Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#276991
Mange tak for svar (igen!)!

Er der nogle, der har erfaringer med OLED tv, hvor de vil sige, at dem skal man holde sig fra, hvis man gerne vil bruge tv’et til at se sport?

Det er ikke et OLED tv, det ved jeg: Men jeg så på et tidspunkt fodbold på et Samsung Mu7005 (tror jeg, det hed). Det var meget præget af slør, hvilket forstyrede oplevelsen en hel del. Sådan en situation vil jeg gerne undgå :)
#276999
Lakridspibe skrev:Men jeg så på et tidspunkt fodbold på et Samsung Mu7005 (tror jeg, det hed). Det var meget præget af slør, hvilket forstyrede oplevelsen en hel del. Sådan en situation vil jeg gerne undgå :)
Jeg har da et forslag :)
Situationen kan ændres hvis du får en fjernbetjening i hånden og ikke bare ser noget ske på skærmen men også kan rette indstillinger til.
At du så ikke præcis ved hvad indstillinger kan forbedre kan det være de ved i butikken men det er en bedre start end at placere den i en dårlig situation fordi butikken har rodet eller ligefrem opsat billedet sådan.
#277183
Måske jeg skulle oprette en ny tråd med følgende spørgsmål, men jeg tænker alligevel, at en del af baggrunden er repræsenteret i her i tråden.

Power har i denne uge PANASONIC TX-55EZ950E til 8000 kr. Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det et rigtig godt tv, men dog med to minusser: Ingen Dolby vision og et ikke-optimalt OS.

Men hvis jeg tilslutter en Apple TV 4K, er OS så ligegyldigt?

Og hvor stort et issue er manglende dolby vision? Det er vel mindre langtidsholdbart?
#277188
Ja OS er ligegyldigt, hvis du påtænker at tilslutte ekstern boks. Så kan du helt omgå det indbyggede system i Panasonics TV, inklusiv Panasonics noget slidte fjernbetjeningskoncept.

Manglen på Dolby Vision vil betyde, at eventuelt HDR-indhold fra Netflix og iTunes vil blive afspillet i HDR10 formatet i stedet. Det kan altså stadig afspilles i HDR, men bare ikke i "premium" formatet. Forskellen er ikke dag og nat, men mere og mere indhold bliver dog tilgængeligt i Dolby Vision. Dolby Vision er måske lidt mere konsistent i ydelsen, men HDR10 kan også se rigtig fint ud.

Et 55" Panasonic OLED til 8000 kroner synes jeg er en super pris.
#277196
Lakridspibe skrev: Er der nogle, der har erfaringer med OLED tv, hvor de vil sige, at dem skal man holde sig fra, hvis man gerne vil bruge tv’et til at se sport?
Jeg streamer udelukkende på mit OLED. Med de rigtige indstillinger fungere det upåklageligt os ved streaming af fodbold.
#277200
Mckrogh skrev: Jeg streamer udelukkende på mit OLED. Med de rigtige indstillinger fungere det upåklageligt os ved streaming af fodbold.
Godt at høre. Hvilket OLED-tv har du?

@Rasmus Larsen
Mange tak for svaret. Jeg er dog stadig i tvivl, om det er dumt ikke nå det sidste skridt ind over målstregen. Så at sige. Men okay, hvis prisforskellen er 2000, er det måske et nemt valg. Men mon ikke eks. LG C7 igen ryger ned i omkring 8000?
#277201
Lakridspibe skrev:
Mckrogh skrev: Jeg streamer udelukkende på mit OLED. Med de rigtige indstillinger fungere det upåklageligt os ved streaming af fodbold.
Godt at høre. Hvilket OLED-tv har du?
LG B7 65".

Streamer vha Apple TV 4k med kablet internet.
#277202
Lakridspibe skrev:@Rasmus Larsen
Mange tak for svaret. Jeg er dog stadig i tvivl, om det er dumt ikke nå det sidste skridt ind over målstregen. Så at sige. Men okay, hvis prisforskellen er 2000, er det måske et nemt valg. Men mon ikke eks. LG C7 igen ryger ned i omkring 8000?
Vi har i hvert set, at LGs skærme kan sælges til samme pris i tilbudsperioder og hos LG får du jo "hele pakken", kan man sige :)

På den anden side er 2017-modellerne dog ved at udgå, og når de udgår, så går der nok nogle yderligere måneder før 2018-modellerne kommer ned i samme attraktive prisniveauer.
#277236
Ja, enig. Opsummerende kan man nok sige, at C7 ikke er 2000 mere værd end EZ950, så spørgsmålet er nærmere, hvad sandsynligheden er for at, C7 kommer ned på omkring 8000 igen lige foreløbigt. Hvad tror I? Har de solgt ud af lagerbeholdningen, eller skal man bare væbne sig med tålmodighed?
#277260
Vi rammer September lige om lidt, lad mig sige det sådan. Jeg er overrasket over de gamle modeller stadig kører som tilbud, synes ikke jeg kan huske de har kørt så længe før.
#277579
Jeg endte med et EZ950 til 8000 sammen med Apple TV 4K. Indtil videre er jeg godt tilfreds. Dog er der overraskende meget (rødlig) refleksion. Jeg havde læst om dette, men det er alligevel mere, end jeg havde troet. Det er jo praktisk talt et spejl ?

Anyway: Jeg vil opgradere mit Netflix abonnement, så jeg kan udnytte mulighederne ordentligt. Men bør jeg gå helt til premium med Ultra HD, eller er der ikke meget at vinde ift. standard med HD? Jeg er lidt i tvivl, nu ez950 ikke har dolby vision...
#277586
Selvom det ikke har DV, så har det jo stadig HDR, så du vil stadig kunne få glæde af det. Hvis din enhed ikke understøtter DV, så vises det bare i HDR10, tror jeg det hedder. Og det mener jeg er gældende uanset om du bruger APP'en i TV'et eller i ATV'en.
Og du får stadig glæde af den høje 4K opløsning på de udsendelser, der understøtter det.