Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#319840
Hej,

Jeg var i går ude og hente et Philips 864 OLED tv i Power - sikke en opgradering fra mit 10 år gamle LCD tv!

Anywho, på min gamle TV viste TV'et sin volumen bar når jeg justerede lyden på min Sonos Beam.

Det gør det nye TV ikke. Er det en kendt "udfordring" eller er det mig der har overset noget helt dumt? Jeg har prøvet at justere lyden både på TV'ets remote og på selve Sonos'en, og begge dele virker (lyden bliver justeret) men der er ingen visualisering på TV'et.

Dette er en smule irriterende, da specielt vores børn har svært ved at styre lyden uden at få vist et tal der siger hvor højt det er.

Håber der er en herinde der kan hjælpe mig, Google har ikke været til megen hjælp :(
#319854
Njah, når du bruger en receiver, så looper du jo normalvist billedet igennem dén så volumen-symbolet kan lægges ovenpå billedet. Det gør du ikke med Beam. Den sidder i ARC-porten, men du viser jo aldrig billedet fra den pågældende port, så du kan ikke få noget "volumen-indikator-billede" med over på TV'et. Det ville jo blive vist på HDMI-ARC porten og ikke andre steder. Det skal dermed være TV'ets volumen-indikator du får vist, når du bruger en soundbar af den type du gør. Sonys TV viser volumen, men jeg husker egentlig ikke andre, som gør det. LG og Samsung viser kun et lille ikon, som signalerer, at du skruer på volumen, men ikke hvad niveauet er.