Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#28391
Hej jeg er på jagt efter et tv i den nævnte prisklasse jeg har luret lidt og vil egentlig bare høre om der er et bedre køb end sony kdl-32d3000 i denne prisklasse. På forhånd tak
Kasper
Af Nick_S
#28394
Et bedre køb? Nej.
Et du muligvis vil vægte som ligeså godt? Muligvis :)

Smut ned i en merlin/fona og tag en kigger på Philips PFL9632 der på nettet kan fåes til 9100 så vidt jeg husker (Får du fat i en sælger der er sej nok kan du godt få ham til at sælge dig det til 9,5-10k og når man har med sådanne ting at gøre er det sgu meget rart at have med en håndgribelig butik at gøre - såfremt de kan følge med prismæssigt :))

Jeg har lige investeret i 2 fjernsyn. Et stk D3000 og et 9632. Jeg beholdte D3000 da jeg syntes den var fedest, og solgte det andet til min kammerat, da han var vild med Ambilight og philips design.

Men jeg syntes personligt at D3000 har et bedre billede end 9632 :)

Så spørger du mig er dit valg imellem de to fjernsyn. Og så må du selv dømme hvad du bedst kan lide :)
Af Kasper
#28396
Sony D3000 er et super godt TV.. Det kan jeg kun varmt anbefale..

Hvis du har set det "live" vil jeg også vædde med du syntes det stod rigtig godt :)

Så vidt jeg husker kommer TV'et endda med DVB-T og DVB-C tuner samt 3 x HDMI stik..
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28504
Det er også et rigtigt godt valg og netop den model er ofte anbefalet i både dette forum og mange andre rundt om på nettet. Ift. D3000 må du dog undvære DVB-C tuneren, så hvis du vil have digitalt kabel-TV så skal der købes en dekoder ved siden af. Herudover vil du dog komme lidt tættere på den TV gengivelse du har været vandt til med CRT TV end du vil med et LCD TV.
Af KajOle
#28506
Det var hurtigt:D Jeg har længe overvejet at lave en htpc, så kan dvb-c tuneren bare sidde deri, hvis jeg skal have kabel tv ikke? Hvad med det at det er plasma, er det skidt eller går det her tænker jeg også på htpcen
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28509
Det kommer an på hvordan du agter at bruge TV'et. Hvis du skal bruge det som en slags substitut for en PC skærm og derfor surfe en del, køre programmer og lignende, der kan risikere at være statiske i flere timer af gangen, så vil det være en fordel hvis skærmen ikke er plasma.

Til at se film via PC'en og lejlighedsvist at surfe på nettet mv. så er der ikke noget i vejen for at vælge plasma.

Du skal dog være opmærksom på at et plasma-TV i disse størrelser har aflange pixels, hvilket også er grunden til den lidt sjove opløsning. Dvs. når du benytter et PC signal og vil gengive eksempelvis feriebillederne, så vil de blive strukket lidt. Dette sker kun fordi din PC kan sende billeder til skærmen i den opløsning som skærmen rent faktisk har, og din PC regner jo med at en pixel er et kvadrat. Med film fra PC'en vil disse typisk være i bredformat og her kan du benytte format-funktionen på TV'et til at brede billedet ud (dvs. gøre det højere) så du får et mere naturligt billede.
Af KajOle
#28513
Rart at få lidt vejledning fra en der har helt styr på det der med de skærme :D . Det er bare til film musik og meget lidt surfen, da vi har 2 blærbare og 1 slæbbar til 2 personer.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28515
Så er der intet der skulle forhindre at du vælger plasma i stedet. Hvis du ikke synes om designet på PX70, så har Samsung også en model der hedder Q97 som også leverer et udmærket billede. Den fås dog kun i 42". 50" versionen er anmeldt her på siden.

For at sikre at du ikke beskadiger TV'et ved at brænde et logo fast på skærmen i de første timer, så kan du følge vores guide til god plasma-behandling her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&
Senest rettet af Torben Rasmussen 30 dec 2007, 14:37, rettet i alt 2 gange.
Af KajOle
#28517
Takker for hjælpen så vil jeg drøne ud og se på det så snart butikkerne lukker op igen
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28519
Nej, 37" modellen fra Panasonic koster ca. det samme som 42" versionen. Dog har 37" modellen ægte 720p opløsning hvor 42" versionen har 768 linier, men da du ikke rigtigt kan få materiale der er optaget i 720p alligevel (BluRay og HD-DVD er jo 1080p), så har det ikke rigtigt noget at sige i praksis. TVet skal alligevel nedskalere dette materiale og om det så skal være til 720 linier eller 768 linier er ligemeget. Når vi til sin tid for HD-TV her i DK, så vil det dog være 720p.

Din PC vil kunne spytte begge opløsninger ud, så i den henseende er det hip som hap hvad du vælger.
Af KajOle
#28520
Lige et sidste spørgsmål.... :D Er samsungen samme kvalitet som panasonicen
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28521
Der er ret bred konsensus om at Panasonics skærm leverer det bedste billede, men Samsungs Q97 skærm er kommet godt med. Det der tæller mest imod Q97 er den dithering algoritme som Samsung benytter for at kompensere for plasmapanelernes manglende evne til at vise mørkegrå farver. Der er et billede af dette i vores anmeldelse af skærmen her på siden.

Du skal dog sidde ret tæt på skærmen (under 1.5 m) for at lægge mærke til det, men det ER altså til stede.

Personligt ville jeg nok vægte designet af Q97 lidt højere end de ulemper dithering medfører, men det er bare min egen præference. Hvis man sammenligner de to TV når de lige er taget ud af kassen, så vil PX70 med stor sandsynlighed være vinderen.