Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#298765
Nyt på HBO Nordic i juli & august 2019

Billede


GÖSTA
Premiere 1. juli
Gösta er en 28-årig børnepsykolog, som får sit første job i en flække i Småland. Han flytter fra Stockholm og lejer en hytte ude i skoven. Gösta er noget nær verdens flinkeste menneske og vil gerne hjælpe alle, han møder på sin vej. Nogle gange går det godt, andre gange knap så godt. Vilhelm Blomgren spiller Gösta, og blandt de øvrige medvirkende finder man Amy Deasismont, Mattias Silvell, Clara Drake og Regina Lund. Gösta er HBO Nordics første svenske serie, og den er skabt af den anerkendte svenske instruktør, Lukas Moodysson. Serien består af 12 episoder, og på premieredagen frigives de første fire episoder.


THE LOUDEST VOICE
Premiere 1. juli
Ny miniserie med Russell Crowe som Fox News-grundlæggeren Roger Ailes, baseret på bogen The Loudest Voice in the Room af Gabriel Sherman. The Loudest Voice fokuserer primært på det seneste årti op til Ailes' død og på de mange seksuelle anklager, der endte med at sætte en stopper for hans regeringstid ved Fox. Samtidig forsøger serien at kaste lys over psykologien bag den politiske proces - fra toppen til bunden. Foruden Crowe tæller det stjernespækkede cast blandt andre Naomi Watts som den tidligere Fox News-værtinde Gretchen Carlson, Sienna Miller som Ailes kone Elizabeth, Seth MacFarlane som Fox News' forhenværende PR-chef Brian Lewis og Simon McBurney som mediemogulen Rupert Murdoch.


TRUST ME
Hele sæson 1 bliver tilgængelig 1. juli
Whistlebloweren Cath er blevet fyret fra hospitalet i Sheffield, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske. Men meget belejligt er hendes gode veninde Ally, der var læge ved det samme hospital, flyttet til New Sealand, og hun har efterladt både CV og en række personlige papirer bag sig. Ally har sørget for, at Cath finder disse oplysninger, og på den måde tager Cath Allys identitet og flytter til Edingburgh for at få en ny start på livet. I Edingburgh lander hun et nyt job som læge på et hospital, og det gamle liv lægger hun hurtigt bag sig. Hun har datteren Molly med sig, men ellers efterlader hun resten i Sheffield - heriblandt Mollys far Karl og en emsig journalist, der har sat sig for at følge op på Whistleblower-sagen.


DIVORCE
Sæson 3 får premiere 2. juli
HBO-komedien med Sarah Jessica Parker og Thomas Haden Church er tilbage i bedste bittersøde og tragikomiske stil med en tredje sæson. Det midaldrende forstadspar Frances og Robert var godt trætte af hinanden i første sæson, og det hjalp ikke på stemningen, at Robert opdagede, at Frances havde en affære. Parret kastede sig ud i en mere eller mindre absurd skilsmisse, hvor alle kneb og knastør humor blev brugt for at få den anden ned med nakken. I anden sæson måtte de så håndtere konsekvenserne af deres seperation og lære at bygge tilværelsen op på ny på egen hånd. Og det skulle vise sig ikke at være så let.


I LOVE YOU, NOW DIE
HBO-dokumentar med premiere 10. juli
Erin Lee Car (Mommy Dead and Dearest, At the Heart of Gold: Inside the USA Gymnastics Scandal) står bag denne dokumentar i to dele. Efter 18-årige Conrad Roy begik selvmord i sin bil i Fairhaven, USA, opdagede politiet en række sms'er, hvor kæresten, den 17-årige Michelle Carter, tilsyneladende opfordrede ham til at begå selvmord. Sagen skabte overskrifter i hele USA, hvilket førte til en retssag, der rejste spørgsmål om teknologi, sociale medier og mental sundhed. Samtidig blev der sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt en person kan holdes ansvarlig for en andens selvmord?


SNOWFALL
Sæson 3 får premiere 11. juli
Snowfall udspiller sig i 1980’erne, hvor crack-kokainen kom til Los Angeles, og gennem en række skæbner på kollisionskurs ser vi, hvordan stoffet påvirkede samfundet. Serien er skabt af John Singleton (Boyz n the Hood), og blandt de medvirkende finder man Damson Idris, Sergio Peris-Mencheta, Carter Hudson, Emily Rios, Michael Hyatt, Amin Joseph, Angela Lewis, Isaiah John, Juan Javier Cárdenas, Alon Moni Aboutboul, Malcolm Mays og Filipe Valle Costa.


EL PIONERO (THE PIONEER)
HBO-dokumentarserie med premiere 14. juli
El Pionero/The Pioneer er en ny, spansk HBO-dokumentarserie om den spanske politiker, fodboldmogul og ejendomsmatador, Jesús Gil. Gil var både kontroversiel, excentrisk og dybt respektløs, og han vidste, hvordan han skulle netværke og var derfor en særegen kæledægge i de spanske medier. Gil brød loven adskillige gange og blev sagsøgt til højre og venstre - noget, der i sidste ende gik ud over hans lederskab i fodboldklubben Atlético Madrid (som han var præsident for i 16 år) og kostede ham posten som Marbellas borgmester. Dokumentaren kaster lys over Gils udskejelser og stiller samtidig spørgsmål ved, hvordan og hvorfor, vi bliver forført og charmeret af en type som ham? Enric Bach har skrevet mauskript og instrueret hele serien.


THE UNSETTLING
Hele sæson 1 bliver tilgængelig 15. juli
Serien handler om den 16-årige Becca, der ankommer til en ny plejefamilie. Familien bor langt ude på landet, og de andre plejebørn byder hende mildest talt ikke varmt velkommen. Den, der behandler hende værst, er familiens 11-årige biologiske søn, og selvom Becca prøver at holde sig ude af problemer og gå sine egne veje, begynder der pludselig at ske en række mystiske ting omkring hende. Hun bliver i tvivl om, hvem - eller hvad - der er skyld i dette? Blandt de medvirkende finder man Holly Taylor, Joy Goodman, Tequan Richmond og Travis Hammer.


KILLJOYS
Hele sæson 5 bliver tilgængelig 20. juli
SyFy-serien Killjoys er produceret af folkene bag Orphan Black og følger en dusørjæger-trio, der lever af at udføre interplanetariske missioner i jagten på livsfarlige kriminelle i det fjerne solsystem, kaldet The Quad. Dusørjæger-trioen består af Dutch (Hannah John-Kamen), John (Aaron Ashmore) og D'avin (Luke Macfarlane), der arbejder for det såkaldte R.A.C, Recovery and Apprehension Coalition. R.A.C er en uafhængig interplanetarisk organisation af lejemordere og dusørjægere, der er kendt som Killjoys.


SHARE
HBO-film med premiere 28. juli
Filmen er baseret på Pippa Biancos kortfilm af samme navn, der vandt en pris ved Cannes Film Festivalen for nogle år tilbage. I spillefilmen, der for nyligt blev vist på dette års festival i Cannes, spiller Rhianne Barreto den 16-årige Mandy, som finder en foruroligende video fra fortiden, hvor hun selv optræder. Hun har ingen erindring om indholdet på videoen, men hun sætter sig for at finde ud af, hvad der skete dengang. Blandt de øvrige medvirkende finder man Charlie Plummer, Poorna Jagannathan, J.C. MacKenzie, Nicholas Galitzine, Lovie Simone og Danny Mastrogiorgio.


LAMBS OF GOD
Miniserie med premiere 1. august
Lambs of God er en dyster og spændende fortælling om tre nonner fra tre forskellige generationer, der bor i et kloster på en isoleret ø. Miniserien er baseret på en bog af Marele Day, og de tre nonner spilles af Ann Dowd (The Handmaids Tale, The Leftovers), Essie Davis (Miss Fisher’s Murder Mysteries), og Jessica Barden (The End of the F**** World). De tilhører alle tre St. Agnes-ordenen og bliver tvunget til at forsvare deres eksistensgrundlag, da en ung præst med en skjult agenda pludselig og på mystisk vis ankommer til øen.


PICO DE NABLINA
Premiere 5. august
Serien er instrueret af Fernando Meirelles (City of God) og foregår i en fiktiv udgave af São Paulo, hvor marijuana er blevet legaliseret. Serien handler om Biriba (Luis Navarro), en ung dealer, der beslutter sig for at forlade det kriminelle miljø og bruge sin viden på at sælge marijuana legalt. Han slår pjalterne sammen med den mere uerfarne investor Vini (Daniel Furlan), men Biriba bliver konstant forfulgt af fortiden, og han har svært ved at frigøre sig den tidligere kriminelle løbebane. Samtidig spøger vennen, Salim (Henrique Santana), i kulissen.


SUCCESSION
Sæson 2 får premiere 12. august
Succession, der er skabt af Oscar-nominerede Jesse Armstrong, er tilbage med anden sæson. Den nye sæson starter kort tid efter den dramatiske afslutning på første sæson og følger Roy-familien i deres forsøg på at genvinde kontrollen over deres imperium. Samtidig med at fremtiden ser mere og mere usikker ud, truer fortiden med at ødelægge dem én gang for alle. I denne sæson medvirker Brian Cox, Jeremy Strong, Hiam Abbass, Sarah Snook, Kieran Culkin, Alan Ruck, Nicholas Braun, Matthew Macfadyen, Peter Friedman, Rob Yang, J. Smith Cameron, Dagmara Dominczyk og Arian Moayed.


OUR BOYS
Premiere 13. august
I sommeren 2014 bliver tre jødiske teenagere kidnappet og myrdet af Hamas' militante styrker. Israels indbyggere er chokerede, rystede og rasende. To dage senere bliver liget af en palæstinensisk teenagedreng fra den østlige del af Jerusalem fundet i yderkanten af den vestlige del af byen. En efterforsker fra terrordivisionen Shin Bet bliver sat til at finde hoved og hale i sagen, alt imens forældrene til den myrdede dreng er knuste og ønsker at opnå retfærdighed på vegne af deres søn. Our Boys er baseret på de begivenheder, der førte til krigen i Gaza - herunder mordet på Muhammad Abu Khdeir. Det er Hagai Levi (The Affair og In Treatment), der står bag serien.


LIGHT AS A FEATHER
Sæson 2A bliver tilgængelig 20. august
Det uskyldige spil ”Light as a Feather, Stiff as a Board” går helt galt, da de fem deltagende teenagepiger begynder at dø på præcis den måde, som det blev forudset i spillet. De overlevende sætter sig for at finde ud af, hvorfor nogen er ude efter dem – og om den onde kraft, der jager dem, er en af deres egne? Blandt de medvirkende er Liana Liberato, Haley Ramm, Ajiona Alexus, Brianne Tju, Peyton List, Dylan Sprayberry, Jordan Rodrigues, Brent Rivera og Dorian Brown Pham.


