Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Thor-thor
#29509
Halløj
Har brug for lidt hjælp for at give gode råd til mine forældre angående køb af nyt tv.

Det skal bruges til alm. tv kiggeri primært via parabol (de har Viasat) og evt. DVB-T og (meget) sjældent en dvd film (de er ikke tv entusiaster, men design er nok forholdsvist vigtigt, men de fleste fladskærme er jo ret stilede)

Deres siddeafstand er ca. 2,5-3 m.

Prisniveau: de vil selvfølgelig ikke betale for "ingenting" på den anden side har de i forvejen B&O anlæg, så det er ikke udelukket at de vil betale noget for design etc.

De har talt om det var muligt at få et med indbygget DVD afspiller, men synes ikke jeg har hørt om det i nyere fladskærme udover B&O?
Herudover ville mulighed for DVB-S (evt. eftermontering) være kanon, så de kunne slippe for sat-boksen engang (kan forstå at det ikke er muligt pt.)

De mener selv at de kun skal have en 32", hvorimod jeg har talt for en 37", da jeg ikke mener at det er for stort.
Hvad med billedkvalitet ved de to størrelser/andre argumenter for henholdsvis 32/37

Her et nogle skærme jeg havde overvejet at anbefale:

Sharp Aquos LC37AD5S
http://www.geco.dk/product.asp?product= ... b=2&page=1

Sharp Aquos LC37X20S
http://www.geco.dk/product.asp?product= ... b=2&page=1
Er den dyre de ekstra penge værd?

Panasonic 37" TH-37PX70EA
http://www.geco.dk/product.asp?product= ... b=5&page=1

Panasonic TX 37LZD70
http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... ?ID=395776

Samsung LE37M87BD (den obligatorisk :-)
http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... ?ID=380547


Andre modeller der kunne være interessante?
Ligeledes kunne jeg godt bruge et tip om et vægophæng der kan dreje tv'et ca. 70 grader til siden?

Hvad med B&O.
Er godt klar over at man betaler mange tusind kr. for design/navn.
Men er billedkvaliteten ok, eller står du reelt med et tv til eksempelvis 30k, der har et ringere billede end et tv til 8-10k?

Som i måske kan ane er jeg en smule i vildrede men håber på nogle gode råd.

Mvh
T
Af Thor-thor
#29574
op bob bob

Ingen der har nogle råd/kommentarer?

T
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29590
Der er ikke nogen af de modeller du har kig på der kan eftermonteres med DVB-S med mindre det bliver som en ekstern box. Hvis du vil have en DVB-S dekoder, så bør du kigge på Sharps nye modeller eller NAD's TV fra Hifiklubben. Af de modeller du har kig på, så er Panasonic PX70 det bedste TV til prisen.

Mht. B&O så skal du være ret begejstret for deres Beovision 8 for "kun" at bruge 30.000 kr. B&O benytter Samsungs paneler, men stykker selv de resterende dele sammen, så du effektivt har et TV der yder bedre end et Samsung med samme panel, men i den prisklasse er det stadig kun et plastic-TV du får. Du skal op i Beovision 7 for at få glas og metal, samt en indbygget DVD og så er prisen pludselig en helt helt anden.
En ting man bør være obs på mht. B&O er at du ikke kun køber et TV, men at det også i høj grad er et livsstilsprodukt.
Ja, du kan få en bedre billedkvalitet til færre penge, men du betaler ikke udelukkende for billedkvaliteten - du betaler for en produktserie hvor fjernbetjeningen kan styre alle enheder tilbage til 90'erne og hvor designet, kvaliteten og servicen har fået et par ekstra hak opad.
Jeg er selv B&O tilhænger og kunne jeg købe et Beovision 7 til 30.000 eller endda 40.000 kr. så var jeg da helt klart røget på den vogn igen for ikke at bryde Beolink kæden. Men har dine forældre ikke Beolink eller andre produkter fra B&O så bør de kigge andre steder hen.
Af Thor-thor
#29644
Tak for svaret!

Mht. DVB-S er det så værd at gå efter? Vil det blive muligt at indsætte sat-kortet i tv tuneren så man kan slippe for sat-boksen også i forhold til kodede kanaler?

Ud af dem jeg har nævnt skriver du at Pana PX70 er det bedste til prisen, du/i er meget velkomne til at foreslå andre 32/37" modeller der evt. er bedre også selvom de skulle være lidt dyrere.

Hvad med NAD er det kvalitet eller??

