Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af pwr
#30638
Hej Flatpanels brugere!

Nu har jeg igen været på "jeg skal have købt mig en TFT skærm" hesten. Det er ikke første gang. Sidst brugte jeg ca. 1 måned på det - hvor jeg til sidst opgav at finde en passende skærm og bare nøjedes med min CRT. Men nu er denne, efter lang tjeneste, blevet en smule slidt (flimrer ofte, og siger lyde), så jeg er nødt til at kigge mig om efter en ny skærm.

Har nu GRANSKET mere eller mindre alle troværdige kilder på nettet i en lille uges tid, og er lige ved at opgive igen.

Det jeg gerne vil have er en skærm som er god allround, og som helst kører 1680x1050, da jeg gerne vil prøve widescreen gaming, og det gerne skulle være et "step up" fra 1280x960 som jeg er vandt til (spand: Enermax Infiniti 650W, Gigabyte P35C-DS3R, Duo Core E6750, Asus 8800 GTS 640mb).

Ting jeg IKKE kan leve med:

- Uhomogen brightness (hvis man bevæger hovedet mørknes/lysnes dele af skærmen (er set på b.la. Samsung 226BW og Iiyama E2201W, og en vens ukendte LG)

- Direkte ækelt design (F.eks. Samsung 2032BW og 2232BW. Skærmene ligner pga. den runde nedre kant og den tynde søjle, kæmpe buttplugs. Ideelt for mig, skal skærme være KANTEDE og helst have ens tykkelse hele vejen rundt.)

- Glossy coating (F.eks. HP W2207 og NEC 20WGX2. Ville være et ENORMT irritationsmoment med genskin/spejleffekten.)

- For meget input lag. Hvorfor bruger folk altid vendingen "jeg spiller også CS, så ved godt hvad du mener!" Har de aldrig hørt om Quakeworld, den sande målestok for FPS.

- Brumme lyde (er dette altid en defekt, eller er der en grænse for hvad der er normalt)?

Ting jeg er lidt ligeglad med:

- Ergonomi

- Farvegengivelse

Vi er vist ude i noget 20-22" TN panel grundet opløsningen på 1680x1050, og kravet ang. input lag. Ghosting kan jeg faktisk godt leve med. Prøvede QW på en Samsung 226BW og syntes ikke det generede videre, selvom jeg kunne fremprovokere ret vilde eksempler på det). Jeg er meget i tvivl ang. Samsung modellerne selvom jeg har læst ca. alt om dem. Jeg er meget bange for den uhomogene brightness. Da jeg lånte en 226BW synes jeg nemlig at huske at dette fænomen var til stede på skærmen, selvom jeg da ikke var helt opmærksom på problemet. I reviews har jeg dog læst at de ikke kunne se dette selvom flere også havde rapporteret det. Dette er nok den største grund til at jeg ikke bare fluks køber en sådan, for hvis det er lige så slemt som på min mor's 14" bærbar så siger jeg ellers tak for kaffe. Der skal man bevæge hovedet konstant for at læse bare en sætning.

Jeg har kigget lidt på en Viewsonic model, nemlig VX2240W (http://www.digitalversus.com/article-358-2920-41.html) og ud fra den anmeldelse der virker den jo fornuftig nok. Men hvorfor er den så til dels "upopulær" på EDBpriser.dk? (http://edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=408755)? Den skulle jo næsten være bedre en Samsungs Buttp... 2232BW.

Anyway, Er mit hysteri omkring brightness homogenitet overskruet? Hvad siger brugere som selv oplever det på deres skærme? Generer det i dagligdagen. Og hvad med i spil (har på fornemmelsen man ikke lægger nær så meget mærke til det der, grundet at opmærksomheden som oftest er rettet mod midten af skærmen)?

Det var vist alt, tak fordi du læste! Håber at nogle kan give et par praj =)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30640
Nej, dit "hysteri" omkring inhomogen baggrundsbelysning er ikke overskruet. Det er en meget hyppig fejl på de skærme der sendes ud idag og det bunder til dels i at producenten presses til at levere billige skærme, som derfor nødvendigvis må produceres billigt, hvilket bla. går ud over samlekvaliteten.

Vi har flere brugere her i forum der også har klaget over inhomogen baggrundsbelysning på 226BW, faktisk så sent som i sidste uge. Men vær dog OBS på at det varierer fra skærm til skærm, da det som sagt er en del af samlingen der forårsager det. Nogle er heldige andre er mindre heldige. Forbered dig dog på at du ikke får et perfekt eksemplar uanset hvilken model du vælger. Absolut homogen belysning er meget meget sjældent.