BEFOREIGNERS
Premiere 21. august
HBO Nordics første norske serie har Nicolai Cleve Broch (Max Manus) og Krista Kosonen (Blade Runner 2049) i de bærende roller. Det er Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin (Lilyhammar), der har skabt serien, og Jens Lien (Den brysomme mannen) har instrueret alle seks episoder. Et sælsomt lysfænomen indtræffer over hele kloden. Kraftige lysglimt forekommer i havet, hvorefter forhistoriske mennesker pludselig dukker op. De kommer fra tre forskellige tidsaldre: Stenalderen, Vikingetiden og slutningen af 1800-tallet. Ingen forstår, hvordan det kan lade sig gøre, og folkene fra fortiden - kaldet ”beforeigners” - har ingen erindring om, hvordan de er endt der.


THE AFFAIR
Sæson 5 får premiere 26. august
Femte sæson følger eftervirkninger fra sidste sæsons forfærdelige begivenheder, og seriens karakterer forsøger alle at finde fodfæste i en ny virkelighed, hvor de må leve med konsekvenserne af deres handlinger. Helen (Maura Tierney) kaster sig ud i et nyt, intenst forhold med en karismatisk filmstjerne (spillet af danske Claes Bang), der tilbyder hende alt det, hun tidligere har savnet. Samtidig prøver Noah (Dominique West) at sluge sin stolthed og jalousi og tager sig istedet af familien i Helens fravær. Men netop som tingene virker til at have stabiliseret sig, roder et møde med fortiden op i det hele. I denne sæson medvirker desuden Anna Paquin (HBOs True Blood) som Alison og Coles nu voksne datter, der sætter sig for at finde ud af, hvad der skete med hendes mor dengang.


POWER
Sæson 6 får premiere 26. august
James “Ghost” St. Patrick har det hele: En smuk kone, et penthouselejlighed på Manhattan og New York hotteste nye natklub – Truth. Da dens succes vokser, vokser Ghosts planer om at bygge et imperium også. Der er blot et problem: Når han ikke er i klubben, står han i spidsen for byens mest indbringende narkonetværk, der kun sælger til de rige og magtfulde. Ghost er blevet forført af drømmen om et liv, der respekterer loven, så spørgsmålet er, om han kan ændre løbebane? Blandt de medvirkende finder man Omari Hardwick, Naturi Naughton, Joseph Sikora, Lela Loren og Curtis "50 Cent" Jackson.
Brugeravatar
Af Naiera
#301205
Bouillons - det største nye madprogram.

Jeg har Showtime-udvidelse indtil engang i september og er netop (endelig) blevet færdig med House of Lies, så jeg tror lige jeg snupper The Loudest Voice med.
#301211
Suits er kørt i hegnet og grænser pt. til det latterlige. Billions er stadig på rette spor, men de skal altså til at få afsluttet den serie før den lider samme skæbne. Det virker lidt som om, at de har forsøgt at reboote Billions med afslutningen denne sæson, så det bliver spændende at se, hvad næste sæson byder på.
#303219
Nyt på HBO Nordic i oktober 2019

Billede


Babylon Berlin
Sæson 1 og 2 bliver tilgængelige 1. oktober
Babylon Berlin er en tysk neo-noir krimiserie skabt af Tom Tykwer, Achim von Borries og Hendrik Handloegten. Den anmelderroste serie er baseret på den tyske forfatter, Volker Kutschers, bøger og udspiller sig i Weimarrepublikkens Berlin. Blandt de medvirkende finder man Volker Bruch, Liv Lisa Fries, Leonie Benesch og Peter Kurth.


Catherine the Great
Premiere 3. oktober, hvor alle fire episoder bliver tilgængelige
Den nye miniserie, der er en co-produktion mellem HBO og SKY, udspiller sig midt i en turbulent tid ved det russiske hof, hvor kejserinden Catherine the Great besidder den ubestridte magt over landet. Helen Mirren spiller den altoverskyggende hovedrolle som Catherine, og serien følger hende i de sidste år af hendes regeringsperiode - en periode, hvor hun blandt andet indleder en lidenskabelig affære med Grigory Potemkin (Jason Clarke). Midt i skandaler, intriger og enorme konflikter udvikler de et unikt og hengivent forhold, der er med til at overvinde deres modstandere.


1994
Premiere 5. oktober
1994 er en italiensk tv-serie og opfølgeren til 1992 og 1993. Serien er skabt af Stefano Accorsi, Alessandro Fabbri, Ludovica Rampoldi og Stefano Sardo, og det er Giuseppe Gagliardi, der har instrueret. Historien foregår i 1990'ernes Italien, hvor landet er voldsomt påvirket af det hurtigt skiftende politiske landskab. Her følger man seks mennesker, hvis liv flettes sammen på kryds og tværs. Blandt de medvirkende er Stefano Accorsi, Miriam Leone, Guido Caprino, Tea Falco, Domenico Diele, Antonio Gerard og Laura Chiatti.


Gary Gulman: The Great Depresh
HBO Comedy Special med premiere 6. oktober
I denne comedy special sætter komiker og skuespiller Gary Gulman fokus på mentale sygdomme på en måde, der er både underholdende og gribende. Han krydrer showet med små klip fra den rejse, han selv har været på - en rejse, der har inkluderet svær depression. Gulman er blandt andet kommet sygdommen til livs ved at tale åbent om den kamp, han har kæmpet, og nu håber han, at han kan hjælpe andre i samme situation med at føle sig mindre bange og mindre alene.


The Walking Dead
Hele sæson 9 bliver tilgængelig 7. oktober
Publikumfavoritten The Walking Dead er tilbage med niende sæson. Serien fortæller historien om en gruppe mennesker, der skal forsøge at overleve i en post-apokalyptisk verden, hvor levende døde "vandrere" og andre potentielle farer lurer overalt. Gruppen er anført af politibetjent Rick Grimes (Andrew Lincoln ), og blandt de øvrige medvirkende finder man Norman Reedus, Lauran Cohen, Danai Gurira, Chandler Riggs og Jeffrey Dean Morgan.


Supergirl
Sæson 5 får premiere 8. oktober
Da hun var 12 år, undslap Kara Zor-El (Supergirl) den farlige planet Krypton og blev sendt til Jorden, hvor hun voksede op hos en plejefamilie. Her lærte hun at skjule de spektakulære kræfter, hun deler med sin kendte fætter, Superman. Mange år senere, da hun som 24-årig bor i National City og arbejder for mediegiganten CatCo, beslutter Kara sig for at anvende sine overmenneskelige kræfter og blive den helt, det er hendes skæbne at blive. Melissa Benoist spiller Supergirl.


All American
Sæson 2 får premiere 8. oktober
Da en fremadstormende amerikansk fodboldspiller fra South L.A. rekrutteres til at spille for Beverly Hills High, er det en helt ny verden, der venter ham. Imellem sejrer og nederlag kolliderer to familier med forskellig baggrund - den ene fra Crenshaw og den anden fra Beverly Hills. Serien er inspireret af historien om Spencer Paysinger, der er berømt inden for amerikansk fodbold. Blandt de medvirkende er Daniel Ezra, Michael Evans Behling, Jordan Belfi, Bre-Z og Taye Diggs.


Batwoman
Premiere 8. oktober
Tre år efter, Batman på mystisk vis forsvandt, er Gotham i oprør, og uden byens kappeklædte beskytter er politiet blevet udmanøvreret af kriminelle bander. Selvom det aldrig lå i kortene, at Kate Kane (Ruby Rose) skulle overtage rollen efter fætteren, Bruce Wayne, påtager hun sig alligevel ansvaret som Gothams nye beskytter i skikkelse af Batwoman. Til at hjælpe sig har hun stedsøsteren Mary (Nicole Kang) og den finurlige Luke Fox (Camrus Johnson), der er søn af Wayne Enterprises tech-guru Lucius Fox.


Legacies
Sæson 2 får premiere 11. oktober
Legacies følger ”tribiden” Hope Mikaelson, datteren af Klaus Mikaelson og Hayley Marshall, der stammer fra fortidens mest magtfulde vampyrer og varulve. Serien starter to år efter, serien The Originals (den oprindelige spinoff-serie fra den populære The Vampire Diaries), sluttede. Hope og Saltzman-tvillingerne, Lizzie og Josie, går på Salvatore skolen – en skole for unge vampyrer, hekse og varulve, hvor eleverne lærer at kontrollere deres superkræfter. Blandt de medvirkende er Danielle Rose Russell, Matt Davis, Kaylee Bryant og Jenny Boyd.


Torn Apart: Separated at the Border
HBO-dokumentar med premiere 11. oktober
Dokumentaren er instrueret og produceret af Oscar-vinder Ellen Goosenberg Kent og følger to mødre, der har søgt asyl i USA, og som følge af et kompliceret system bliver adskilt fra deres børn. De kæmper nu en desperat kamp for at blive genforenet med børnene. Den ene mor er Maria, der flygter fra Honduras og derefter bliver adskilt fra sønnen Alex. Den anden mor er Vilma, der flygter fra sin voldelige mand i Guatemala og siden bliver skilt fra sin 11-årige datter Yeisvi. Kan de to mødre og deres børn blive genforenet mod alle odds?


The Secret Life of Couples
Sæson 2 får premiere 14. oktober
Brasiliansk dramaserie skabt af Bruna Lombardi og instrueret af Kim Riccelli og Carlos Alberto Riccelli. Sofia Prado (Bruna Lombardi) er en sexolog og terapeut, der leder et center for alternativ parterapi. Mens hun hjælper folk med at konfrontere deres problemer og drifter, må hun også håndtere sin egen følelsesmæssige tumult. I takt med, at hemmelighederne dukker op, bliver hun involveret i en omfattende efterforskning, der bringer endnu flere problemer med sig.


Liberty: Mother of Exiles
HBO-dokumentar med premiere 18. oktober
Dokumentaren udforsker den overraskende fortid og den kulturelt relevante nutid for den ikoniske statue, Frihedsgudinden. Filmen fortæller blandt andet den forholdsvis ukendte historie om, hvordan den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdis drøm blev en realitet, da han fik lov at lave det berømte monument. Samtidig følger man de udfordringer, statuen har haft over årtier, og hvad "Lady Liberty" betyder for mennesker over hele verden - både som et symbol på frihed og som et fyrtårn af håb for indvandrere.


Looking for Alaska
Premiere 19. oktober, hvor alle otte episoder bliver tilgængelige
Den nye ungdomsserie, Looking for Alaska, er baseret på New York Times-bestselleren af samme navn af John Green (En flænge i himlen). Det er Josh Schwartz, som også står bag de populære serier Gossip Girl og The O.C., der har skabt serien. Historien handler om Miles, der lever et trygt liv uden de store begivenheder. Men en dag begynder han på kostskole, og her møder han den fantastiske, sjove, sexede, gådefulde og selvdestruktive Alaska Young, og herefter bliver ingenting nogensinde det samme igen for Miles. Det unge cast tæller norske Kristine Froseth, Charlie Plummer, Denny Love, Jay Lee, Landry Bender, Sofia Vassilieva, Uriah Shelton og Jordan Connor.


