Jeg skrev i tidernes morgen en anmeldelse af systemet her på siden
https://www.flatpanels.dk/test.php?suba ... 1239202728
Min model er af ældre dato, så den har mindre hukommelse og er vist også lidt langsommere. Jeg bruger en Beo4 med joystick i midten.
Det fungerer ganske fint i det daglige, hvor jeg dog efterhånden er nede på ret få komponenter. Jeg har en ATV koblet på, og den bruger jeg vel 95% af tiden, og der er remoten fra Apple bare enklere at bruge, da den både kan tænde/slukke for TV og styre lyden på mit Sonos. Så jeg har ikke programmeret ATV ind i Lintronic. Jeg har dog fået ATV til at lære Ir-koderne fra den Dune-afspiller jeg før havde koblet på samme HDMI-port, så den KAN styres med min Lintronic, men jeg bruger det ikke.
Skulle jeg gøre det om, så ville jeg nok købe en BeoRemote One og sætte den i Beo4 mode, og så leve med færre knapper (der er ikke fuld adgang til alle knapper på den via Lintronic).
Ulempen er helt klart interfacet. Det er nørdet at sætte op. Især hvis du skal have triggers til at virke. Det virker ikke så elegant at skulle rode med rs232-adaptere i 2018. Det gør det også lidt bøvlet at rette i tingene, da du installerer softwaren ét sted og så skal du have den PC fundet frem hver gang du skal tweake. Jeg har en bærbar stående i et skab, som udelukkende har det formål, at rette i koderne på TT455, da min andre PCere ikke understøtter RS232-donglen længere.
Ekstra ulempe er også, at den nuværende model skal have det lidt klodsede Ir-øje siddende et sted. Så der er to ting du skal have synlige i din stue, hvor der skal være et kabel mellem øje og TT455.