Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Nkaj
#28529
Hej :)

Jeg har nu fået en del viden indenfor Samsung fjernsyn, men nu vil jeg godt vide noget om Sony fjernsyn, så jeg har 2 spørgsmål:

1. Hvad hedder Sonys fjernsyns serier? F.eks ved jeg at Samsungs serier er: F,M,N,R og S (Nyeste først)

2. Hvordan tyder man Sonys produktkode? F.eks ved jeg at Samsungs produktkode f.eks kan være LE40M86, hvor 40=tommer, M=serie, 8=generation, og 6=design

På forhånd tak for hjælpen.
Af Nkaj
#28551
Nogen, som kan hjælpe?
Brugeravatar
Af westahn
#28552
F,M,N,R og S er alle sideløbende modeller, s-serien den billigste/dårligste og f den bedste, men også den bedste..

Sonys (uden at vide det med sikkerhed) er vel bare U, S, P, D, V, W, X

(mangler sikkert nogen)
og så er 3000 modellerne nyere end 2000 :o

Regner med at det er så enkelt :s
Af barfodcph
#28565
westahn skrev:F,M,N,R og S er alle sideløbende modeller, s-serien den billigste/dårligste og f den bedste, men også den bedste..

Sonys (uden at vide det med sikkerhed) er vel bare U, S, P, D, V, W, X

(mangler sikkert nogen)
og så er 3000 modellerne nyere end 2000 :o

Regner med at det er så enkelt :s
Der skal bare byttes om på P & S vil jeg mene.
Af Nick_S
#28566
Enig (så vidt jeg husker :))

2000 er så den ældre, 3000 nyere og 3500 nyest (inden for alle serier)

DVS X3500 er sony's bedste TV.
Af Nkaj
#28570
Okay tak for svarene.

Jeg mangler bare at vide, om der f.eks er flere ens TV indenfor hver generation, ligesom der er med Samsung modellerne. Samsung har f.eks LE40M86 og LE40M87, og de er ens bortset fra at 87'eren har en sølvkant i bunden.

Har Sony noget af det samme med deres modeller?
Af Nkaj
#28595
^^Hvis I forstår hvad jeg mener?^^
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28597
Sony har nogle enkelte modeller der kan skifte frontstoffet ud med andre farver, men der er ikke helt samme inferno af modelnumre at holde styr på blot fordi der er en sølvkant et eller andet sted.

Dog ser det ud til at Sony nu også har en grå model af deres P-serie, som hedder P3020. Jeg kan ikke lige gennemskue om det samme er tilfældet for deres D3500 og D3550?

I deres tidligere modelserier havde de også mange modeller der kunne fås i både grå og sort, men så vidt jeg kan se så er det kun D og P serien der har varianter af den sort.
Brugeravatar
Af azrael
#28610
Det er nu ikke helt rigtigt, at der ikke er så stor forvirring mht. modelnavne/-numre hos Sony. I den seneste tid er der begyndt at komme adskillige modelnumre, som svært lader sig indordne, f.eks. 2500 og 2520 (jeg tror endda jeg har set en model 2521 et sted), og 3500 og 3550 for bare lige at nævne et par eksempler.

For at gøre ondt værre så blev f.eks. D-serien introduceret med som D3000-serien. Der var ingen D-serie før det, men nu er der dukket en model D2580 op (mener det var hos Expert). Hvor hører den hjemme, og hvorfor står den ikke på Sonys hjemmeside. Den er vel næppe parallelimporteret, for sådan noget fyfy laver Expert jo ikke. :)

Og så har vi vist helt glemt hvor T-serien skal indordnes. Det eneste jeg ved er at den rangerer lavere end D-serien, men er den bedre end S-serien eller ringere end P-serien eller eller eller... :p

Godt nytår!
Af cannavaro
#28616
For at gøre ondt værre så blev f.eks. D-serien introduceret med som D3000-serien. Der var ingen D-serie før det, men nu er der dukket en model D2580 op (mener det var hos Expert). Hvor hører den hjemme, og hvorfor står den ikke på Sonys hjemmeside. Den er vel næppe parallelimporteret, for sådan noget fyfy laver Expert jo ikke.
Expert har sammen med nogle andre danske butikker lavet særskilte aftaler med Sony, hvor man tildeler egne modelnumre for at undgå prismatch, eller måske for at virke unikke på en eller anden måde.. I Elgiganten hedder de f.eks. D2710..

Eftersigende skulle der ikke være nogen forskel på Expert og Elgigantens Sony-modeller (D2580 og D2710) end f.eks. D3000, som er det officielle modelnavn, og som sælges i de fleste andre butikker.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28618
... ganske smart. Samme teknik er set indenfor eksempelvis hårde hvidevarer. Det gavner dog ikke andre end forhandleren !:(
Brugeravatar
Af azrael
#28619
Ja, det er sikkert en win/win situation ...for alle andre end kunderne. Jeg kan så heller ikke se, hvor meget Sony får ud af det. For medmindre der er tale om *store* ordrer, så kan det vist slet ikke betale sig at lave nye (kunstige) SKUs, bare for at glæde f.eks. Expert. ::l
Af Yonzie
#28629
Det kunne være sjov at gå en Ekspert-mand på klingen og prøve at få ud af ham hvorfor det fjernsyn han prøver at sælge mig ikke er på Sony's egen hjemmeside :)