Light as a Feather
Hele anden halvdel af sæson 2 bliver tilgængelig 20. oktober
Den uskyldige leg ”Light as a Feather, Stiff as a Board” går galt, da de fem deltagende teenagepiger begynder at dø på den måde, det blev forudset i spillet. De overlevende tvinges til at finde ud af, hvorfor nogen er efter dem – og om den onde kraft, der jager dem, er en af deres egne? Blandt de medvirkende er Ajiona Alexus, Brianne Tju, Haley Ramm, Jordan Rodrigues, Liana Liberato og Peyton List.


Watchmen
Premiere 21. oktober
Den nye HBO-dramaserie er skrevet og produceret af Damon Lindelof (Lost, The Leftovers). Serien omfavner nostalgien fra den banebrydende grafiske roman af samme navn, men fortæller på sin egen måde en ny, skelsættende historie. En historie, hvor maskerede selvtægtsmænd bliver betragtet som lovløse. Oscar-vinderen Regina King spiller hovedrollen som Angela Abar, der er chef-efterforsker ved Tulsas politi. Blandt de øvrige medvirkende finder man Oscar-vinderen Jeremy Irons, der spiller en mystisk rigmand på et gigantisk gods og Golden Globe-vinderen Don Johnson, der spiller politichefen Judd Crawford. Nicole Kassell har instrueret seriens pilot-afsnit.


Castle Rock
Sæson 2 får premiere 24. oktober
Castle Rock byder på et gensyn med nogle af de mest skræmmende historier og karakterer fra Stephen Kings forfatterskab, knyttet sammen i en mørk fortælling, som finder sted i den fiktive by Castle Rock i Maine. Byen har været skildret flere gange i Stephen Kings romaner, og serien omfatter temaer og verdener fra hele Kings litterære univers. I denne sæson er Misery omdrejningspunktet, og på rollelisten finder man Lizzy Caplan, Tim Robbins, Garrett Hedlund, Elsie Fisher, Yusra Warsama, Barkhad Abdi og Matthew Alan. Serien er produceret af J.J. Abrams.


Saudi Women’s Driving School
HBO-dokumentar med premiere 25. oktober
I juni 2018 blev det lovformeligt tilladt for kvinder i Saudi-Arabien at køre bil. Dokumentaren følger en køreskole i hovedstaden Riyadh, der udelukkende henvender sig til kvinder. Via interviews og videooptagelser viser filmen, hvordan kvinders liv har ændret sig i Saudi-Arabien som følge af den nye lovgivning. En lovgivning, der førte et håb om bedre ligestilling mellem kønnene med sig. Dokumentaren er instrueret af Erica Gornall og produceret af Nick London.


Mrs. Fletcher
Premiere 28. oktober
Eve Fletcher (Kathryn Hahn) er en enlig mor i midten af 40'erne, der arbejder som administrerende direktør på et ældrecenter. Da hendes eneste barn, Brendan (Jackson White) begynder på universitetet, er Eve pludselig helt alene og skal finde ud af, hvad hun vil med sit liv. Brendan, der var den populære sportsfyr i gymnasiet, finder ud af, at universitetet er lidt mere kompliceret end han forventede, og han kæmper for at indynde sig hos de mere socialt og politisk bevidste medstuderende. Serien udforsker temaer som forældreskab, seksualitet, kærlighed og identitet i en tid, hvor holdninger til køn og sex udvikler sig hurtigt. Baseret på bogen af Tom Perrotta (The Leftovers), der også har skabt serien.


Silicon Valley
Sæson 6 får premiere 28. oktober
Emmy-vinderen Silicon Valley er tilbage med sjette og sidste sæson. Serien giver et humoristisk indblik i IT-verdenen og den guldalder, branchen befinder sig i. En branche, hvor det ofte er dem, der har de bedste forudsætninger for at få succes, der ikke kan finde ud af at håndtere den. På rollelisten finder man Thomas Middleditch, Zach Woods, Kumail Nanjiani, Martin Starr, Josh Brener, Amanda Crew, Matt Ross, Suzanne Cryer og Jimmy O. Yang. Serien er skabt af Mike Judge, Alan Berg, John Altschuler og Dave Krinsky.
#304203
Nyt på HBO Nordic i november 2019

Billede




Torka aldrig tårar utan handskar
Alle episoder bliver tilgængelige 1. november
Svensk miniserie fra 2012 baseret på Jonas Gardells bogtrilogi. De elsker hinanden så meget. Verden og fremtiden tilhører dem. Og det er netop på dét tidspunkt, sygdommen kommer til byen. AIDS - den nye sorte død. De er så unge. Én efter én skal de dø. Serien er instrueret af Simon Kaijser, og i hovedrollerne finder man Adam Lundgren, Adam Pålsson og Simon J Berger.
Serien består af tre episoder.


His Dark Materials
Premiere 4. november
His Dark Materials foregår i et fantasy-univers og følger den unge, modige pige Lyra (Dafne Keen), som drager ud på en farefuld rejse for at finde sin bedste ven, der er blevet kidnappet. Rejsen får hende hvirvlet ind i et større og ildevarslende plot, der involverer en masse forsvundne børn og et mystisk "støv-fænomen". Serien er baseret på Philip Pullmans prisvindende bogtrilogi. Foruden stjerneskuddet Dafne Keen (Logan) medvirker blandt andre Ruth Wilson (The Affair) som Mrs. Coulter, Lin-Manuel Miranda (Hamilton) som Lee Scoresby, James McAvoy (Atonement) som Lord Asriel og Clarke Peters (The Wire) som The Master of Jordan.
Sæsonen består af otte episoder.


Outlander
Alle episoder af sæson 4 bliver tilgængelige 5. november
I den fjerde sæson fortsætter historien om den tidsrejsende Claire fra 1900-tallet og Jamie Fraser fra 1700-tallet. Sammen prøver de at skabe et hjem i kolonitidens USA, alt imens der i 1900-tallet begynder at opstå en romance mellem Claire og Jamies datter, Brianna Randall, og Roger Wakefield. Blandt de medvirkende finder man Caitriona Balfe og Sam Heughan.
Sæsonen består af 13 episoder.


Britannia
Alle episoder af sæson 2 bliver tilgængelige på premieredagen 7. november
Nikolaj Lie Kaas genoptager rollen som druiden Divis i anden sæson af den episke dramaserie, Britannia. I anden sæson er vi sprunget to år frem i tiden, efter general Aulus (David Morrissey) invaderede Britannia ved hjælp fra den keltiske dronning Amena (Annabel Sholey). Aulus' opførsel vækker mistanke om, at han har en hemmelig agenda, og det øger truslen mod druiderne yderligere. Det eneste håb for druiderne er den unge pige Cait (Eleanor Worthington-Cox), der er i gang med at blive trænet og uddannet af den udstødte druide Divis (Lie Kaas). Kan hun redde Britannia fra romerne?
Sæsonen består af ti episoder.


The Apollo
HBO-dokumentar med premiere 7. november
Dokumentaren er instrueret af Oscar- og Emmy-vinder Roger Ross Williams og fortæller historien om et af New Yorks mest berømte landemærker, The Apollo Theatre. Man får et tilbageblik på stedets 85-årige historie ved hjælp af arkivklip med musik, stand-up og danseforestilinger. Teamet, der driver stedet, har bidraget med en masse videomateriale fra de mange optrædener på Apollos scene, og der er også interviews med artister som Jamie Foxx, Savion Glover, Patti LaBelle, Smokey Robinson og Pharell Williams.


Swamp Thing
Alle episoder bliver tilgængelige på premieredagen 8. november
Serien, som er baseret på den kendte DC-karakter, følger forskeren Abby Arcane (Crystal Reed), som vender tilbage til barndomsbyen i Louisiana for at undersøge en dødelig sump-båret virus. Hun får en tæt relation til biologen Alec Holland (Andy Bean), der bliver smittet med virussen og forvandlet til antihelten Swamp Thing. I de øvrige roller finder man Jennifer Beals, Birginia Madsen, Kevin Durand, Leonardo Nam og Derek Mears.
Serien består af ti episoder.


Santos Dumont
Premiere 11. november
Brasilianske Santos Dumont blev hyldet verden over for at være den, der foretog den første officielt anerkendte motorflyvning i Europa. Serien udspiller sig i Frankrig og Brasilien i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet og følger Dumont igennem hans barndom på familiens kaffeplantager i Minas Gerais til hans banebrydende motorflyvning i Paris. Blandt de medvirkende finder man Joana de Verona, Miguel Pinheiro og Jean Pierre Noher.
Serien består af seks episoder.


Very Ralph
HBO-dokumentar med premiere 13. november
I den første dokumentarfilm, der nogensinde er blevet lavet om modeikonet Ralph Lauren, får vi historien om ”manden bag myten” og om skaberen af et af modehistoriens mest succesfulde varemærker. Dokumentaren går helt tæt på Lauren ved hjælp af adskillige personlige interviews - både med ikonet selv og med familie, kolleger og modejournalister. Det er den prisbelønnede instruktør, Susan Lacy (Jane Fonda in Five Acts og Spielberg), der har instrueret og produceret.


The Sleepers
Alle episoder bliver tilgængelige på premieredagen 17. november
I denne spion-thriller, som udspiller sig i slutningen af 1980'ernes Prag, følger man Marie og hendes mand Viktor, der begge er flygtet fra det kommunistiske Tjekkoslovakiet 12 år tidligere. Nu, hvor der vejrer morgenluft, vender de tilbage til hjemlandet, men det er ikke uden problemer. Parret kommer nemlig ud for en alvorlig bilulykke, og da Marie vågner på hospitalet, er hendes mand sporløst forsvundet. The Sleepers er en tjekkisk originalserie fra HBO Europe, instrueret af Ivan Zacharias (Wasteland). Serien blev udtaget til Toronto Film Festival tidligere i år.
Serien består af seks episoder.


Ray Donovan
Sæson 7 får premiere 18. november
I den syvende sæson af den populære dramaserie forsøger Ray (Liev Schreiber) at falde til ro i rollen som familiemand. Imens han gør fremskridt med Dr. Amiot (Alan Alda), er der imidlertid en række omstændigheder, der gør, at der er behov for, at "den gamle" Ray viser sig igen. Han kæmper en svær kamp for at finde balancen mellem familiens og de tidligere klienters ønsker - skal han fikse problemerne for andre, eller skal han fikse sig selv? Zach Grenier og Jon Voight medvirker også i denne sæson.
Sæsonen består af 12 episoder.


