Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Alrunen
#27749
Hej !

Jeg har lige købt en HP w 2207 og er rigtig glad for den, men vil lige spørge om min oplevelse med skærmen er som det skal være.
Jeg har lagt mærke til at når jeg tænder for skærmen er kontraster og farver meget blege de første 5 - 10 min. hvor den i de min. langsomt bliver mere og mere skarp og ren i farverne.

Er det normal at den lige som skal varmes lidt op før alt står rigtig ?


Mvh: Alrunen.
Brugeravatar
Af Johnjohn
#27754
jeg har den og syntes ikke den er uskarp når den tændes og opnår vel fuld lys styrke efter 1-2 min har ikke taget tid og ser det kun hvis den lige har været standby
hvis den er uskarp så bruger du måske ikke dvi stikket :)
Af Alrunen
#27767
Hvordan tilslutter jeg dvi stikket når der kun er en Analogt VGA udgang i min pc ? Kan man købe et kabel der går fra VGA udgangen med et stik der passer til dvi stikket eller skal der et helt andet grafik kort til ?
Evt: hvilket kabel el. grafikkort ?

Mvh: Alrunen
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#27769
Nej, du kan ikke omforme VGA til DVI. Dertil skal du have et nyt grafikkort.

Det er dog ikke usædvanligt at skærmen skal varmes op før CCFL røret er oppe på sin rette driftstemperatur.
Af Alrunen
#27776
Mange tak for svaret. Efter 5 - 10 min. er skærmen også fuldstændig skarp, læste også et sted at hvis man vil justere i det der hedder Clock skulle skærmen helst have været tændt i mindst 20 min. vel også fordi den først her er helt som den skal være.
Af Alrunen
#27781
Yakken, jeg fandt dette

( HQ High Quality DVI-I til VGA kabel. Kablet kan fx tilsluttes en VGA udgang på en computer til en DVI indgang på en skærm, eller omvendt.)

På denne side :http://www.av-cables.dk/vga/vga_dvi_kab ... 44_da.html

Det ville jo være en billig løsning, MEN er det ikke rigtig hvad de skriver ? :s
Af JN
#27797
Signalet er stadigt analogt efter hvad jeg kan forstå på det. Så du vil ikke få glæden af et rent digitalt signal.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#27813
Denne diskussion har været oppe flere gange før. På et grafikkort med DVI-I er der både digital udgang og analog udgang i det éne stik. Hvis man sætter den DVI-VGA omformer på udgangen på grafikkortet, så får man kontakt til de analoge ben i stikket. Hvis man derimod sætter et DVI kabel i udgangen på grafikkortet så rør det kun ved de digitale ben i stikket.

Således finder der ikke nogen reel transformering af signalet sted når man sætter et DVI-VGA kabel til og af samme grund kan man ikke vende kablet om. På en skærm sidder der menlig et DVI-D stik og dette stik kan KUN tage imod digitale signaler.

Det er altså forkert hvad der skrives på den side du linker til, med mindre skærmen har et DVI-I stik, hvilket enkelte modeller da også har, såsom Samsung 971P (den har bare ikke noget VGA stik så). Det ændrer ikke på at uanset hvordan du vender og drejer det kabel, så vil det altid være et analogt signal der bliver ført igennem det, så det ene stik SKAL være et VGA stik og det andet SKAL være et DVI-I stik. Det stik du linker til vil ikke røre ved de digitale ben i et DVI-I stik, men derimod kun ved de analoge ben - det er essentielt bare et kabel der allerede har den nævnte omformer indbygget direkte i kablet i stedet for at være en seperat adapter.

Alt dette kan I læse meget mere om her:
http://www.flatpanels.dk/monitorbegreber.php#2
Af Alrunen
#27847
Efter at have læst dit svar og den gode artikkel på
http://www.flatpanels.dk/monitorbegreber.php#2 forstår jeg det hele beget bedre nu, jeg vil lige spørge om et par ting mere omkring grafikkort som jeg er lidt usikker på.

