retur.
Er hermed gjort - og der var ingen problemer med kreditering. Blev, som sidst jeg måtte sende en Viewsonic fladskærm retur, lidt nervøs - forhandlerne har jo pænt travlt med at nævne at du ikke må klæbe noget som helst på original emballagen når du sender den retur. Problemet er bare at begge gange har forhandlerne selv forsendt monitoren uden yderligere indpakning end originalemballagen med postmærkat osv påklæbet.

Nuvel, en Samsung 204B er bestilt. Har fået indtrykket af at Samsung generelt har færre pixelfejl end de fleste andre mærker. Håber det holder stik :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#3206
Det er vores generelle opfattelse ja, men det kan jo godt være at vi bare har været heldige :)
Jeg synes dog Viewsonic er faldet lidt af på den med deres nye VX922 - der er ret mange rapporter om pixelfejl, men folk skriver selvfølgelig heller ikke side op og side ned hvis der ikke er noget galt, så der kan sagtens være langt flere succeshistorier derude som vi bare aldrig hører om...