Umbre
Alle episoder af sæson 3 bliver tilgængelige på premieredagen 20. november
I tredje sæson af Umbre, den rumænske originalserie fra HBO Europe, fortsætter kattens leg med musen imellem Emilian og Relu. Relu bliver presset til det yderste, og hans familie har trukket sig længere og længere væk fra ham, efter at han afslørede, at han levede et dobbeltliv. Findes der en vej tilbage for Relu, og hvem kommer til at vinde - manden eller monsteret? Blandt de medvirkende er Serban Pavlu, Maria Obretin og Andreea Vasile.
Sæsonen består af syv episoder.
#306828
Nyt på HBO Nordic i december 2019

Billede


VIKINGS
Sæson 6 får premiere 5. december
Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø er tilbage i rollerne som Ragnar Lothbroks sønner, Ivar the Boneless og Hvitserk i den sjette og sidste sæson af Vikings. Sæsonen fortsætter, hvor femte sæson slap, og følger efterdønningerne fra det store slag mellem de to brødre og sønner af Ragnar, Björn Ironside og Ivar the Boneless. Ingen af de to brødre var villige til at overgive sig til den anden, så kampen endte med, at Ivar flygtede ud i mørket, og Björn blev kronet af Lagertha som ny konge af Kattegat.
Første del af sjette og sidste sæson består af 10 episoder.


TELL ME A STORY
Sæson 2 får premiere 6. december
Denne sæson af gyserserien fortæller historien om de tre kendte eventyr, Skønheden og Udyret, Tornerose og Askepot, i helt nye versioner. Serien udspiller sig i musikbyen Nashville, Tennesse, hvor man følger familien Pruitt og deres forsøg på at håndtere dagligdagens problemer og udfordringer.
Sæsonen består af 10 episoder.


WATAHA
Sæson 3 får premiere 6. december
I den tredje sæson af Wataha tilbageholder grænsepolitiet to migranter, der har forsøgt at flygte fra Polen til Ukraine. Det leder Rebrow til et gerningssted, hvor der er sket en forfærdelig forbrydelse. Markowski påbegynder efterforskningen, og samtidig beder Rebrow Dobosz om hjælp, da han mistænker, at der ligger noget ekstraordinært bag forbrydelsen.
Sæsonen består af 6 episoder.


DAN SODER: SON OF A GARY
HBO comedy-special med premiere 8. december
Denne comedy-special blev filmet i sidste måned i The Bowery Ballroom i New York foran et udsolgt publikum. Det er Soders første comedy-special for HBO, og showet handler blandt andet om narkohunde i lufthavne, kundeservice-generationen, falske skænderier i brusebadet og hvordan det er at have en alkoholisret - men sjov - far. Foruden at Soder optræder som stand-up komiker, er han også skuespiller. Han er mest kendt for rollen som Mafee i Billions (der også er tilgængelig på HBO Nordic).
Varighed: 60 minutter.


THE L WORD: GENERATION Q
Premiere 9. december
Den banebrydende dramaserie The L Word har fået en fortsættelsen med den nye serie The L Word: Generation Q. Vi fortsætter med at følge Bette Porter (Jennifer Beals), Alice Pieszecki (Leisha Hailey) og Shane McCutheon (Katherine Moennig) fra den oprindelige serie. Dertil kommer et helt nyt cast af forskellige LGBTQIA-karakterer, blandt andre Dani Nunez (Arienne Mandi), Micah Lee (Leo Sheng), Finley (Jacqueline Toboni), Sophie Suarez (Rosanny Zayas) og Gigi (Sepideh Moafi).
Sæsonen består af 8 episoder.


WORK IN PROGRESS
Premiere 9. december
Den nye Showtime-serie er en underfundig og rørende komedie, hvor Abby McEnany spiller en 45-årig, der beskriver sig selv som "fed og queer". Serien udspiller sig i Chicago, hvor Abby tilfældigt ender med at indlede et uventet og transformativt forhold. Serien er skabt af Abby McEnany, Tim Mason og Lilly Wachowski.
Sæsonen består af 8 episoder.


MOONLIGHT SONATA: A DEAFNESS IN THREE MOVEMENTS
HBO-dokumentar med premiere 12. december
Dokumentaren handler om 11-årige Jonas, der har et cochleaimplantat (avanceret høreapparat) og nu har sat sig for at lære at spille Beethovens ”Moonlight Sonata”. Jonas' bedsteforældre, Paul og Sally, har været døve i næsten 80 år, og jo længere Jonas dykker ned i Beethovens musik, desto længere bliver der mellem ham og bedsteforældrene. Dokumentaren er derfor også en generationshistorie, der tegner et dybt personligt portræt af en familie. Instrueret af Irene Taylor Brodsky
Varighed: 90 minutter.


MARVEL'S RUNAWAYS
Sæson 3 får premiere 13. december
Enhver teenager mener, at deres forældre er onde. Men sæt nu, at det faktisk er tilfældet? Serien Marvel’s Runaways er historien om seks vidt forskellige teenagere, der dårligt kan udholde hinanden, men som alligevel må alliere sig mod en fælles fjende: Deres forældre. Blandt de medvirkende er Gregg Sulkin, Virginia Gardner, Lyrica Okano, Ariela Barer, Rhenzy Feliz og Allegra Acosta.
Alle 10 episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


BARON NOIR
Sæson 2 får premiere 18. december
Baron Noir fortæller historien om Phillippe Rickwaert, der både er borgmester i det nordlige Frankrig og medlem af det franske parlament. Mellem præsidentvalgets to runder styrter Rickwaerts fremtid i grus, da hans mentor, der er kandidat for venstrefløjens største parti, ofrer ham for at redde sin valgkampagne. Anna Mouglalis, Astrid Whettnall, Hugo Becker og Kad Merad er blandt de medvirkende.
Alle 8 episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


OVER THE HILLS
HBO-dokumentar med premiere 19. december
Der er 2853 km mellem Brno og Diveyevo i Rusland, mellem øst og vest, mellem far og søn. I slutningen af ​​en sommerferie beslutter Vít og sønnen Grisha sig for at tage på en lang rejse i Rusland. Så snart de sætter sig i bilen, tager Grisha høretelefoner på, og Vit fordyber sig i minder. Men de kan ikke undslippe hinanden, og det viser sig, at der er én ting, der kan bringe dem tæt på hinanden igen - en fælles eftersøgning. Men hvad søger de efter?
Varighed: 78 minutter.


FINDING THE WAY HOME
HBO-dokumentar med premiere 19. december
Dokumentaren er inspireret af J.K. Rowlings Lumos-foundation og fortæller historien om otte børn, der er blevet genforenet med familiemedlemmer eller placeret i kærlige plejehjem efter at have været udsat for forfærdelige forhold på diverse børnehjem. Historien handler om, hvad det egentlig vil sige "at finde hjem", og der indgår en række interviews med både socialrådgivere, de implicerede familier og de dedikerede plejeforældre. Instrueret af Jon Alpert og Matthew O’Neill.
Varighed: 60 minutter


FOODIE LOVE
Premiere 25. december
Denne nye spanske HBO-komedieserie følger et par, der mødes via en datingapp for foodies. I løbet af en række dates skal de nu finde ud af, om deres fælles hengivenhed for mad er nok til at opbygge et varigt forhold. Parret besøger et væld af kulinariske verdener på lækre restauranter, og serien fortæller en fin historie om to unge mennesker, der langsomt lærer hinanden at kende. Hovedrollerne spilles af Laia Costa og Guillermo Pfening, og serien instrueres af Isabel Coixet.
Alle 8 episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


Toonix
WALL-E
Pocahontas
Op
Ratatouille
Bjørne Brødre
Toy Story 1-3
Biler
De Utrolige
Vilde Rolf
Monsters, Inc.

Flere titler på toonix: https://dk.hbonordic.com/toonix
#307681
Nyt på HBO Nordic i januar 2020

Billede



MANIFEST
Sæson 2 får premiere 7. januar
I denne gådefyldte thrillerserie forsvinder et fly, og det antages, at det er forulykket til søs. Da det vender tilbage fem år senere, er tiden ikke gået for flyets passagerer, men livet for deres nære og kære derhjemme har forandret sig markant. Serien følger familiernes tilværelse og det større mysterium, som bliver deres skæbne. Blandt de medvirkende er Melissa Roxburgh, Josh Dallas, Athena Karkanis, J.R. Ramirez. Det er Jeff Rake, der står bag serien.
Sæson 2 består af 13 episoder.


THE OUTSIDER
Ny serie med premiere 13. januar
Den nye HBO-dramaserie er baseret på Steven Kings bestseller og skabt af Richard Price (The Night Of). Efterforskeren Ralph Anderson (Ben Mendelsohn) bliver sat til at undersøge et makabert drab på en lokal 11-årig dreng, der er blevet lemlæstet og efterladt i skoven. Forbrydelsen er præget af en række mystiske omstændigheder, og det får Ralph til at søge hjælp hos den uortodokse privatefterforsker, Holly Gibney (Cynthia Erivo). Ralph håber, at Hollys usædvanlige metoder og evner kan hjælpe dem med at finde en forklaring på det uforklarlige. Jason Bateman instruerer de to første episoder og medvirker også i serien.
Sæsonen består af 10 episoder.


THE MAGICIANS
Sæson 5 får premiere 16. januar
The Magicians er baseret på Lev Grossmans populære bogserie og følger Quentin Coldwater - en meget intelligent, men socialt tilbagetrukket fyr i 20’erne, der i al hemmelighed er besat af fantasy-romaner om det magiske land, Fillory. Quentin bliver optaget på et meget hemmelighedsfuldt, eksklusivt college for magi i den nordlige del af delstaten New York, hvor han gennemgår en grundig uddannelse i moderne trolddomskunst.
Sæson 5 består af 13 episoder.


THE PIER
Hele sæson 2 bliver tilgængelig 17. januar
The Pier følger den anerkendte arkitekt Alexandra, som efter at være blevet knust af sin mands selvmord bliver endnu hårdere ramt, da hun opdager, at han har ført en dobbelttilværelse med kvinden Veronica og deres barn. Serien er skabt af Esther Martínez Lobato og Álex Pinaskabt, og blandt de medvirkende finder man lvaro Morte, Verónica Sánchez og Irene Arcos.
Sæson 2 består af 8 episoder.


REAL TIME WITH BILL MAHER
Sæson 18 får premiere 18. januar
Bill Maher er vært for en spritny sæson af HBOs prisvindende komedie-talkshow Real Time with Bill Maher. Den skarpe satiriker diskuterer aktuelle politiske emner med gæster fra begge fløje af det politiske spektrum.
Sæson 18 består af 35 episoder.


AVENUE 5
Nu serie med premiere 20. januar
Den nye komedieserie, Avenue 5, er skabt af Emmy-vinderen Armando Iannucci (Veep, The Thick of It) og foregår 40 år ude i fremtiden, hvor det er blevet muligt for velhavende borgere at tage på eksklusive cruises i rummet. Serien følger Ryan Clark (Hugh Laurie), som er kaptajn på Avenue 5; et luksuriøst rumcruiseskib med alt, hvad hjertet kan begære. En tur med Avenue 5, hvor man flyver rundt om Saturn, tager normalt otte uger, men efter et omfattende uheld på et af fartøjets turer står det klart, at denne rejse bliver markant længere - til stor frustration og udfordring for såvel passagerer som mandskab ombord.
Sæsonen består af 9 episoder.


