Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af DetBareJoe
#279298
Hejsa!

I sammenhæng med at jeg fik mig min første lejlighed i december sidste år, var jeg ude og købe mig et 55'' Sony XE9005, et TV som jeg er glad for. Sagen er den at jeg, også dengang, gerne ville have mig et OLED TV, men bestemte mig for ikke at købe det, da jeg fik nogle ting af vide mht. burn-ins.

Jeg var den anden dag oppe i Power hvor jeg fik en sælger til at tilbyde mig Sony AF8 65'' til 20.000 ligeud, altså en besparelse på 5.000 DKK. Er dette det værd? Der kommer efter sigende snart nye OLED 2018 TV fra Sony, bør jeg afvente og se disse først? Evt. om AF8 kommer yderligere ned?

Sidste spørgsmål: Hvad har I af bud på OLED TV 2018? Hvilke er "bedst"? Jeg er ikke den store tv entusiast, så bær over med mig hvis nu der er noget jeg ikke forstår.

Takker på forhånd :)
Af janbau
#279303
Det er et meget svært spørgsmål du stiller her. Hvilke er "bedst" Da LG C8 og Sony AF 8 ligger meget tæt . De er begge testet her på site . Så læs disse test da der ikke er meget forskel på dem i ydelse.

Hvis du venter vil de falde i pris 55 Tommer ver. af C8 er hurtig faldet i pris og koster nu ca 13000 kr. mener den har været nede i 11999 kr.

Sony s nyt top Oled Af 9 er lige blevet vinder af 2018 TV Shootout imod C8 og her vandt den knebent den kommer snart til salg med priser over 30000 kr. i 65 Tommer.

2018 TV Shootout
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1537855568
Af DetBareJoe
#279306
Hej igen @janbau

Vil du tro at AF8 falder til under 20.000? Pt. står det til 25.000 rundt omkring. Er det pengene værd?
Af janbau
#279314
Jeg ville ikke give 25000 kr. for det når du kan få C 8 til 20000 kr. hvis du skulle handle i morgen. Har du læst test om skærmene ? . Begge skærme er toppen af Oled i 2018. Så du må selv tage beslutningen.
Sony Oled har haft nogle problemer med lysdæmperen mener også AF 8 er omfattet efter en uheldig firmware. Om det ville afholde mig fra at købe Af8 nu kan jeg ikke svare på men da noget jeg ville tænke over. Mange Sony A1 brugere har været berørt af problemet.
Jeg har selv et C7 fra 2117 og den fungerer supergodt og C8 har fået en ny billedmotor i 2018 som fungerer bedre end C7 . fra 2017

Flatpanels har selv testet det
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1537770644
Af DetBareJoe
#279318
Hej igen @janbau

Jeg kan få det til 20.000 da sælgeren, som nævnt øverst, har tilbudt mig det dertil, istedet for det 25.000 som det står til i butikken, så samme pris som C8. Det var netop C8 jeg brugte som argument overfor sælgeren i Power, da jeg ikke ville gå over de 20.000 - dette sagde ok til, til sidst. Så spørgsmålet er egentligt: AF8 vs. C8?

Noget andet er at jeg som nævnt tidligere ikke er tv entusiast så jeg har svært ved at forstå alle disse fine fagord der bliver brugt og om hvad der halter, som f.eks. lysdæmperen der har haltet i Sonys OLED grundet en firmware fejl (synes at have læst det var software dog?)

Prisen vil uden tvivl være højere, men hvad så når AF9 kommer på banen her til oktober? Den fejre vel det hele af banen, tænker jeg? Hvad tænker du?
Af janbau
#279324
Det kan jeg ikke svare på da jeg ikke har hørt og læst så meget om Af 9 endnu. Men den falder helt sikkert ikke i pris hurtig.
Står du og mangler et nyt fladskærm nu . Kan du vente lidt tror jeg snart C 8 falder til 17 999 kr. Måske 3. Mdr. Op til jul .
Af Supergris
#279328
Hvis du har et Sony 65XE9005 nu, som du selv siger, du er glad for, ville jeg slå koldt vand i blodet, og vente og se, hvad der sker til næste år, selv om jeg godt ved, det kan være svært, når man først har fået en tanke.

Hvis det er fordi, du er filmelsker, vil jeg anbefale dig, at tænke i projektor-baner.
Der er intet, der slår at se film på et lærred over 100", i min verden!

