Trådstarter nævner OLED ser lækre ud, men desværre rækker budgettet ikke til denne type skærm i den ønskede størrelse; det skal også lige nævnes, Samsung slet ikke laver OLED!
Det du har oplevet hos bekendte med et Samsung-TV, er, som andre er inde på, udelukkende et indstillingsspørgsmål relateret til deres "motion system", som du jo passende kan bringe videre til ejerne af TV'et, da det er noget mange er opmærksomme på, men ikke ved, man kan slå fra, hvilket som regel anbefales.
Det findes under "Avancerede indstillinger".
Dette link kan måske være til hjælp:
https://www.samsung.com/us/support/answer/ANS00080741/
Jeg ved godt Elgiganten og lignenede steder bruger en fidus med at rende rundt og lyse med en lommelygte ind på de forskellige TV-skærme, for at vise hvor overlegne de bedste modeller fra Samsung er, til at modvirke refleksioner fra direkte lyskilder, men de stuer jeg har været ude i, har det nu aldrig været et problem, specielt da lysstyrken er hævet markant på de forskellige TV, i forhold til, hvad vi så for få år tilbage.
Jeg ved godt, du, George, er ellevild med det, du kalder: " verdens bedste anti genskins skærm, da du altid finder en måde at smugle det ind i diverse tråde.
Måske er din stue specielt udformet, hvor du ynder at se TV om dagen med store panoramavinduer i siden, og med masser af spotlights tændte om aftenen, hvis du ser TV der, men min påstand er, at det ikke gør den store forskel under normale forhold, som folk ser TV under...