CURB YOUR ENTHUSIASM
Sæson 10 får premiere 20. januar
Larry David er tilbage i en ny sæson af den prisvindende komedieserie, hvor han spiller en karrikeret udgave af sig selv. Seriens Larry David har alt, hvad hjertet kan begære – penge, sikkerhed, berømte venner, en betænksom kone og et fantastisk Hollywood-hjem. Så hvorfor er han så fast besluttet på at lave rod i sit liv? I denne sæson gæster blandt andre Laverne Cox, Fred Armisen, Isla Fisher, Kaitlin Olson, Jane Krakowski og Jon Hamm serien.
Sæson 10 består af 10 episoder.


BABYLON BERLIN
Sæson 3 bliver tilgængelig 24. januar
Den anmelderroste serie, Babylon Berlin, er en tysk neo-noir krimiserie skabt af Tom Tykwer, Achim von Borries og Hendrik Handloegten. Den er baseret på Volker Kutschers bøger og udspiller sig i Weimarrepublikkens Berlin. Dengang var Berlin en metropol for de talentrige og ambitiøse, der levede fra dag til dag. Men under den glamourøse overflade kæmpede de fattige indbyggere for en bedre tilværelse, og tiden var præget af organiseret kriminalitet og politisk ekstremisme. Blandt de medvirkende finder man Volker Bruch, Liv Lisa Fries, Leonie Benesch og Peter Kurth. Tredje sæson er baseret på den anden bog i serien, Den stille død.
Sæson 3 består af 12 episoder.
#309354
Nyt på HBO Nordic i februar 2020

Billede

 
MCMILLION$
HBO-dokumentarserie med premiere 4. februar
Den usandsynlige sande historie om et stort svindelnummer, der var knyttet til McDonalds tilbage i 1990'erne, hvor restaurantens gæster havde mulighed for at vinde en million dollars, når de købte en menu. Problemet var, at der aldrig blev fundet nogen vindere af pengene, og at den person, som var ansat til at varetage spillet fra McDonalds' side, var en svindler. Dokumentarserien er produceret af Mark Wahlbergs produktionsselskab Unrealistic Ideas.
Består af 6 episoder. 


HIGH MAINTENANCE
Sæson 4 får premiere 8. februar
High Maintenance følger pot-dealeren, The Guy (Ben Sinclair), der har en række meget forskellige kunder i New York. Komedieserien giver et underfundigt indblik i det, der finder sted bag newyorkernes lukkede døre, og samtidig binder den en masse neurotiske menneskers liv sammen på kryds og tværs.
Sæson 4 består af 9 episoder.


KIDDING
Sæson 2 får premiere 10. februar
Jim Carrey er tilbage i rollen som Jeff, også kaldet Mr. Pickles, der er en kendt tv-personlighed inden for børnefjernsyn. I første sæson så man den højt elskede tv-personligheds liv falde fra hinanden, og Jeff blev klar over, at hverken eventyr, fabler eller dukker kunne hjælpe ham gennem krisen. Nu skal han forsøge at genopfinde sig selv! Foruden Carrey er der også gensyn med Frank Langella, Catherine Keener og Judy Greer fra første sæson, og i den nye sæson gæsteoptræder blandt andre Ariana Grande. 
Sæson 2 består af 10 episoder.


MY BRILLIANT FRIEND: THE STORY OF A NEW NAME
Sæson 2 får premiere 10. februar
Serien handler om et unikt venskab, der starter tilbage i 1950, hvor Elena møder Raffaella Cerullo (med kælenavnet Lila) på skolen. De to piger vokser op i et farligt og fascinerede Napoli, og man følger dem i mere end 60 år af deres liv. Alt sammen fortalt af Elena, der opfatter Lila som den bedste veninde, hun nogensiden har haft, men også som en fjende. I hovedrollerne som Elena og Lila finder man Margherita Mazzucco og Gaia Girace. Baseret på den populære bogserie, Min geniale veninde, af Elena Ferrante.
Sæson 2 består af 8 episoder.


ALI & CAVETT: THE TALE OF THE TAPES
HBO-dokumentar med premiere 12. februar
Dokumentaren giver et unikt indblik i bokselegenden Muhammad Alis liv via klip fra hans tv-optrædener i Dick Cavetts populære talkshow. Ali medvirkede hos Cavett hele fjorten gange, og duoen blev kendt for deres provokerende debatter i bedste sendetid om blandt andet raceforhold. Instrueret af af Robert S. Bader.
Varighed: 60 minutter. 


ZERO ZERO ZERO
Premiere 14. februar
Zero Zero Zero følger den internationale handel med kokain helt fra kartellerne, der står bag, over samarbejdet mellem latinamerikanske producenter og den italienske og russiske mafia, til pengemændene, der finansierer operationerne og bankerne, der vasker fortjenesten hvid. Serien er blandt andet instrueret af danske Janus Metz, der er i fornemt instruktørselskab med Leonardo Fasoli (Gomorrah) og Stefano Sollima (Sicario 2). Blandt de medvirkende er Andrea Riseborough (Bloodline), Dane DeHaan (The Amazing Spider-Man 2) og Gabriel Byrne (The Usual Suspects). Serien er baseret på bogen, Zero Zero Zero, af den italienske forfatter og journalist Roberto Saviano.
Serien består af 8 episoder.


STRIKE BACK
Sæson 7 får premiere 15. februar
Strike Back er en hæsblæsende thrillerserie med plot og temaer fra den virkelige verden. Serien fokuserer på to medlemmer af den tophemmelige antiterrorgruppe Section 20; Michael Stonebridge, en britisk sergent, og den vanærede Delta Force-agent Damian Scott, som blev hjemsendt i unåde umiddelbart før USA's invasion af Irak.
Sæson 7 består af 10 episoder. 


LAST WEEK TONIGHT WITH JOHN OLIVER
Sæson 7 får premiere 18. februar
HBO's ugentlige talkshow med den populære britiske vært, John Oliver, ved roret er tilbage med en ny sæson. Det Emmy-vindende show behandler med satirisk lune og en solid dosis provokation den forgangne uges begivenheder. I 2019 vandt showet 4 Emmys, blandt andet for Outstanding Variety Talk Series.
Sæson 7 består af 30 episoder. 

 
BAD BANKS
Sæson 2 får premiere 19. februar
Bad Banks skildrer på fascinerende vis finansverdenens maskinrum. Det er et adrenalindrevet magtspil, der præges af manipulation, økonomiske interesser og politisk snusfornuft, personlige ambitioner og omskiftelige loyalitetsforhold. For at overleve denne magtkamp må man overgå sig selv og være villig til at overskride grænser.
Sæson 2 består af 6 episoder.


WE ARE THE DREAM: THE KIDS OF THE OAKLAND MLK ORATORICAL FEST
HBO-dokumentar med premiere 19. februar
Hvert år i Oakland, Californien, konkurrerer hundredevis af skoleelever i den såkaldte Martin Luther King Oratorical Festival, hvor det handler om at opføre publicerede og originale værker inden for poesi og taler. Filmen tegner et portræt af en række lidenskabelige unge mennesker, der med deres egne stemmer rejser vigtige, universelle spørgsmål. Dokumentaren er instrueret af Emmy-vinderen Amy Schatz, og Mahershala Ali er en af filmens producenter. 
Varighed: 60 minutter.
#310625
Nyt på HBO Nordic i marts 2020

Billede


BREEDERS
Premiere 3. marts
Breeders er en ny komedieserie med Martin Freeman (Sherlock, Fargo) og Daisy Haggard (Episodes, Back to Life) i hovedrollerne som to hårdtarbejdende og udkørte forældre. Serien skildrer en ærlig hverdag, som mange forældre nok kan nikke genkendende til. En hverdag, hvor man som forældre ganske vist elsker sine børn til månen og tilbage, men hvor man også nogle gange ønsker dem hen, hvor peberet gror. Breeders er skabt af Martin Freeman, Simon Blackwell og Chris Addison (Veep).

Sæsonen består af 10 episoder - de to første episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


LIAR
Sæson 2 får premiere 3. marts
Liar fortæller historien om en nat, der ændrer Laura Nielson og Andrew Earlhams tilværelser for evigt. Laura er en engageret lærer, der for nylig er kommet ud af et forhold og ikke ved, om hun vil begynde at date igen. Andrew er en anerkendt kirurg, hvis søn er elev på den skole, hvor Laura arbejder. De tiltrækkes af hinanden og tager på en date, men ingen af dem indser, hvilke fatale følger deres møde vil have for dem selv eller deres familier. Anden sæson starter, hvor den højspændte første sæson sluttede, og fokuserer på, hvad der skete med Andrew?

Sæson 2 består af 6 episoder.


BARON NOIR
Sæson 3 får premiere 4. marts
Baron Noir handler om Phillippe Rickwaert, der både er borgmester i det nordlige Frankrig og medlem af det franske parlament, og hans politiske og juridiske kampe. Mellem præsidentvalgets to runder styrter Rickwaerts fremtid i grus, da hans mentor, der er kandidat for venstrefløjens største parti, ofrer ham for at redde sin valgkampagne. Skabt af Jean-Baptiste Delafon og Eric Benzekri.

Sæson 3 består af 8 episoder.


DEVS
Premiere 5. marts
Devs er skabt af manden bag Ex Machina og Annihilation, Alex Garland. Den handler om it-ingeniøren Lily Chan (Sonoya Mizuno), der forsøger at kulegrave hemmelighederne hos techfirmaet Amaya, som hun arbejder for, og som styres af den ondsindede Silicon Valley-chef, Forest (Nick Offerman). Lily mistænker firmaet for at stå bag en forbrydelse, der har ledt til, at hendes kæreste på mystisk vis er forsvundet. På rollelisten ses også Alison Pill, Jin Ha, Cailee Spaeny, Stephen McKinley Henderson og Karl Glusman.

Sæsonen består af 8 episoder - de to første episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


NOUGHTS AND CROSSES
Alle episoder bliver tilgængelige 5. marts
Noughts and Crosses finder sted i en alternativ virkelighed, hvor sorte og hvide er segregeret. Serien fortæller historien om Sephy Hadley (Masali Baduza), som er en del af den herskende, sorte klasse "Crosses", og hendes barndomsven, Callum McGregor (Jack Rowan), som tilhører den hvide underklasse ”Noughts”. På samme tid som fordomme, mistro og oprør eskalerer, opstår der mere end venskabelige følelser mellem Sephy og Callum.

Sæsonen består af 6 episoder.


DAVE
Premiere 5. marts
Satirerapperen Lil Dicky (Dave Burd) spiller en slags meta-version af sig selv i den nye komedieserie, Dave. Dave er en mand, der nærmer sig de 30 og er helt overbevist om, at han kommer til at blive verdens største rapper. Hvis det bare lykkes ham at overbevise de nærmeste venner om, at successen venter lige om hjørnet, kan han vel overbevise alle?

