Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af babafisk
#30187
Hej

Jeg står over for, at skulle købe et nyt tv til stuen.
Jeg ved godt, at der er mange lignende tråde, men jeg synes ikke jeg har fundet frem til nogen der rammer mit behov, så derfor opretter jeg en ny.
Størrelsen har jeg sat til 40", da jeg mener, at det er det optimale for mig.

TVet skal bruges hovedsageligt til monitor for mit Mac Mini baserede mediecenter og til lidt let websurfing samt mail læsning. Derudover skal det bruges til at se TV via yousee ( DVB-C ) hvor jeg hovedsageligt ser sport.

Nu er mit spørgsmål så hvilket TV jeg skal vælge.
Skal jeg hive den store pengepung frem og anskaffe et
40X3500 eller kan jeg "nøjes" med et D3000 eller W3000? Prisforskellen er jo temmelig stor, men hvis det er det der skal til for, at få den bedste oplevelse, så er jeg villig til at ofre mig.

Er der desuden nogen der har erfaring med, at bruge et full hd tv som PC monitor? Bliver 1080p for "småt" på ca. 4 meters afstand eller er det stadigt muligt, at læse teksten?
Og hvis ikke, hvordan har sony det så med at skalere billedet?

På forhånd tak for jeres svar.
Af -jacob
#30300
Da jeg skulle vælge nyt tv ovevejede jeg også et D3000, da det skulle være et rigtigt godt tv til prisen.
et fint billede + 100 hrz motion for at forbedre billedet ved bevægelser.

men den ku ikke fås i 46" mere, og da den heller ikke har mpeg4 tuner kan den ikke modtage HD tv kanaler med sin egen tuner. så valget stod imellem W3000 og X3500/X3000(som har samme features, men er lidt billigere end X3500)
jeg kiggede meget længe på forskellen imellem X med 100hrz og W som ikke har 100hrz og besluttede til sidst at forskellen var så lille, at det ikke kunne forsvare prisforskellen.
Hvis du kun skal se alm tv digitalt, så tror jeg at D3000 vil være udemærket for dig.
Til tv brug med et 40" tv synes jeg full HD er overkill, og jeg forstår ærligt talt ikke at folk er så fokuserede på det. især ikke hvis man kun modtager alm tv signaler, som faktisk kun gør det sværere for en full HD skærm at vise et godt billede.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30305
Som mediacenter, så er fuld HD ofte ret lækkert at have især hvis du også vil bruge skærmen som monitor. Dog så er det sandt at du intet får ud af denne opløsning med mindre du sidder tæt på skærmen og fodrer den med HD materiale. 4 m er en ret lang afstand hvis du vil se hvad der står på skærmen, så det kan være fornuftigt at overveje blot at gå efter alm. HD-ready skærme.

Sony er stort set den eneste producent der er sluppet godt fra at bruge 100 Hz, så disse modeller kan du roligt prioritere frem for dem uden.

Jeg vil give Jacob ret i at du bør vælge 100 Hz frem for fuld HD - især når du sidder 4 m væk.
Af babafisk
#30315
Tak for jeres svar. Jeg tror, at resultatet bliver en 40X3500 eller X3000, da jeg kan få det hele på en gang, selvom det bliver lidt dyrere.
Men jeg lader lige tråden stå, da jeg først skal købe tvet om et par uger, og det kunne jo være at der var nogle, der havde nogle guldkorn, der kunne guide mig på rette vej.
Af larslj
#30354
babafisk skrev:Tak for jeres svar. Jeg tror, at resultatet bliver en 40X3500 eller X3000, da jeg kan få det hele på en gang, selvom det bliver lidt dyrere.
Men jeg lader lige tråden stå, da jeg først skal købe tvet om et par uger, og det kunne jo være at der var nogle, der havde nogle guldkorn, der kunne guide mig på rette vej.
Ved x3500 eller x3000 vil jeg sikre mig inden køb at det er opdateret med seneste firmeware (Eller kommer med det fra fabrikken), så skal du ikke selv til at bøvle med det fra starten. Hvad der så kan komme af opdateringer senere, kan man jo ikke vide.