Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#313078
Vi har modtaget første 2020 OLED fra Panasonic. Det er HZ1000-serien, som bliver en af de mere prisvenlige varianter uden det opgraderede Atmos-lydsystem. Den har stadig Dolby Vision IQ og Filmmaker Mode. HZ1000 kommer i 55 og 65 tommer.

Noget konkret, som I ønsker undersøgt i forbindelse med anmeldelsen?

Teknisk data kan findes i Panasonic 2020 TV-oversigten
#313080
Jeg kan starte med at spoile lidt. En af de ting, som virkelig har irriteret mig ved Panas modeller, er deres placering af stik bagpå. På HZ1000 kan jeg nu berette, at de alle vender ned eller til siden, så ENDELIG kan deres skærm monteres flush med væggen!
#313081
Lydsystemet er gået fra 50W (2 x 15W + 2 x 10W) til 30W (2 x15W):
https://www.displayspecifications.com/e ... 5aa1106732

Stadig bedre end de sædvanlige 2 x 10W man finder på stort set de fleste andre modeller nutildags, men er det stadig en tydelig forbedring, når man sammenligner med et almindeligt (på det punkt) TV med 2 x 10W?

Skal lige siges, at jeg ikke forventer alverden af et sæt indbyggede højttalere, men med mit gamle Philips 42PFL9603D med 2 x 15W i et tungt, solidt kabinet følte jeg aldrig det store behov for ekstern lyd, hvorimod jeg aldrig helt har vænnet mig til den væsentligt ringere lyd som leveres af de 2 x 10W i mit Sony KDL-46W905A. Større skærm, men ringere højttalere i et meget lettere og tyndere kabinet.

En af de ting, der gjorde Panasonic GZ950/GZ1000 attraktiv for mig var dets 50W lydsystem, så det er lidt af en skuffelse, at de har droppet to af højttalerne i den nye model.

Det ser ud til, at man her i 2020 skal tage et QLED (Q80T eller højere) for at få noget der på papiret ser ud til at være et ordentligt lydsystem - sådan relativt set, når vi taler om indbyggede højttalere.

Jeg er bedøvende ligeglad med ting som virtuel surround, rumkorrektion osv. Alt jeg vil have er stereolyd som ikke lyder hverken "tynd" eller "indelukket".

Så kunne i lige bruge et par sætninger på en subjektiv vurdering af, om lyden er lidt mere tålelig at høre på når man blot ser nyheder og sniksnak-programmer når man sammenligner den med lyden i de almindelige slavemodeller?
#313085
Nu har jeg ikke undersøgt hvilke højttalere der er udeladt, men ny som gammel model er der 2x15 Watt til rådighed. Og du vil da ikke opnå større lydtryk, end de 2x15 Watt, men måske mangle bredde eller dybde, alt efter hvad de to højttalere dækker over, som nu mangler.
Og hvis højttalerareal ikke er ændret, på de 2x15 Watt, så er der ikke den store forskel.
#313092
MigSelv skrev: 24 apr 2020, 11:21 Nu har jeg ikke undersøgt hvilke højttalere der er udeladt, men ny som gammel model er der 2x15 Watt til rådighed. Og du vil da ikke opnå større lydtryk, end de 2x15 Watt, men måske mangle bredde eller dybde, alt efter hvad de to højttalere dækker over, som nu mangler.
Og hvis højttalerareal ikke er ændret, på de 2x15 Watt, så er der ikke den store forskel.
Hvad mener du? Den gamle havde 4 enheder hvor den nye må nøjes med 2.

Placeringen af de 4 enheder på den gamle model er illustreret her:
https://www.panasonic.com/my/consumer/h ... 1000k.html
#313165
Hvis I får mulighed for at kunne teste med en subwoffer direkte til tv via hovedtelefon udgang tror jeg flere ville være interesseret i.
selvfølgelig er billede kvalitet det vigtigste, men mange vil gerne have en ordentlig lyd men uden at fylde stuen med højtalere, og dermed også tage hensyn til særlig den kvindelige del i parforholdet og det kunne være interessant at høre om dette tv kan klare sig uden en soundbar, men blot med en subwoffer.
#313175
Torben Rasmussen skrev: 25 apr 2020, 15:49 I disse tider har vi ikke fået arrangeret med forhandlere om at levere ekstra grej, så vi står uden UHD-afspiller og uden mulighed for at låne en sub. Beklager.

Jeg tester dog med film, men de bliver fra ATV 4K denne gang.
Jeg gad godt vide, hvordan earc fungerer på noget andet end på papiret, og om lip-sync bliver forbedret.
#313182
Det er planen at det skal noget permanent ARC-udstyr i folden, men da det vil blive noget jeg skal have stående fast i hjemmet, så må det godt være en soundbar jeg rent faktisk har lyst til at betale for. Så jeg håber snart Sonos har en substitut til Playbar klar.

Det er sværere end man skulle tro, at få multiple udlån af udstyr koordineret, så det ankommer samtidigt med blot få dages varsel, så det er en klar fordel, hvis grejet indkøbes i stedet. Af og til så har vi lydprodukter til at overlappe i testperioden, men det er undtagelsen.
#313194
Torben Rasmussen skrev: 25 apr 2020, 19:50 Det er planen at det skal noget permanent ARC-udstyr i folden, men da det vil blive noget jeg skal have stående fast i hjemmet, så må det godt være en soundbar jeg rent faktisk har lyst til at betale for. Så jeg håber snart Sonos har en substitut til Playbar klar.

Det er sværere end man skulle tro, at få multiple udlån af udstyr koordineret, så det ankommer samtidigt med blot få dages varsel, så det er en klar fordel, hvis grejet indkøbes i stedet. Af og til så har vi lydprodukter til at overlappe i testperioden, men det er undtagelsen.
Ja, det vil jeg gerne tro kan være en udfordring. Der må være nogle medlemmer der kan udlåne Jer noget udstyr - hvis I er på fyn stiller jeg gerne forstærker med earc m.m. til rådighed :) ;)
#313201
Det er en balance af hvor langt ud i hjørnerne vi gerne vil komme med testen og hvor meget grej jeg ønsker at skæmme min stue med. Jeg har ikke 100% frit spil mht hvad der sættes op, så tak for tilbuddet, men det bliver et nej tak :)

Det optimale ville være, at have en boks, der kunne teste alle disse ting uden at være beregnet til andet. Så kunne man spare på størrelsen, og det ville være muligt at udføre tests hurtigere HD Fury har udstyr til noget af det, men desværre ikke ARC.