Sæsonen består af 10 episoder - de to første episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


BETTER THINGS
Sæson 4 får premiere 6. marts
Den anmelderroste komedieserie er skabt af Pamela Adlon, der også spiller hovedrollen som skuespillerinden Sam. Sam forsøger at jonglere karriere, familie- og kærlighedsliv, og det går ikke altid lige godt. Foruden Adlon medvirker også Mikey Madison, Hannah Alligood og Olivia Edward som Sams tre døtre, og Celia Imrie spiller Sams småskøre mor. Serien er et morsomt, moderne og ærligt familieportræt med en forrygende Adlon både foran og bag kameraet.

Sæson 4 består af 10 episoder - de to første episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


WOMEN OF TROY
HBO-dokumentar med premiere 11. marts
HBO-dokumentar om basketholdet Trojans og dets stjernespiller, Cheryl Miller. Miller og Trojans var med til at forandre kvindebasketball for altid med deres overlegne, up-tempo spillestil, og de blev holdet, der definerede WNBA. Dokumentaren er skabt af den anerkendte instruktør, Alison Ellwood (History of the Eagles, American Jihad) og er produceret af Gary Cohen for Triple Threat TV.

Varighed: 60 minutter.


WESTWORLD
Sæson 3 får premiere 16. marts
I tredje sæson af den Emmy-vindende dramaserie slutter en række nye, prominente navne sig til det etablerede cast, blandt andre Aaron Paul (Breaking Bad), Vincent Cassel (Black Swan) og Lena Waithe (Master of None). Der er også gensyn med Evan Rachel Wood, Tessa Thompson, Thandie Newton, Ed Harris, Luke Hemsworth, Simon Quarterman, Rodrigo Santoro og Jeffrey Wright fra de tidligere sæsoner. Westworld er skabt af Jonathan Nolan & Lisa Joy, der også instruerer flere episoder og fungerer som seriens executive producenter sammen med blandt andre J.J. Abrams.

Sæson 3 består af 8 episoder.


BLACK MONDAY
Sæson 2 får premiere 16. marts
Black Monday fører os tilbage til 19. oktober i 1987, også kaldet Sorte Mandag, hvor det værste krak i Wall Streets historie fandt sted. Man har ikke vidst, hvem der forårsagede det…før nu. Det her er historien om en gruppe outsidere, der gik op imod klubben af ældre, magtfulde mænd på Wall Street og endte med at styrte verdens største finansielle system i grus. Blandt de medvirkende finder man Don Cheadle, Andrew Rannells, Regina Hall og Paul Scheer

Sæson 2 består af 10 episoder.


ROSWELL, NEW MEXICO
Sæson 2 får premiere 17. marts
Roswell, New Mexico fortæller historien om en lille by, hvor der tilfældigvis findes rumvæsener, og hvor indbyggerne føler sig udenfor og fremmedgjort i den verden, vi kender, af mange forskellige årsager. Blandt de medvirkende er Jeanine Mason, Michael Trevino, Nathan Parsons og Tyler Blackburn.

Sæson 2 består af 13 episoder.


THE PLOT AGAINST AMERICA
HBO-miniserie med premiere 17. marts
The Plot Against America er baseret på Philip Roths anmelderroste roman af samme navn og er skabt af HBO-veteranerne David Simon og Ed Burns. Serien udspiller sig i en alternativ virkelighed tilbage i 1940’ernes USA. Her følger vi en jødisk arbejderklassefamilie fra New Jersey under 2. Verdenskrig, hvor den populistiske flyhelt, Charles Lindbergh, bliver præsident og driver landet i en fascistisk retning. På rollelisten finder man blandt andre Zoe Kazan (The Deuce), Morgan Spector (Boardwalk Empire og den kommende HBO-serie The Gilded Age), Winona Ryder (Show Me a Hero) og John Turturro (The Night Of).

Miniserien består af 6 episoder.


THE RETURNED
Sæson 1 og 2 bliver tilgængelige 30. marts
En lille by i Alperne bliver rystet i sin grundvold, da en stor del af lokalbefolkningen, som har været forsvundet – og antaget døde – pludselig vender tilbage. De er alle fast besluttet på at få deres normale liv igen, men deres tilbagevenden falder sammen med en række makabre mord, der har en uhyggelig lighed med en seriemorders gerninger fra fortiden.

Sæson 1 og 2 består af 16 episoder.
#311492
Nyt på HBO Nordic i april 2020

Billede




THE SCHEME
HBO-dokumentar med premiere 1. april
HBO-sportsdokumentaren, The Scheme, fortæller den afslørende historie om den skandale, der fandt sted i college-basketball-verdenen, hvor agenten Christian Dawkins sammen med den tidligere Adidas-chef, Jim Gatto, blev dømt for bestikkelse af unge basketball-talenter. Dawkins selv medvirker i dokumentaren, der er instrueret af Emmy-vinder, Pat Kondelis.


THE GOOD FIGHT
Sæson 4 får premiere 10. april
I fjerde sæson af den anmelderroste dramaserie, The Good Fight, skal advokatfirmaet Reddick, Boseman & Lockhart forsøge at navigere i et helt nyt landskab. Efter at de mistede deres største klient, Chumhum, og firmaets grundlægger fik sværtet sit navn til, var der ingen anden vej ud af krisen end at lade sig opkøbe af det gigantiske multinationale advokatfirma, STR Laurie. Christine Baranski spiller hovedrollen som Diana Lockhart, og blandt de øvrige medvirkende finder man Cush Jumbo, Audra McDonald, Sarah Steele, Michael Boatman, Nyambi Nyambi og Delroy Lindo.
Sæson 4 består af 10 episoder.


INSECURE
Sæson 4 får premiere 13. april
Issa Rae har skabt, skrevet og spiller hovedrollen i denne komedieserie, som følger vennerne Issa (Issa Rae) og Molly (Yvonne Orji). Serien er indspillet i og omkring den sydlige del af Los Angeles og berører forskellige sociale og race-orienterede problemstillinger. I løbet af serien følger man Issas og Mollys forsøg på at finde ud af, hvad de vil med deres liv, hvilket er sværere end som så. Issa Rae er også kvinden bag New York Times-bestselleren, The Misadventures of Awkward Black Girl, som udkom i 2015.
Sæson 4 består af 10 episoder.


RUN
Premiere 13. april
Run er en ny, romantisk komedie-thriller skrevet og produceret af Vicky Jones (Killing Eve). I serien møder vi Ruby (Merritt Wever), som får sit ensformige liv vendt på hovedet, da hun pludselig modtager en sms fra sin første kæreste, Billy (Domhnall Gleeson). Sms'en indeholder kun ét ord, "RUN". Hvis hun sms'er det samme tilbage, skal de begge slippe alt, hvad de har i hænderne, for at mødes i New York og tage på en fælles rejse tværs over USA. I en gæsterolle finder man Phoebe Waller-Bridge som Laurel, en kvinde Ruby og Billy møder på rejsen. Waller-Bridge fungerer også som executive producer på serien.
Serien består af 7 episoder.


MRS. AMERICA
Ny miniserie med premiere 16. april
Cate Blanchett står i spidsen for et stjernespækket cast i den nye miniserie, Mrs. America. Blanchett spiller den antifeministiske aktivist, Phyllis Schlafy, der gik imod kvinderettighedsbevægelsen med sin kampagne mod modernisering af ligestillingslovgivningen i USA i 1970’erne. Det fik hende på kollisionskurs med aktivister som Gloria Steinem (Rose Byrne), Betty Friedan (Tracey Ullman), Shirley Chisholm (Uzo Aduba) og Jill Ruckelshaus (Elizabeth Banks). Sarah Paulson, John Slattery og James Marsden er også at finde på rollelisten.
Serien består af 9 episoder.


WHAT WE DO IN THE SHADOWS
Sæson 2 får premiere 16. april
Komedieserien er baseret på Jemaine Clement og Taika Waititis kultfilm af samme navn og handler om fire vampyrer, der har "levet" sammen i flere hundrede år. Den selvudnævnte leder af vampyrgruppen er Nandor den Ubønhørlige (Kayvan Novak), og derudover består gruppen af den britiske og festglade vampyr, Laszlo (Matt Berry), den forførende provokatør Nadja (Natasia Demetriou) og Guillermo (Harvey Guillén), der ikke selv er vampyr, men lever som Nandors tjener og beskytter i dagtimerne.
Sæson 2 består af 10 episoder - de første to episoder bliver tilgængelige på premieredagen.


BOSCH
Sæson 6 får premiere 18. april
Harry Bosch (Titus Welliver) bliver sat til at efterforske drabet på en medicinsk fysiker, der har været i besiddelse af et dødeligt, radioaktivt materiale, inden han blev henrettet. Materialet er imidlertid forsvundet, og det sætter gang i en meget kompleks og rodet sag, der kan ende med at have katastrofale konsekvenser for Los Angeles og byens indbyggere.
Sæson 6 består af 10 episoder.


WE'RE HERE
Premiere 24. april
I denne nye realityserie tager de tre drag queens, Bob the Drag Queen, Eureka O’Hara og Shangela Laquifa Wadley (alle kendt fra RuPaul's Drag Race) rundt i USA for at finde almindelige borgere, der har lyst til at prøve kræfter med at optræde som drag queens ved et stort anlagt show. De tre kendte drag queens vil personligt hjælpe de udvalgte med at træde ud af deres komfort-zone og gå "all in" på at være drag for en aften.
Serien består af 7 episoder.


BAD EDUCATION
HBO-film med premiere 26. april
Bad Education handler om Frank Tassone (Hugh Jackman) og Pam Gluckin (Allison Janney), der er skoleledere i et populært Long Island-skoledistrikt. Distriktet er blandt landets bedste og sender altid rekordmange elever til landets fineste universiteter. Men da en stor bedrageri-sag truer med at ødelægge alt det gode, de har opbygget, føler Frank sig nødsaget til at opretholde orden og hemmeligholde sagen – koste, hvad det vil. Filmen er inspireret af virkelige begivenheder og er instrueret af Cory Finley.


KILLING EVE
Sæson 3 får premiere 27. april
I tredje sæson af den højspændte dramaserie forsøger Eve (Sandra Oh) og Villanelle (Jodie Comer) at leve hver deres liv uden kontakt til hinanden. Villanelle har ikke længere job som lejemorder, og i hendes verden eksisterer Eve slet ikke. For Eve handler det om at leve i skjul, så Villanelle aldrig finder hende igen. Et chokerende dødsfald sender dog de to kvinder på kollisionskurs endnu en gang. Blandt de øvrige medvirkende finder man Kim Bodnia og Fiona Shaw. Vicki Jones og Phoebe Waller-Bridge har skabt serien, der er baseret på bøgerne, Codename Villanelle, af Luke Jennings.
Sæson 3 består af 8 episoder.


