Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mestervester
#26522
Jeg har ikke så meget forstand på alt hvad de nye tv skal kunne. Jeg har derfor læst de forskellige guides og nogle indlæg herinde.

Jeg har besluttet at det skal være omkring 40" og kan meget godt lide samsungs design men det er dog ikke fast besluttet at det skal være sådan et.

Jeg ville gerne høre om nogle af jer har erfaringer med skærme i denne størrelse og hvad der kan anbefales eller ikke.

Hvis nogen kender noget til de forskellige modeller fra samsung vil jeg også gerne høre om det. fx hvordan man kan se ud fra navnet på de forskellige modeller, hvilke der er topmodeller og hvilke der ikke er.

Pris: ca 10.000
Af Preussian
#26745
Hej

Jeg regner selv med at anskaffe mig en Samsung indenfor kort tid...
F er deres topmodel, M deres næstbedste, derefter så vidt jeg har forstået N, R, og til sidst S-modellen.

De forskellige numre angiver designforskelle...Feks har jeg tænkt mig at bestille LE40M87, som er ens med LE40M86, blot har 87´eren sølvkant for neden og 86´eren sort kant....sådan har jeg indtryk af at der er lignende forskelle inden for de forskellige serier...

Hvis du er til netkøb (dvs parallelimporterede modeller), så kan M86/87 fås for lige godt 10.000 (se hifipriser.dk), mens man må betale 3-4000 mere for F-modellerne. Om de ekstra penge for F er givet godt ud eller ej, synes jeg der virker til at være meget delte meninger om...
Men jeg synes at M-modellerne ser ganske gode ud, og har fået gode anmeldelser i diverse magasiner og andet...men det skal selvfølgelig ses med egne øjne sådan et tv, det vil være forskelligt hvad man synes er godt...

Jeg kan i øvrigt anbefale dig også at kigge i forummet om tv på recordere.dk...der kan du finde mange flere oplysninger/erfaringer med både Samsungs og andres fjernsyn i denne prisklasse...de fleste plejer at anbefale Panasonic plasma, men igen en smagssag..

Håber det kunne hjælpe lidt :-)
Af tosa
#26759
Hej Mestervester.

Nu nævner Preussian Panasonics TV, og det vil jeg da også anbefale.

Men du nævner ikke noget om hvad du skal bruge dit nye TV til.
Men hvis du søger et TV til TV-udsendelser, DVD/BD/HD-DVD-film, og eventuelt konsolspil vil mange nok anbefale dig Panasonic TH-42PX70.
Og med god grund, da lige netop det TV (og deres PV70 modeller og selvfølgelig også deres 37" i samme) er det TV der, til dit budget, viser bedst billedkvalitet (hvis man da mener at mest naturtro billedgengivelse er det bedste).

Mht. forskel mellem Panasonics modeller, er PX modellerne med DVB-T tuner, hvor PV modellerne ikke er. 7 modellerne er meget skrabede, og mange anbefaler man holder sig fra dem. 70 modellerne er "standard"-modellerne, mens 700 modellerne har nogle ekstra features, som bedre lyd, anti-glare behandling og ekstra indgange. PZ modellerne koster mere end 10.000, men de er med fullHD (som reelt set ikke er nødvendigt, når vi snakker om 42" skærme).