Mht. til B&O er vi enige med hensyn til pris/livstilsprodukt. Mine forældre har som sagt i forvejen et musikanlæg "fra Struer" så der er fordele i forbindelse med samme fj. betj. etc., men som du også nævner er Beo 7 (som virker som et "rigtigt" B&O) jo nærmest umenneskelig dyr :(

Kommentarer/råd er stadig mere end velkomne!
T
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29657
Faktisk så er PX70 nok det TV du får det meste ud af i den prisklasse. Der er ikke rigtigt nogen kandidater der kan true TV-gengivelsen på det TV.

Mht. NAD, så har vi endnu ikke haft deres TV til test, så det er svært at fortælle dig hvordan kvaliteten er. Der må du nok ned i en Hifiklubben og se det selv. Vi håber dog at få tid til at se nærmere på en af deres modeller snarest.

Det ér faktisk muligt at få sin Beo4 til at betjene et andet TV end B&O, ved enten at modificere Beo4'eren eller ved at købe en lille IR boks der kan omdanne signalerne fra en Beo4 til noget TV'et forstår. Første løsning koster vist ca. 700 kr. og sidste løsning koster 1500 kr. for IR boksen og et ekstrabeløb på på godt 600 kr. for et linkøje (magen til dem B&O bruger) til at frasortere støj fra et plasma-TV. Sig til hvis du vil have mere info.
Af Thor-thor
#29700
Kanon
Fik egentlig lige den tanke om hd fjernsyn med lavere opløsning <1080p er at foretrække når det primært er alm. tv kiggeri. Selv når der kommer HD vil det vel formentlig blive sendt i 720p eller?? ( er der nogen der ved hvilken opløsning Viasat vil sende HD i??)

Er det ligefrem en fordel at købe et tv med lavere opløsning end 1080p, (læs: er billedkvaliteten ringere på en 1080p skærm (i forhold til en skærm med 1366 x..) når det max er et 720p signal den modtager)

(det er selvfølgelig ikke udelukket at de køber en hd afspiller på et tidspunkt, men det er ikke noget der sker foreløbig)

På samme måde er det så bedre at nøjes med 32", så billedet ikke skal "strækkes" mere end højst nødvendigt.

Hvad med Sony D3000, (den er jo anbefalet her på siden).
Synes jeg læste noget om at Sony (og Loewe) var de eneste hvor dvb-t modtageren var klar til at modtage mpeg4 når nettet overgår til det, er det alle Sony dvb-t modtagere eller??

EDIT: kan se at det kun er de to Sony topmodeller der har mpeg4 tun.er

Hvordan er billedkvalitet etc. på Sony 40W3000? Kan se den står til ca. 13k på nettet http://www.hifipriser.dk/Products/Listp ... ?ID=407681

Eller er px70 under alle omstændigheder den bedste skærm?

T

Ps beklager de "rodede" spørgsmål, håber på gode råd alligevel.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29744
Hvis TV'ets skalár chip er i orden, så skulle det ikke betyde det helt store om man vælger den ene type frem for den anden. I praksis vil du få det samme resultat når materialet er i lavere opløsning end skærmens fysiske opløsning. Man kan dog argumentere for at det er nemmere at ramme korrekt hvis du har flere pixels at jonglere med, dvs. en eventuel gråtoneskala kan laves mere flydende hvis du har flere punkter at inddele den i. Vi har en artikel omkring dette her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&

Fuld HD er kun nødvendigt hvis du sidder tæt nok til at få noget ud af det. Det har vi tilfældigvis også en artikel om, som du kan læse her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&

Om der skal skaleres til 32" eller 72" gør ingen forskel for elektronikken. Den ved ikke hvor stor hver enkelt pixel er alligevel, så billedet er det samme. Den eneste forskel vil være at du nemmere kan se fejl i billedet på den store skærm fordi dit syn tillader det. Det er ikke en effekt som skærmen i sig selv bringer med sig. Du vil få samme resultat hvis du bare justerer din siddeposition ift. skærmstørrelsen.

Hvis du vil gå helt op i 13.000 kr. så åbner der sig helt andre muligheder og igen vil jeg ikke mene at fuld HD er den faktor der skal afgøre valget. Plasma-TV er stadig det der vil give dig den bedste TV gengivelse, men nu kan prisrammen blot indeholde TV som PX700 (bedre højttalere end PX70) eller sågar PZ70E, som er i en højere klasse end PX70 - og samtidigt har fuld HD. Samsung Q96 modellen kan også findes i denne klasse, hvis ikke designet på Panasonics modeller passer ind i stuen. Du finder tests af flere af disse TV i vores test-sektion.
Af Thor-thor
#29806
Tak for svarene.
Må lige have en snak med køberne!!
Så vender jeg måske tilbage med opklarende spørgsmål.