I KNOW THIS MUCH IS TRUE
Ny miniserie med premiere 28. april
Mark Ruffalo spiller dobbeltrollen som de identiske tvillingebrødre, Dominick og Thomas Birdsey, i den nye HBO-miniserie, der er baseret på Wally Lambs prisbelønnede bog. Den ene af brødrene lider af paranoid skizofreni, og serien følger brødrenes parallelle liv, der er fyldt med svigt, selvopofrelse og tilgivelse. Foruden Ruffalo medvirker også Melissa Leo, Rosie O’Donnell, Juliette Lewis og Kathryn Hahn. Serien er instrueret af Derek Cianfrance (Blue Valentine, The Place Beyond the Pines).
Serien består af 6 episoder.


TOONIX - UNDERHOLDNING TIL BØRNENE
Udvalgte film og serier i april på Toonix.

KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV

BOSS BABY

GURLI GRIS

GUMBALLS FANTASTISKE VERDEN

EVENTYRTID
#312975
Nyt på HBO Nordic i maj 2020

Billede


BETTY
Ny HBO-serie med premiere 2. maj
Betty er en videreudvikling af den anmelderroste film, Skate Kitchen, fra 2018 af Crystal Moselle. Serien handler om en gruppe unge kvinder fra Lower East Side i New York, der forsøger at få en fod indenfor i skater-kulturens mandsdominerede verden. Blandt de medvirkende er Dede Lovelace, Moonbear, Nina Moran, Ajani Russell og Rachelle Vinberg, der også alle var med i den originale film. Crystal Moselle har skrevet manuskript sammen med Lesley Arfin.


BILLIONS
Sæson 5 får premiere 4. maj
I sæson 5 af Billions blusser rivaliseringen mellem Bobby "Axe" Axelrod (Damian Lewis) og Chuck Rhoades (Paul Giamatti) op igen, samtidig med at nye fjender venter i kulissen. Axe kommer til at kæmpe mod Mike Prince (Corey Stoll), der truer Axe Capitals dominans på markedet. Samtidig går Chuck i kødet på den nye distriktsadvokat, Mary Ann Gramm (Roma Maffia). Taylor Mason (Asia Kate Dillon) er blevet tvunget tilbage i armene på Axe, imens Wendy Rhoades (Maggie Siff) danner nye alliancer, der sender hende på kollisionskurs med både Axe og Chuck. Julianna Margulies slutter sig desuden til det stjernespækkede cast i denne sæson.


NATALIE WOOD: WHAT REMAINS BEHIND
HBO-dokumentar med premiere 6. maj
Natalie Wood: What remains behind er et portræt af en af Hollywoods største skuespillerinder. Via interviews, der bliver foretaget af Woods egen datter, Natasha Gregson Wagner, fortæller familie, venner og folk fra filmindustrien om Woods liv, karriere og mystiske død. Blandt de interviewede er Woods mand, Robert J. Wagner, der aldrig før har talt om Woods død foran et kamera. Også navne som Robert Redford og Mia Farrow medvirker. Filmen er skabt af Laurent Bouzereau og havde verdenspremiere på dette års Sundance Film Festival.


I KNOW THIS MUCH IS TRUE
Ny HBO-miniserie med premiere 11. maj
Mark Ruffalo spiller dobbeltrollen som de identiske tvillingebrødre, Dominick og Thomas Birdsey, i den nye HBO-miniserie, der er baseret på Wally Lambs prisbelønnede bog. Den ene af brødrene lider af paranoid skizofreni, og serien følger brødrenes parallelle liv, der er fyldt med svigt, selvopofrelse og tilgivelse. Foruden Ruffalo medvirker også Melissa Leo, Rosie O’Donnell, Juliette Lewis og Kathryn Hahn. Serien er instrueret af Derek Cianfrance (Blue Valentine, The Place Beyond the Pines).


MIRACLE WORKERS: DARK AGES
Hele den nye sæson bliver tilgængelig 14. maj
Miracle Workers tager en tur tilbage i tiden i den nye sæson af serien, kaldet "Dark Ages", hvor hovedrolleindehaverne Daniel Radcliffe, Steve Buscemi, Geraldine Viswanathan, Karan Soni, Jon Bass og Lolly Adefope alle vender tilbage i helt nye roller. Denne gang står de overfor en række nye, mærkværdige udfordringer i Middelalderen! Serien er skabt af Simon Rich.


THE GREAT
Ny serie med premiere 16. maj
The Great er en satirisk dramaserie om den unge, idealistiske Catherine (Elle Fanning), der senere blev kendt som Catherine the Great. Catherine kommer som ung kvinde til Rusland for at indgå i et arrangeret ægteskab med landets kejser, Peter (Nicholas Hoult). I mødet med et dystert og deprimerende Rusland indser Catherine hurtigt, at de forhåbninger om kærlighed og det søde liv, hun havde gjort sig inden ankomst, falder pladask til jorden. Hun beslutter sig derfor for at ændre tingenes tilstand - det kræver blot, at hun slår sin mand ihjel, vinder over kirken og udfordrer militæret! Serien er skrevet af Tony McNamara, der også stod bag manuskriptet til den prisvindende film, The Favourite, fra 2018.


STARGIRL
Ny serie med premiere 19. maj
Den nye serie i DC Comics-universet følger gymnasieeleven, Courtney Whitmore, der får en hel gruppe af unge helte til at slå sig sammen for at kæmpe mod fortidens skurke. Serien nyfortolker fænomentet "Stargirl" og det allerførste superhelte-hold; Justice Society of America. Serien er skabt af Geoff Johns og Greg Berlanti og har blandt andre Luke Wilson, Anjelika Washington og Cameron Gellman på rollelisten.
#314865
Nyt på HBO Nordic i juni 2020

Billede



UNKNOWN SOLDIER
Alle fem episoder bliver tilgængelige 1. juni
Dramaserien af Aku Louhimies er historien om en finsk militærenhed, hvis kamp vi følger i tre år under Fortsættelseskrigen i Finland. Serien er baseret på Väino Linnas klassiske roman og skildrer, hvordan mændene forenes i venskab, humor og viljen til at overleve. Krigen forandrer også livet for dem, der er efterladt derhjemme, og det sætter sine spor på en hel nation.


COLLECTIVE
HBO-dokumentar med premiere 4. juni
I oktober 2015 brød natklubben Colectiv i Bukarest i brand. 27 mennesker døde, og 180 kom alvorligt til skade. Men katastrofen skulle vise sig at være langt større, og da en gruppe journalister på en lokalavis kaster sig over historien, står det klart, at den rumænske sundhedssektor og regering har dækket over sagen. Via journalisternes graverarbejde, sundhedssystemets whistle blowers og brandofrenes beretninger afdækkes korruptionssagen. Det er en kamp at få sandheden frem, men journalistgruppen nægter at give op, før historien er ude. Filmen er instrueret af Alexander Nanau.


TRACKERS
Alle seks episoder bliver tilgængelige 6. juni
Trackers er baseret på kritikerdarlingen, Deon Meyers, krimi af samme navn. Serien er indspillet i Sydafrika, og vi følger tre historier, der væves sammen i en actionfyldt fortælling om organiseret kriminalitet, diamantsmugling, CIA og et internationalt terrorplot. Det er den finske instruktør, Jyri Kähönen, der har instrueret alle seks episoder, og blandt de medvirkende finder man James Gracie, Tamer Burjaq, Sisanda Henna og Avital Lvova.


EN CASA / AT HOME
Ny HBO-antologiserie med premiere 6. juni
En Casa / At Home er en antologiserie, hvor fem spanske instruktører, alle i isolering som følge af Covid-19, præsenterer hver sin fortælling. Hver episode er filmet i den respektive instruktørs hjem, og de eneste medvirkende er dem, de er i hjemmeisolering med. Instruktørerne er: Leticia Dolera, Rodrigo Sorogoyen, Paula Ortiz, Carlos Marqués-Marcet og Elena Martín. Serien er skabt af Warner Bros. Itvp España i samarbejde med Caballo Films - eksklusivt for HBO Europe.


YVONNE ORJI - MOMMY I MADE IT
HBO Comedy Special med premiere 7. juni
Den nye HBO Comedy Special, Yvonne Orji: Momma I Made It, er indspillet foran et live-publikum på Howard Theatre i Washington D.C. Her får vi den personlige og sjove historie om, hvad det indebærer for skuespiller og komiker, Yvonne Orji (Insecure), at være nigeriansk-amerikansk. Hun fortæller levende om barndomsminderne fra Nigeria og kommer med komiske betragtninger over verden omkring hende - og hvad man egentlig kan tillade sig at gøre grin med nu til dags.


I MAY DESTROY YOU
Ny HBO-serie med premiere 8. juni
I May Destroy You er en frygtløs, ærlig og provokerende serie, der udforsker, hvordan vi opfatter distinktionen mellem seksuel frigørelse og udnyttelse. Den britiske skuespillerinde og manuskriptforfatter, Michaela Coel, har skabt serien og spiller også hovedrollen, Arabella, der er en bekymringsfri og selvsikker kvinde, bosat i London. Hun har en gruppe gode venner, en kæreste i Italien og en spirende forfatterkarriere, men da hun en nat oplever at få puttet stoffer i sin drink, bliver hele hendes liv vendt på hovedet.


POLLYWOOD
HBO-dokumentar med premiere 14. juni
Dokumentarfilmen, Pollywood, af Paweł Ferdek er en personlig rejse til USA i fodsporene på de Østeuropæiske grundlæggere af Hollywood: Samuel Goldwyn, Luis B. Mayer og the Warner brothers. Det er samtidig en universel og spændende historie om drømme, mod og desperation i det moderne Hollywood.


PERRY MASON
Ny HBO-serie med premiere 22. juni
Los Angeles i 1931. Imens resten af USA slider sig igennem depressionen, blomstrer L.A. Der er olie, OL og film med lyd, men også en sag om et kidnappet barn, der går helt galt. Serien, der har Emmy-vinder Matthew Rhys (The Americans) i hovedrollen som den legendariske, fiktive forsvarsadvokat, Perry Mason, er baseret på karakterer, skabt af forfatter Erle Stanley Gardner. Mason bliver involveret i årtiets største kriminalsag, og serien følger hans insisterende jagt på sandheden i sagen. Det er Rolin Jones og Ron Fitzgerald, der har skabt serien, og blandt seriens executive producenter finder man Robert Downey Jr. og hustruen, Susan Downey Jr.


THE CHI
Sæson 3 får premiere 22. juni
Kevin (Alex R. Hibbert), Papa (Shamon Brown Jr.) og Jake (Michael Epps) er tilbage i sæson tre af The Chi, hvor nye problemer med blandt andet menneskesmugling og forsvundne piger truer med at ødelægge samfundet. Kevin og hans søster, Kiesha (Birgundi Baker) står samtidig over for en række forandringer på hjemmefronten, og Emmett (Jacob Latimore) udvikler sig fra dreng til mand. The Chi er skabt af Lena Waithe.


