Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Dallas666
#318257
Jeg er på udkig efter nyt TV til ny lejlighed og har plads til op mod 85".

Jeg kommer fra LG 60PB560U (https://www.elgiganten.dk/product/tv-bi ... v-60pb560u), så alt vil nok føles som en kæmpe opgradering :)

Mit budget ligger på 10.000-12.000, og derfor har jeg selvfølgelig kigget på LG B9S 65", men jeg er meget i tvivl om hvorvidt jeg vil få nok ud af OLED-skærmen, når jeg primært vil se Golf og NFL på TV´et, og der er vist lange udsigter til at producenterne sender det i optimal kvalitet. Udover sport vil det primært være streaming a la Netflix.

Pga. tvivlen om jeg får "nok" ud af OLED har jeg også blandt andet kigget på 75" Q70R, som var på bud til 10k for nyligt.

Jeg skal også nævne at TV´et primært skal bruges i mørkt rum, og betragtningsvinkel er ikke vigtigt.

Jeg kunne egentligt godt tænke mig den helt store skærm selvom det skulle skride lidt i forhold til budgettet (op til 15k), så har også kigget på 82RU8002 og specielt X850G, da denne var på bud til 13k i Bilka for nylig, og den har gode anbefalinger på tv shows og sport på rtings.com. De har dog anmeldt i forhold til IPS-panelerne i de mindre udgaver. I 85" har den VA, og er meget i tvivl om hvad det betyder i forhold til tv shows og sport - vil den levere samme gode karakterer som IPS, og så være bedre til movies pga VA?

På forhånd tak for alt input.
Af Beckham
#318269
OLED klarer sport ganske fint også. Men nej, det er næppe ved Golf og NFL du for alvor vil se fordelene ved OLED. Så hvis det kommer til at udgøre en stor del af din skærmtid, så ville jeg nok også gå efter en større LCD skærm istedet.
Af Beckham
#318409
Eneste fordel ved IPS panelerne er vel de gode betragtningsvinkler? Så hvis du sidder nogenlunde lige foran tv'et så burde du bare få en endnu bedre oplevelse med VA panelet...