Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#275028
Hej folkens.

Jeg har efter bedste evne forsøgt at læse diverse opslag om emnet, men har lidt supplerende spørgsmål.

Indledningsvist.
Sidst jeg købte tv, var da LED var forholdvis nyt (som jeg husker det) tilbage i 2006. Dette gamle 40" skal skiftes. Da jeg havde haft tv'et i 5 år. ca. vurderede jeg at jeg skulle have noget sorround sound. Udgangspunktet var et billigt anlæg i elgiganten til 1.500 kr. men jeg blev lokket i hifi klubben og sælgeren endte med at sende mig hjem med en forstærker, 2 store dali højtalere, og et kabel der skulle forbinde disse med tv :( . Det lykkedes mig aldrig at få det til at virke, så det har været brugt til at spille en lille forsamling op én gang til en nytårs aften for år tilbage :s MEN, nu da jeg lige er flyttet i hus, vil jeg mene at det er tidspunktet for en opgradering.

Da vi ikke har en tv pakke, men streamer tv og netflix osv. via diverse streaming tjeneste, skal det som udgangspunkt bruges til serier, og eventuelt med en ekstern harddisk bagi, hvor der ligger film på.
Jeg har INTET forstand på alle de spændende ting jeg skal forholde mig til, men prøver at læse alle guides og de indlæg der tidligere har været med folk der har spurgt til hvilket tv man skal eje. Men kan se at i mit prisleje er udgangspunktet LG c7 og B7 indenfor rækkevidde.
Vil det for en type som mig være nemt at kallibrere, alene ved at følge guide her på sitet, og kan man bruge førnævnte anlæg som højtalere til et sådan tv? Eller skal jeg ud og købe en supplerende soundbar?

Håber mit indlæg giver mening
På forhånd tak.
#275033
LG C7 eller B7 er det oplagte valg. De vil nok begge være kandidater til en lydopgradering via en soundbar. Der er relativt få TV, som ikke næsten har det som forudsætning.

Du kan ikke selv kalibrere et TV uden udstyr. Du kan godt klampe nogle tal ind fra en anmeldelse, men der er ret stor variation fra eksemplar til eksemplar, så det kan ligeså vel gøre tingene værre, som det gør det bedre. En kalibrering kræver udstyr. Og enten vilje+kontanter eller bare kontanterne afhængigt af, om du selv vil købe udstyr eller betale dig fra det. Vores umiddelbare konklusioner på det der tilbydes af butikkerne er, at det ikke er pengene værd - heller ikke selvom du får det foræret. TV-kalibrering (Blackspot4200 herindefra) er et langt bedre sats.
#275040
Hvis man tager sin billedkvalitet seriøs, er en kalibrering ikke til at komme udenom, men mange kan sagtens leve uden at farverne f.eks er 100 % korrekte, så blot ved at vælge den korrekte billedprofil og bruge lidt tid på at indstille lys, kontrast, hudtoner mm., samt slå alle (eller de fleste) digitale billed-kredsløb fra, kan man komme et godt stykke på vejen, og det er her, de indstillinger du kan finde fra diverse tests kan bruges som et godt startpunkt.

Der findes også nogle skiver, jeg mener Hifiklubben udleverede en gratis på et tidspunkt, der kan bruges til at hjælpe med at ramme et bedre billede.

Blot det, du skifter til den optimale billedprofil fremfor den opblæste dynamiske indstilling, der bruges i butikken, er bedre end de fleste i familien Danmark normalt foretager sig.

Om man vil ofre en kalibrering på et givent TV, synes jeg skal ses i forhold til den pris, det koster (1.500 - 2.500 kr.).
Til et TV med en indkøbspris på over 15.000 kr., synes jeg, det er givet godt ud.

Det sjove er, mange er villige til at betale dyre domme for et TV med god billedkvalitet, men når det først står i stuen, vil de ikke ofre mere, eller måske det mere er det, at det er for en service, du betaler, hvor du ikke får andet i hånden, end den kalibreringsrapport, du har betalt for?

Fornylig havde jeg en diskussion med en medarbejder fra Elgiganten, der prøvede at prakke en kalibrering på til min kammerat, hvor han påstod, de havde en mand og udstyr for flere hundrede tusinde kroner stående ude bagved, der tog sig af de kalibreringer, de solgte sammen med deres TV.
Dette synes jeg ikke passer sammen med mine tidligere erfaringer, så det er noget, jeg vil prøve at bore lidt i.

Hvis man skal lave en korrekt kalibrering, kan det også kun foretages det sted, apparatet skal operere, da det er afhængigt af omgivelserne.
At foretage en kalibrering på et fabriksnyt apparat giver heller ikke meget mening, da panelet kan ændre sig ret så markant efter de første par hundrede timer.

Mht. lyden fra dit TV, så vil 2 gode højttalere og en forstærker som regel give bedre lyd end en soundbar, dog uden der er tale om surround.
De fleste TV har kun digitalt lyd-output, så med mindre din forstærker har digitale indgange, skal der tilkøbes en lille DA-konverter.

Du kan skrive hvilke højttalere og forstærker, det er, du har, så skal du nok få svar på, hvordan det tilsluttes dit nye TV, da det er synd de (næsten) aldrig har været brugt.
Senest rettet af Supergris 27 jul 2018, 23:09, rettet i alt 2 gange.
#275100
Tusind tak for jeres grundige svare, og beklager min eget langsomme svar. Vi er desværre igang med at flytte ind, så alle vores ting står opbevaret, hvorfor jeg ikke lige kan komme i tanke om model af min forstærker. Men opdaterer tråden når jeg har fået den hjem igen.

Uagtet tror jeg at det vil være en god ide at få skiftet mit gamle 40" tv.

Kan det svare sig at tilkøbe butikkernes kalibrering? eller er der private folk som kan hjælpe med det, mod betaling selvfølgelig?

Jeg bliver nødt til at holde mig til mit samlede budget på 15.000 kr. Så meget godt lige at have in mente at der skal afsættes 1.500+- til kalibering.