DOOM PATROL
Sæson 2 får premiere 26. juni
Alle medlemmer af Doom Patrol har været ude for en skrækkelig ulykke, som har forkrøblet dem, men også givet dem overmenneskelige kræfter. Holdet er traumatiseret og forkuede, men går sammen om at efterforske virkelighedens særeste fænomener. Doom Patrol ender delvist som støttegruppe og delvist som en gruppe af utilpassede superhelte med superkræfter, der kæmper for en verden, som ikke vil have noget med dem at gøre. Blandt de medvirkende er Brendan Fraser, April Bowlby, Matt Bomer, Diane Guerrero, Joivan Wade, Timothy Dalton og Alan Tudyk.


I'LL BE GONE IN THE DARK
Ny true crime-serie med premiere 29. juni
I midten af 1970’erne begyndte The Golden State Killer at hærge i Californien, og man anslog, at han var ansvarlig for 50 voldtægter og 12 mord over en periode på 10 år. I'll Be Gone In the Dark er den sande historie om journalisten Michelle McNamaras indædte forsøg på at afsløre den berygtede voldtægtsmand og morder godt 30 år efter de mange uopklarede forbrydelser. I takt med, at McNamara begyndte at skrive en bog om sagen, udviklede hun angst, hvilket på tragisk vis endte med, at hun en nat fik taget en overdosis sovepiller og døde. Bogen, Jeg forsvinder i mørket, udkom to år efter McNamaras død, og blot to måneder efter udgivelsen blev The Golden State Killer arresteret.
#316365
Nyt på HBO Nordic i juli 2020

Billede


GOSSIP GIRL
Hele serien (6 sæsoner) bliver tilgængelig 1. juli
Seerfavoritten, Gossip Girl, er baseret på bogen af samme navn, skrevet af Cecily von Ziegesar. Serien er skabt af Josh Schwartz og Stephanie Savage og bliver fortalt af den anonyme blogger, ”Gossip Girl” (som Kristen Bell har lagt stemme til). Serien følger en gruppe priviligerede overklasse-teenagere, der er vokset op i det fashionable Upper East Side på Manhattan. Blandt de medvirkende er Blake Lively, Leighton Meester, Penn Badgley, Chace Crawford og Ed Westwick.


4 BLOCKS
Hele serien (3 sæsoner) bliver tilgængelig 1. juli
I denne anmelderroste, tyske dramaserie spiller Kida Khodr Ramadan hovedrollen som Ali "Toni“ Hamady - lederen af et libanesisk narkokartel i Berlin. Efter at hans bror bliver arresteret,sætter Toni hverdagen på stand-by for at bringe ro og orden tilbage i familien. 4 Blocks er skabt af Hanno Hackfort, Bob Konrad, Richard Kropf og Marvin Kren (Rammbock, Blood Glacier). Sidstnævnte har også intrueret første sæson, imens anden sæson er instrueret af Oliver Hirschbiegel (Der Untergang) og tredje sæson af Özgür Yildirim (Chiko, Nur Gott kann mich richten).


ROBOT CHICKEN
Anden halvdel af sæson 10 får premiere 3. juli
Robot Chicken er en prisvindende animationsserie fra Adult Swim, skabt af Seth Green og Matt Senreich. Serien bringer popkulturparodier til live i en moderne variant af sketch show-formatet ved hjælp af stop motion-animation. I denne sæson bliver bl.a. The Handmaid's Tale taget under kærlig behandling. En lang række kendte skuespillere har lagt stemmer til gæsteroller gennem tiden, blandt andre Charlize Theron, Scarlett Johansson, Burt Reynolds, Ashton Kutcher, Cameron Diaz og David Hasselhoff.


THE WHITE QUEEN
Alle episoder bliver tilgængelige 7. juli
The White Queen er baseret på romanen af samme navn af Philippa Gregory. Det er en historie om kærlighed og begær, forførelse og bedrag, svigt og mord, fortalt fra tre forskellige kvinders perspektiv - Elizabeth Woodville (Rebecca Ferguson), Margaret Beaufort (Amanda Hale) og Anne Neville (Faye Marshall). Året er 1464, og kampen om, hvem der er Englands retmæssige hersker, raser mellm de to familier, Huset York og Huset Lancaster.


THE WHITE PRINCESS
Alle episoder bliver tilgængelige 7. juli
The White Princess er, ligesom søsterserien The White Queen, baseret på en roman af Philippa Gregory. Serien udspiller sig under en af de mest turbulente perioder i britisk historie og er en fortælling om magt, familie, kærlighed og svigt. Vi følger det stormfulde ægteskab mellem Elizabeth af York (Jodie Comer) og kong Henrik VII (Jacob Collins-Levy) under slutningen af rosekrigene, hvor kampen om tronen langt fra er overstået.


THE SPANISH PRINCESS
Alle episoder bliver tilgængelige 7. juli
Serien er baseret på romanen The Constant Princess and The King’s Curse af ​​Philippa Gregory. Catherine af Aragon (Charlotte Hope) er prinsesse af Spanien og er hele livet blevet lovet den engelske trone. Da hun endelig ankommer til det regnfulde England med sit mangfoldige hof, anført af de to hofdamer, Lina (Stephanie Levi-John) og Rosa (Nadia Parkes), dør hendes mand pludseligt. Tronen virker umiddelbart tabt for Catherine, men det varer ikke længe, før hun hun kaster sin kærlighed på den fremtidige konge, Henry VIII (Ruairi O 'Connor).


AT HOME (W DOMU)
Original HBO-produktion med premiere 9. juli
16 af Polens dygtigste instruktører undersøger i 14 fortællinger livet under Corona-pandemiens tvungne lockdown. Princippet for de 14 fortællinger er ens: Alle skal foregå i tiden under pandemien, og varigheden på fortællingerne må ikke overstige 10 minutter. Alle skal skyde deres materiale på egen hånd på maks. fire uger, men hvilken genre, de vil kaste sig over, er op til dem selv. Fortællingerne er blevet til ét langt afsnit af 60 minutters varighed, produceret af HBO Europe.


BRAVE NEW WORLD
Ny serie med premiere 16. juli
Brave New World er baseret på Aldous Huxleys berømte, dystopiske roman fra 1932. Handlingen finder sted i en tilsyneladende perfekt fremtidsverden, New London, hvor koncepterne familie, penge, monogami og privatliv er blevet afskaffet. To af New Londons indbyggere, Bernard Marx og Lenina Crown, rejser til The Savage Lands - et sted, der er uberørt af den strenge sociale orden. Her møder de John the Savage, en udenforstående, der truer med at vende det utopiske samfunds fred og stabilitet på hovedet. Serien er skabt af Owen Harris (Black Mirror), David Wiener, Grant Morrison og Brian Taylor. Blandt de medvirkende er Alden Ehrenreich (Solo: A Star Wars Story), Harry Lloyd (Game of Thrones) og Demi Moore.


A.P. BIO
Sæson 3 får premiere 16. juli
Da Jack Griffin (Glenn Howerton), en vanæret filosofiforelæser fra Harvard, mister sit drømmejob, bliver han tvunget til at vende tilbage til Toledo i Ohio for at undervise i biologi på byens lokale gymnasium. Da han ankommer til Whitlock High School, viser Jack utvetydigt, at han ikke har tænkt sig at undervise i biologi. Han indser, at han har et undervisningslokale fuld af eliteelever, og det vælger han at bruge til egen fordel. Foruden Howerton medvirker også Patton Oswalt, Jacob McCarthy, Jean Villepique, Lyric Lewis, Mary Sohn og Tom Bennett.


MOMMA NAMED ME SHERIFF
Alle episoder bliver tilgængelige 17. juli
Momma Named Me Sheriff er en animeret sitcom, skabt af Will Carsola og Dave Stewart for Adult Swim. Serien er en spin-off til den populære animationsserie, Mr. Pickles (der også er tilgængelig på HBO Nordic) og handler om Old Towns fjollede sherif, der stadig bor hjemme hos sin mor, og hvis bedste ven er en dukke. Blandt de skuespillere, der lægger stemme til seriens figurer, er Brooke Shields, Dave Stewart, Frank Collison, Jay Johnston, Kaitlyn Robrock og Will Carsola.


AT HOME (ERSITYKSISSÄ)
Ny antologiserie i syv afsnit med premiere 19. juli
Syv instruktører, syv fortællinger, én kontekst: En periode med isolation. I den nye, finske antologiserie udforsker forskellige instruktører de menneskelige effekter af isolation, set fra et nordisk perspektiv. Finland er flere gange blevet udråbt til landet med det lykkeligste folkefærd, og i følge meningsmålinger er finner allermest lykkelige, når de opholder sig langt væk fra deres nærmeste naboer. Men på grund af den globale pandemi er begrænset socialisering nu ikke længere et valg, men et krav. Hvordan påvirker denne periode med isolation befolkningen i Finland?


ONE WAY OR ANOTHER
Ny spansk HBO-serie med premiere 22. juli
Serien er skrevet og instrueret af Manuela Burlo Moreno og baseret på hendes Goya-nominerede kortfilm, Pipas (2013). Serien følger de to barndomsvenner, Hache (Marta Martin) og Belen (Saida Benzal), der, efter at de ikke har set hinanden i årevis, mødes igen i det mest hipster kvarter i Madrid: Malasaña. Blandt de øvrige medvirkende er Brays Efe, Itziar Castro, Javier Bodalo og Fernando Albizu.


THE NIGHT MANAGER
Alle episoder bliver tilgængelige 22. juli
Susanne Bier har instrueret den prisvindende og anmelderroste miniserie, The Night Manager, der er baseret på bestselleren af John le Carré. Serien udspiller sig under det arabiske forår i Egypten og følger den forhenværende britiske soldat, Jonathan Pine (Tom Hiddleston), der nu arbejder som natportiér på et hotel. Han rekrutteres af agent Angela Burr (Olivia Colman) til at infiltrere forretningsmanden Richard Ropers (Hugh Laurie) inderste cirkel og afsløre den uhellige alliance, som Roper har skabt mellem efterretningsverdenen og den lyssky våbenhandel.


ROOM 104
Sæson 4 får premiere 25. juli
Antologiserie skabt af Jay og Mark Duplass, som fortæller et udvalg af historier om en række mennesker, der gæster et enkeltværelse på et typisk amerikansk motel. Sæson fire blander forskellige genrer og indeholder både komedie, sci-fi og et enkelt animeret afsnit. Blandt de medvirkende i den nye sæson er Jillian Bell, Dave Bautista, Melissa Fumero, Kevin Nealon, Erinn Hayes, Linda Lavin, Jennifer Kim og Kevin McKidd.


GODE FILM TIL DE SENE SOMMERAFTENER
Alle filmene bliver tilgængelige 1. juli
Inglourious Basterds
Notting Hill
The Theory of Everything
Boyhood
Identity Thief
Knocked Up
The 40 Year-old Virgin
Gladiator
Pitch Black
Back to the Future