Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#26450
Hej

Jeg undrer mig noget over kvaliteten på et LCD jeg så. Jeg var hos et vennepar så "Vild med dans" på TV2 i går på et Samsung LCD-tv - og det overbeviste mig om, at jeg aldrig skal have LCD.
Efterfølgende er jeg dog kommet i tanker om, det måske er generelt problem også for andre tv , plasma og andre mærker. Er tv2 så dårligt, er LCD så dårligt, eller er det bare Samsung, som laver dårlige tv?

Det undrer mig noget, for det var et digitalt signal.
Af IvRak
#26453
Hvis de modtager tv-2 via Yousee (TDC KabelTV), kan jeg skrive under på at det er signalkilden der er skyld i fejlen.

Tv-2 er simpelthen komprimeret for hårdt, og det giver alvorlige problemer med pixelleringer (og dermed dårligt billede).

Dette ses som at der under sekvenser med meget bevægelse, som der jo er meget af i Vild Med Dans med sine kamerapanoreringer og flotte lysopsætninger, faktisk opstår tydelige firkantede blokke i billedet, og det bliver gnidret og grynet at se på.

Jeg løser det ved at slå over på min analoge tuner, der står _næsten_ ligesågodt på TV-2, men meget flottere når der meget bevægelse i billedet. Det er den omvendte verden... O_O

Trist når man nu har udstyret til at få god billedkvalitet, og så signalleverandøren, leverer noget lort.

På DR's digitale signaler har jeg aldrig oplevet problemet. Her står billedet generelt bedre end TV-2's, og jeg har ikke bemærket problemer i actionsekvenser.

Man burde klage til Yousee, men jeg tror desværre ikke det bringer noget godt med sig.

Du skal ikke vende dig væk fra fladskærme p.g.a. den oplevelse. Det er ikke skærmens skyld i dette tilfælde.
Af teamet
#26454
Du skal ikke vende dig væk fra fladskærme p.g.a. den oplevelse. Det er ikke skærmens skyld i dette tilfælde
Det er da skærmens skyld. Det ville jo ikke ske på en gammeldags crt skærm, ergo er det fladskærmens skyld.
Af IvRak
#26457
Det er sgu da ikke skærmens skyld at Yousee leverer et dårligt signal! (undskyld sproget)

Med et ordentligt digitalt signal ville det se fint ud.

Sæt den samme digitale boks til et CRT TV (eller projektor, bagprojektion eller hvad man nu kan finde på), og du vil se nøjagtig de samme problemer, er det så også skærmens skyld?

Fejlen her ligger i signalkilden, og ikke brugerens apparat.

Hvis det er noget, så er det en konkretisering af en af de problematiker der kan være ved digitale signaler. I det her tilfælde at der spares for meget på båndbredden (bitraten).
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#26458
Hvis I vil skyde skylden på nogen, så ret opmærksomheden mod producenten. Hvis de lavede tingene ordenligt så var der ingen problemer, men den indsats der kræves for at lave et LCD TV der viser billedet ligeså godt som et CRT TV vil sende prisen på TV'et så kraftigt i vejret at de mister deres markedsandel. Og når folk alligevel køber deres TV, som de er nu, så er der jo ingen pointe i det - det er ren business.

Folk vil simpelthen ikke betale den pris det koster at få en ordenlig scalar og TV-tuner, så derfor må vi trækkes med det l... der er på markedet nu. Enkelte producenter hæver sig over masserne, såsom Pioneer, men som I måske har bemærket så er den laveste pris for et Kuro-TV på ca. 20.000 kr hvilket ikke passer til pengepungen hos Hr. og Fru Danmark (eller Hr. og Fru Japan for den sags skyld).

Vil man have det bedste markedet kan levere, så fås det desværre ikke i én samlet pakke. Man må købe delene seperat og så få alt passet sammen bagefter, men herefter skulle selv Yousee's udsendelser kunne leveres i en kvalitet der tilfredsstiller 99% af befolkningen. For mere information om sådanne løsninger kan I surfe forbi f.eks. AV-precisions hjemmeside, men vær forberedt på priser der er en faktor 8-10x højere end eksempelvis Samsungs markedspriser.
Af tarok
#26459
IvRak skrev:Hvis de modtager tv-2 via Yousee (TDC KabelTV), kan jeg skrive under på at det er signalkilden der er skyld i fejlen.

