Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#295966
Ovennævnte LCD-TV fylder 2 år i næste måned, hvor reklamationsretten jo udløber. Her i familien ser vi næsten alt, hvad der bliver sendt af skiløb, (alpint, skihop, langrend etc.) i vinterhalvåret. Disse udsendelser er naturligvis præget af meget hvidt i baggrunden, men det sidste halve års tid har vi bemærket en del mørke plamager, næsten over hele skærmen, (ikke så meget midt på, men mere rundt om i kanterne og 10-15 cm. ind mod midten). Det er meget forstyrrende og virker generelt som at der ligger meget gammelt og snavset sne i terrænnet, selvom speakeren oplyser, at her er der nyfaldet pulversne. Jeg har tidligere haft sendt vedhæftede foto ind til Philips "kundeservice", men deres teknikere siger, at "det ligger inden for deres tolerancegrænser", vurderet ud fra billedet. Det er utrolig svært at tage en foto af en billedskærm, der viser det samme som øjet opfatter, men i første omgang har jeg jo ikke andre muligheder. Ved almindelig tv-kigning (film, naturoptagelser, musikkoncerter etc., med masser af farver, lægger man ikke mærke til problemet). Kan man selv gøre noget - rent teknisk - der reducerer problemet, eller må jeg bare lære at leve med tv'et som det er, anskaffet til Kr. 7.000 for mindre end to år siden?

Takker på forhånd for jeres input.
Bedste hilsner - Bigfool O-O
Vedhæftede filer
Ikke visuelt det bedste billede (fotoet altså)
Ikke visuelt det bedste billede (fotoet altså)
20181209_170051_resized.jpg (313.43 KiB) Vist 908 gange
Senest rettet af Bigfool 12 apr 2019, 18:23, rettet i alt 1 gang.
#295967
Du kan nok ikke justere på noget selv, men de her sager er utroligt svære at få overbevist nogen om at tage “seriøst”, da det langt hen af vejen er en subjektiv vurdering hvornår noget er “for meget”. Jeg tvivler på, at der sidder nogen og måler lysintensiteten rundt om på skærmen og vurderer afvigelserne, selv hvis de fik den ind på værkstedet.