Min egen erfaring med Viewsonics modeller er at de i mindst ligeså høj grad som Samsung, lider af belysningsproblemer, så du er ikke "safe" ved blot at skifte mærke.

Når du kommer lidt højere op i pris, dvs. omkring de 3500 kr., så begynder kvaliteten af skærmene at blive lidt højere, hvilket ofte medfører at du også får et mere homogent billede. I 22" genren er det dog primært gamer-skærmene der dominerer og gamer-folket er typisk en flok næ... bæster, der gerne bruger 4.000 kr. på et grafikkort, men ikke vil bruge mere end 2.000 kr. på skærmen ;) Dette afspejles i kvaliteten på de skærme du finder i dette segment.
Af fifafrazer
#30654
Det du mener med Uhomogen Brightness, er vel dårlige betragtningsvinkler, som man nok vil opleve på de fleste TN paneler
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30663
Nej. Inhomogen lysfordeling og dårlige betragtningsvinkler er to helt forskellige koncepter.

Inhomogen baggrundsbelysning ser såldes ud:
BilledeBillede

Dårlige betragtningsvinkler er noget der er en fysisk forhindring ved eksempelvis TN paneler, som du ikke kan komme udenom. Man er kommet et stykke af vejen ved at tilføje en speciel film udenpå skærmen (ikke at forveksle med glossy coating!), hvilket har ansporet navnet "TN+film" når du søger på skærme på nettet. Alle TN skærme har denne film i dag.
Betragtningsvinklerne ses her:
Billede
Læg mærke til at farverne er blevet inverteret visse steder, hvilket er meget typisk for TN paneler. Det er en konsekvens af den måde som krystallerne drejer på og det kan altid ses fra én vinkel, hvilket oftest er nedefra (fordi du som regel ikke sidder lavere end skærmen, så har man valgt at lægge den dårligste vinkel her).
Af fifafrazer
#30672
Ja, jeg ved godt der er forskel, men der hvor han beskriver hvad han mener med Uhomogen brightness...:
hvis man bevæger hovedet mørknes/lysnes dele af skærmen
...synes jeg det minder mere om betragtningsvinkler ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30682
Ahh... sorry. Jo, det lyder som om det er pwr, der måske roder lidt rundt i definitionerne.
Af pwr
#30689
yakken skrev:Ahh... sorry. Jo, det lyder som om det er pwr, der måske roder lidt rundt i definitionerne.
Det er muligt, jeg har blot taget det begreb jeg har læst på en review side. Link: http://www.behardware.com/articles/689-8/22-inch-lcd-monitors-the-3rd-wave.html

lige efter billedet af den sorte slukkede monitor, startende med "Another issue...". og der er en hel artikel om det her: http://www.behardware.com/articles/681-1/dalles-trop-economiques.html

I samme åndedrag, kunne man forestille sig at dette fænomen ville komme til mindre udtryk på en 5:4 skærm?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30697
Begge aspekter er blandet ind i de artikler du refererer til og de forklarer blot nærmere hvad jeg skrev i mine indlæg tidligere.

Det ene aspekt er den inhomogene baggrundsbelysning, som ikke er relateret til betragtningsvinklerne. Det stammer fra den lyskilde der sidder bagved de flydende krystaller, som sidder forkert. Visse steder på skærmen vil den sidde tættere på og andre steder længere væk, hvilket giver forskelle i det lys du ser på skærmfladen.

Det andet aspekt er betragtningsvinklerne, som i forvejen er et problem for TN paneler. Som artiklen beskriver, så har man forsøgt at løse noget af problemet ved at sætte en film udenpå skærmen, som spreder lyset mere. Dette kaldes "TN+film" paneler.

Dog vil en dårlig film meget hurtigt give dig samme oplevelse som en inhomogen baggrundsbelysning, fordi lyset fra én del af skærmen er blevet alt for koncentreret i én retning og ikke spredt ud, som det egentlig var meningen.

De to ting er dog stadig ikke det samme. Inhomogen baggrundsbelysning ændrer ikke karakter når du flytter dig ift. skærmen.

Som jeg også skrev i første omgang, så er alt denne furore opstået fordi forbrugen vil have så billig en skærm som muligt, hvilket presser producenten til at sjuske med kvaliteten og bruge billigere materialer mv.
Af pwr
#30700
Ok, tak for svaret!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30702
Mht. det med en 5:4 skærm, så er der efterhånden så mange modeller at vælge imellem at du kan undgå disse fænomener. Nogle af de bedre kunne være LG L1982U eller nogle af de PVA modeller du finder fra Samsung, såsom 971P.