Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af DjBeau
#29014
Hej

Jeg er løbet ind i et højst besynderligt problem.
Jeg deltager i en fotokonkurrence og uploadede derfor et billede til hjemmesiden, som hoster konkurrencen. Når jeg så kigger på billedet, som nu ligger på siden (dvs. kigger på billedet i en browser naturligvis), så er farverne slet ikke så kraftige, som når jeg kigger på selvsamme billede i Photoshop eller Windows Billedfremviser.
Hvordan dælen kan det være? Det er jo samme fil! Det kan vel ikke have noget at gøre med kalibreringen af min skærm, for det er jo samme skærm, jeg kigger på.
Kan det have noget at gøre med ICC-profiler (som jeg endnu ikke helt ved, hvad er, men som jeg læser om, så snart mine eksaminer er overstået :-) ) eller er problemet simpelthen, at min browser viser billedet forkert (Firefox 2.0)?

Jeg vil jo gerne have, at folk som kigger billedet i browseren ser samme resultat, som når jeg kigger på billedet i en viewer eller i Photoshop - ellers har jeg jo en kollosal ulempe!

Jeg synes, det er meget forvirrende...