At du ikke har et dedikeret rum, behøver ikke være en hindring...
Af DetBareJoe
#279331
@janbau Mangler og mangler er nok så meget sagt, har blot siden dag 1 gerne ville have mig et OLED tv da farverne ganske enkelt er fantastiske på dem og nu fik jeg dette tilbud på AF8 til 20.000 som har gjort mig helt rund forvirret omkring om jeg skal anskaffe mig et OLED nu, eller hænge ved mit XE90. Tak for dit bud omkring C8 dog! Jeg tænker helt klart det må falde yderligere i pris op til omkring jul.

@Supergris Jeg har et XE90 dog som 55''. Mit problem med dette tv, det har det faktisk været stort set siden dag 1, men som er blevet lagt i "gemmeren" da jeg ikke bruger tv så meget pt., er at nogle gange når det starter op, starter det op med at køre lyden gennem tv'et og det tilsluttede anlæg og ikke alene det tilsluttede anlæg, hvilket betyder "dobbelt lyd". Her skal jeg ind i lydindstillingerne for at genaktivere at lyden kun skal spilles gennem anlægget, hvilket er et irritations moment for mig, når det sker så ofte (2/5 gange vil jeg tro, for at give et billede af det).

Et andet vedvarende problem jeg oplever med mit tv er at når jeg tænder det, står det på helt sort skærm og der kan i disse tilfælde sagtens gå 5-10 min før der pludselig kommer liv i tv'et, altså hele 5-10 min fra jeg tænder på fjernbetjeningen (nye batterier er der i her) til at tv'et tænder, hvilket også er en kæmpe frustration for mig. Dette sker også 2/5 hvis ikke 3/5 gange når jeg tænder mit fjersyn - har du et bud på hvad der kan være galt og som skyldes disse problemer? Eller bør jeg returnere fjernsynet til Power? Det blev købt i januar og det har som sagt være sådan stort set siden jeg købte det.
Hvad gør jeg?
Af DetBareJoe
#279332
*PS. Det hjælper ikke at slukke fjernsynet og tænde det igen, når det starter op og er sort skærm i disse 5-10 nævnte minutter og jeg er altså derfor nødsaget til at vente til at tv'et mener det gider at starte op. :((
Brugeravatar
Af Vailant
#279339
Det med de 5-10 minutters opstartstid, det kan jeg slet ikke genkende på mit 55XE9005. Det tager vel 15-20 sekunder før det er klar.
Har du prøvet at fabriksnulstille det?

I øvrigt så er forskellen på billedet på de nuværende OLED skærme så lille (uanset mærke), at du ikke ville kunne se forskel - måske hvis du havde begge TV oppe ved siden af hinanden, men ellers ikke. Det er min påstand.

Så jeg synes du skal vælge efter om du er glad for Android TV på din Sony eller om du hellere vil vælge WebOS, som ligger på LG'en, samt ikke mindst hvilket design du synes bedst om.
Af DetBareJoe
#279341
Hej @vailant
Nej det har jeg dog ikke prøvet, men vil du mene det vil være en reklamation? Det mener jeg, men ønsker lige at høre fra andre først og fremmest, inden jeg kontakter Power omkring problemet..
Brugeravatar
Af Vailant
#279343
Hvis du stadig har så lang start-tid efter en nulstilling, ja så mener jeg du skal tage fat i Power.
Af DemonTwisterz
#279356
Spiller du playstation eller x-box på dit fjernsyn? I så fald ville jeg vælge C8eren fremfor AF8eren. Et sted hvor Sony virkeligt halter bagefter LG (og endnu mere Samsung) er på input lag, altså hvor lang tid der går fra at dit fjernsyn modtager input-signalet til at billedet rent faktisk vises på skærmen. Det har ikke så stor betydning mht film og fjernsynskiggeri. Men det har stor betydning i spil, især hvis du spiller hurtige spil og især hvis du spiller online mod andre, så har hvert et millisekund betydning.

Du kan ikke reagere i spillet før du ser billedet, og hvis du konsekvent først ser billedet 20 ms senere end eksempelvis en modspiller der har et TV med 20 ms lavere input lag end dit, jamen så har du jo konstant 20 ms handicap i din reaktionstid i forhold til din modspiller. LG C8 i gamemode ligger stabilt og fast på 21 ms, hvilket er ret godt for et TV og faktisk det hurtigste på markedet i dag for et OLED TV, Panasonics 2018 OLED modeller matcher dog LGs 21 ms input lag. Nogle af Samsungs modeller er helt nede på 12-13 ms input lag hvilket er exceptionelt godt for et fjernsyn, det er dog ikke OLED. Sony's AF8 i game mode har desværre et varierende ustabilt input lag der svinger fra 30 ms og helt op mod uacceptable 50 ms. Det er imho ikke godt nok og på den baggrund ville jeg råde dig til LGs C8 hvis du skal spille på dit fjernsyn.