Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#307794
Hej alle,

Jeg kunne godt tænke mig at købe et nyt tv og et der var 65", men har ikke fulgt med i udviklingen af de tv og de forskellige skærme. da jeg har været glad for mit Pioneer. Så jeg er helt på bar bund når jeg kigger efter nyt, har prøvet at kigge ude i forretninger men syntes det er svært at adskille dem derude.

Syntes at LG er pænt i designet men den model jeg kiggede på kunne man ikke se fodbold på uden at det pixelerede omkring spillernes hoveder :o

Budget: 5-8000,-

Tv forbrug: film og serier og skal også kunne bruges til lidt gaming

Tak for jeres input 👍
#307797
OLED er det ypperste du kan få lige nu generelt set, men med det budget så rækker det desværre ikke til en 65". Men no worries...der findes også rigtig mange fine LCD tv derude. Hvis du er meget til fodbold, ville jeg overveje at øge budgettet en smule og kigge på Sony XF9005. Læs evt. testen her på sitet. Du får ikke noget bedre til at håndtere de hurtige bevægelser.
#307801
Blazingnsane skrev: 21 dec 2019, 10:06 Syntes at LG er pænt i designet men den model jeg kiggede på kunne man ikke se fodbold på uden at det pixelerede omkring spillernes hoveder :o
Bare du forstår at hvad du påpeger, intet har med godt billede og farver at gøre men derimod bitrate, billede opløsning og i nogle tilfælde framerates og motion som tv kan afhjælpe det med.

Vil du streame så bøder du selv for den dårlige live kvalitet i sport, og går du på kompromis med bitrate og internet, så hjælper det ikke du får det dyreste tv med bedste motion, hvis du selv leverer et lousy signal.

Så XF9005 som anbefalet gør kun så meget, som dine forventninger til et godt billede, som ikke er streaming, og så kan du nok glemme at tv't skal løse det dårlige live billede for dig fordi du nok ikke sender UHD billede kvalitet ind i dit nye tv med det rette antal hz og bitrate :)

Så tager du forbehold for at xf9005 stadig efterlader sløring og pixels omkring fodbold spillers ansigter hvis dit signal er så ringe som du forklarer, så vil tv't på andre områder nok give gode farver og sort som er den del du vel også ser på som tidligere pioneer ejer.
#307803
Du skal være opmærksom på at du ikke kan regne med billedkvaliteten i butikkerne, jeg har aldrig set et tv der er indstillet ordentlig endnu, de står ofte og bimler og bamler med overgjort kontrast og farver der gør at de fleste ligner alkoholikere.

Det du kan bruge butikken til er kikke på design, hvor er fjernbetjening ( det er jo det eneste du faktisk har fat i ) , hvor hurtig er den i opstart, kanalskifte, kører smart tv godt for dig, hvordan er menu. Hvordan er lækkerheden. De billedmæssige egenskaber egenskaber kan du bedst forholde dig til i test.
#307804
Med 11 år på Pioneer-vognen, så er jeg nødt til at komme med en advarsel: der er intet LCD-TV fra LG, som vil kunne levere et billede, som kan konkurrere på andet end størrelse og opløsning. Der er ganske enkelt milevid forskel på deres OLED og deres LCD.

Jeg ville vente til pengepungen kunne rumme et 65” OLED.
#307806
Tak for alle input indtil videre,

ja ved godt at billedet ude af af kassen ikke er så godt, mit pioneer blev også isf kalibreret dengang.

jeg var i Elgiganten den anden dag og der blev jeg tilbudt denne skærm til 9999.- da han sagde at de havde haft den på tilbud til BF LG NanoCell 65" - 65SM8600, er den noget værd eller er det samme problem?
https://www.elgiganten.dk/product/tv-bi ... 5-65sm8600


Den Sony skærm er det denne her ?

https://www.hifiklubben.dk/tv-og-hjemme ... medium=cpc

men er springet så stort fra lcd til oled/qled at det kan betale sig at vente med at købe??
#307807
Blazingnsane skrev:....
men er springet så stort fra lcd til oled/qled at det kan betale sig at vente med at købe??
QLED er blot marketing for LCD, med Samsung som bannerfører for korstoget.

"Ægte" QLED kommer nok først om nogle år.

OLED er OLED. En anden teknologi
#307808
Har man haft Pioneer KURO og oplevet det, så kan man dårligt gå udenom selv den billigste LG B9, og er økonomien ikke længere hvad den var, så kan man vel forsøge med 55" som er rimelig billig.

Den er bedre end hvad Pioneer præsterede, det har anmeldere skrevet, så kan man dårligt gå forkert der.
Og du får nyeste HDMI 2.1 og meget andet oveni, og så køb noget ekstern lyd bagefter / senere, det har du vel allerede når du har Pioneer :)

OG,
Når du alligevel ikke ser sport, så kan billeder fra en live kamp være ligemeget? Du nævner det jo ikke som brugsmønster på ny skærm.
#307809
LG LCD skærme som den du har et link til har alle IPS paneler, som ikke gør ret meget godt for billedkvaliteten. Den XF 9005 er væsentlig bedre på billedkvaliteten. Q7R serien fra Samsung samt deres Q8R og Q9R er noget af det bedste inden for LCD skærme men dog uden for budget.

Jeg formoder at f.eks LG C9 OLED rammer 11-12000 kr i 65" efter Nytår, og endda nok endnu billigere hen af foråret. Her har du den bedste billedkvalitet, men det er dit budget.... Og lommesmerter ;)
#307815
Helt ærligt Zion, han fortæller han har en 11 gammel Pioneer, du ved ikke hvor stor den er eller hvilken model eller LCD eller Plasma.. Du konkluderer bare at den er bedre end alle de LCD skærme der er.. Du har vist ikke fulgt alverden med i udviklingen 😉