Er der synlig forskel hvis man har grafikkort med dvi stik til skærmen, jeg syntes billedet er godt nu, men kan det blive endnu med nyt grafikkort og eventuelt hvilket grafikkort skulle jeg købe, jeg bruger ikke com. til spil. Min com. er:


PC:
Operativ System Microsoft Windows XP Home Edition
OS Service Pack Service Pack 2
DirectX 4.09.00.0904 (DirectX 9.0c)
PC Navn DELL3100 (Alrunen)
Bruger Navn (Alrunen)

Motherboard:
CPU Type Intel Pentium 4 640, 3200 MHz (16 x 200)
Motherboard Navn Dell Dell DV051
Motherboard Chipset Intel Grantsdale-G i915GV
System Hukommelse 2038 MB (DDR2-533 DDR2 SDRAM)
BIOS Type Phoenix (10/08/05)

Grafikkort:
Grafikkort Intel(R) 82915G/GV/910GL Express Chipset Family (128 MB)
3D Acclerator Intel GMA 900
Skærm HP w2207 Wide LCD Monitor [NoDB] (CZD737001T)


Jeg undre mig også over dette i artiklen:

(Mange vil påstå at DVI hæmmer indstillingsmulighederne i OSD panelet på skærmen. Dette er ikke korrekt, men hænger dels sammen med autojustering af billedet, dels at DVI giver det billede, som er tiltænkt af grafikkortet. )

Hvis man ikke bryder sig om billedet som er tiltænkt af graffikkortet er man jo på den og skal leve med et billede man ikke har mulighed for at justere, jeg har på min skærm justeret manuelt da jeg ikke bryder mig om fabriksindstillingerne .

Mvh: Alrunen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#27865
Ja, du kan meget ofte få et bedre billede med DVI, men det problem som DVI oftest kurerer er den svage flimren som VGA nogen gange fremprovokerer. Brug vores monitortest og vælg testen der viser en helt hvid farve (eller en af de andre farver) over hele billedet. Kan du se en svag flimren på tværs af skærmen? Hvis ja, så vil du få gavn af DVI.
Et andet problem som DVI også kurerer er hvis dine pixels ikke vises helt perfekt afgrænset således at der er skygger på eksempelvis tekst og skarpe linier. Brug eksempelvis vores 1:1 pixelmapping og vores tekst-test til at tjekke dette. Du vil nok opdage at 1:1 pixelmapping testen gør meget grimme ting ved billedet, hvilket skyldes en skæv placering af dine pixels.

De indstillingsmuligheder der forsvinder er kun kontrasten og autoadjust. Autoadjust benyttes kun til at lade skærmen selv finde ud af hvor de pixels den modtager fra din computer rent faktisk hører til på skærmen, dvs. den forsøger at gøre tingene skarpe og velafgrænsede, men det behøver man ikke med DVI - her får skærmen at vide præcist hvor hver enkelt pixel hører til og derfor er billedet automatisk HELT skarpt. Det er ikke alle skærme der mister kontrast-indstillingen, men nogen gør. Resten af dine muligheder er fuldstændigt de samme.

Når du har undersøgt ovenstående og evt. besluttet dig for at skifte grafikkort, så kan vi sagtens finde et i den billige kategori, givet at du har plads til kortet i din maskine. Det ser vi på den til tid.
Af Alrunen
#27990
Jeg har nu testet skærmen og kan ikke se nogle fejl, der er ingen flimmer, har prøvet med alle farver har også prøvet 1:1 pixelmapping og også her står billedet pænt, i alt fald som jeg opfatter det, teksten står også godt, så måske er det lidt begrænset hvad jeg vil få ud af et nyt grafikkort med DVI, men skulle jeg få lyst til at expermitere lidt en dag med et nyt grafikkort, hvad for et kort vil så passe til min pc ?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#28006
Hvis jeg kigger på et billede af din PCs indmad på nettet, så ser det desværre ud som om du ikke har nogen PCI-express (eller AGP) port på bundkortet, dvs. du ikke har mulighed for at sætte et nyt kort i maskinen.

Eneste udvej er desværre at skifte hele maskinen idet Dells opbygning ikke gør det muligt at skifte bundkortet ud.

Sorry.
Af Alrunen
#28083
Det er der så ikke noget at gøre ved, jeg har jo som skrevet heller ikke kunnet se nogle fejl med VGA tilslutningen, så den beholder jeg så.

Jeg vil hermed sige tak for en fantastisk god hjælp og forklaring på mine spørgsmål, hvis der er andet jeg behøver hjælp til vender jeg tilbage til denne gode side. :)

Mvh: Alrunen.