Jeg skulle lige til at kommentere på nogle af de spørgsmål, der blev stillet, så det ville da være synd, hvis tråden var lukket for yderligere kommentarer; jeg kan heller ikke forstå, hvorfor andre skal bestemme, hvornår en tråd kan/skal lukkes, det må vel være op til trådstarteren?
Med hensyn til forskellen mellem Samsung RU6025 og RU7172, er jeg enig i, at det umiddelbart er meget svært (tæt på umuligt), at finde en afgørende forskel mellem de to, bortset fra antallet af HDMI-porte (2 stk. vs. 3 stk.), specielt hvis man udelukkende forholder sig til specs., men specs fortæller ikke alt., f.eks. fremgår det ikke, hvilket panel, der er tale om, kun hvilken type.
Alene de vejledende startpriser, som var henholdsvis 3499 kr. for 55RU6025 og 5999 kr. for RU7172 (RU7105), burde være et hint om, forskellen ikke kun er i designet, men der er selvfølgelig ingen garantier, men ellers giver det ringe mening, at holde fast i to separate serier, da det, efter min mening, er rigeligt svært i forvejen, at differentiere de forskellige mærker og modeller, der efterhånden er på markedet.
Jeg må indrømme, jeg ikke personligt har sammenlignet de to aktuelle modeller, men jeg har direkte sammenlignet 2018-modellerne (NU6025 og NU7105), hvor 7105 fremstod som en anelse bedre i billedet med bedre motion, bedre farver og homogenitet, så jeg vil gå udfra (uden at være sikker), at det samme er gældende for 2019?
Jeg mener at huske, jeg har læst et sted, den eneste reelle forskel mellem "NU" og "RU" er opdateringen af styresystemet.
Da vi testede NU-modellerne mod hinanden, fik jeg at vide af en sælger, jeg har tiltro til, at der blev benyttet et bedre panel i NU7105, hvilket det som skrevet, så ud til at blive bekræftet, ved en test.
Fjernbetjening og generel byggekvalitet, så ikke ud til at skille sig afgørende ud fra hinanden.
Brugeren Jørgensen66 ser ud til at have samme informationer som mig, men udover det, kan jeg ikke finde anden information om emnet, og heller ikke noget, jeg gider bruge mere tid på.
Her er et link til en tidligere tråd om emnet:
viewtopic.php?t=49338
Sammenholder man disse indtryk og informationer, ville der for mig nok ikke være tvivl om, hvilken model jeg ville vælge, da prisforskellen ikke er større, men jeg kan godt forstå, folk undrer sig, og jeg synes også, det er dårligt, der ikke findes mere klar information fra Samsungs side, men det er de vel ikke alene om?
Til slut vil jeg ønske trådstarter tillykke med det nye TV; jeg håber det tilfredsstiller dine krav og forventninger til et nyt TV...
Som altid, ville det være rart med en lille tilbagemelding, når udstyret har overstået en lille prøveperiode, så man kan høre, om alt er, som det skal være, specielt med apparater i denne prisklasse, som der er mange, der erhverver sig, men forholdsvist sjældent skrives om...