03 jan 2008, 14:52
#28829
Det som I beskriver er det som flere steder omtales som "soap effekt", dvs. billedet ser lidt ud som på en amerikansk sæbeopera. Den opstår pga. de billeder som tv'et nyberegner mellem to faktisk modtagne billeder (man kalder det for interpolering).
Ved CRT (billedrør) og ved plasma kan "100Hz" (altså fordobling af modtagne billeder) typisk opnås ved groft sagt at gentage hvert billede. Det er lidt mere tricky end som så, men det illustrerer rimeligt godt hvad der sker. Årsagen til, at dette er muligt, er fordi CRT og plasma er "impuls" typen, dvs. billedet bliver vist på skærmen som en impuls, og så er billedet "væk" til næste impuls (lidt svært at beskrive, men det er til dels derfor at billedet flimrer).
LCD-paneler er af "hold" typen, dvs. billedet på skærmen ændrer sig ikke før det rent faktisk ændrer sig. Derfor giver det ikke mening ved LCD bare at gentage billedet. I stedet tager man to billeder og forsøger at beregne sig frem til, hvordan et eller flere billeder imellem disse to kunne se ud. Der er tale om ret avancerede beregningsmetoder og ingen producent har hidtil fundet den perfekte løsning. Mange er dog enige i, at en af de bedste løsninger hidtil er Sonys MotionFlow, mens en af de ringeste er Samsungs i M7x-serien.
''This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence.'' - Homer Simpson