Tv-2 er simpelthen komprimeret for hårdt, og det giver alvorlige problemer med pixelleringer (og dermed dårligt billede).

Dette ses som at der under sekvenser med meget bevægelse, som der jo er meget af i Vild Med Dans med sine kamerapanoreringer og flotte lysopsætninger, faktisk opstår tydelige firkantede blokke i billedet, og det bliver gnidret og grynet at se på.

Jeg løser det ved at slå over på min analoge tuner, der står _næsten_ ligesågodt på TV-2, men meget flottere når der meget bevægelse i billedet. Det er den omvendte verden... O_O

Trist når man nu har udstyret til at få god billedkvalitet, og så signalleverandøren, leverer noget lort.

På DR's digitale signaler har jeg aldrig oplevet problemet. Her står billedet generelt bedre end TV-2's, og jeg har ikke bemærket problemer i actionsekvenser.

Man burde klage til Yousee, men jeg tror desværre ikke det bringer noget godt med sig.

Du skal ikke vende dig væk fra fladskærme p.g.a. den oplevelse. Det er ikke skærmens skyld i dette tilfælde.
De modtager tv2 via TDC kabel (YouSee). Tak for info, så er det nok p.g.a komprimeringen.
Af IvRak
#26463
Yakken:

Jeg er som sådan ikke uenig med dig i at producenterne også kunne gøre det bedre, men vi skal også stille krav til signalleverandøren.

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at Yousee leverer så dårligt et digitalt signal på TV-2, mens DR (og DR2), står meget meget bedre. Det burde ikke være rigtigt, vi betaler jo en pæn pose penge hvert år for at kunne se kanalerne.

Og jeg tvivler på at selv det dyreste udstyr kan rette op på for lav bitrate. Selv om det nok vil gøre det (en del)bedre, vil man stadig kunne se at kvaliteten ikke er god nok. Og det bliver nok ikke mindre irriterende når man har betalt ekstra.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#26464
Det var nu heller ikke for at negligere din kommentar omkring TV-signalerne. Jeg er 100% enig i at kompressionen er alt alt for høj med dertil nedgang i kvalitet til følge. Hos mig er det dog TV3, Kanal 5 og 3+ der lider mest. Der har været råbt op om denne grådige kompression, som muliggør endnu flere kaneler på samme båndbredde, men der er bare ikke nok opbakning fra befolkningen.

Det hjælper desværre ikke at vi sidder 10 mand i et forum og bliver enige om at kvaliteten er elendig, når de sidste 5 millioner er ligeglade. Her er der faktisk et område som vi reelt har mulighed for at skubbe i den rigtige retning (at skubbe til Samsung er nok ikke realistisk) men hvis vi ikke skubber i samme retning, så hjælper det jo lige vidt :)

Forhåbentlig bliver tingene bedre med udbyggelsen af det digitale sendenet, men jeg har ikke mine forhåbninger sat alt for højt...
Af TYBO
#26467
Det er rigtigt at det var helt galt.
Ser det hver fredag og har ikke oplevet det før.
Det var under selve dansen at man kunne dele felter op i firkanter...mega pixeleret.
Så snart dansen var ovre var det ok.

Ser det via antenneforeningen med digital tuner på et Toshiba.
Af koden
#26476
Vil det sige at de indbyggede DVB-T tunere er noget møj?

Det håber jeg ikke, da jeg ikke gider ekstern boks og fj.betj.
Af IvRak
#26479
Jeg så det på den indbyggede DCB-C tuner på mit Sony D3000. Har bemærket det tidligere under samme program, men det var meget slemt igår. Effekten kan også ses i håndbold, fodbold og andre sportstransmissioner. Og så selvf. actionfilm.

Koden:

Jeg synes det er forkert at sige at DVB-T/C er noget møg.

DVB-T kunne jeg forestille mig giver fin kvalitet, da det jo er luftbårede signaler, og der ikke er de samme båndbredde hensyn at tage som ved DVB-C (kabelTV). Men man skal jo have en antenne til formålet, og det har man jo ikke hvis man har kabeltv.

DVB-C er en fin teknologi, som kan give fremragende billedkvalitet (se blot TV-Avis på DR, det står utroligt godt på mit Sony), det kræver jo blot at der leveres et ordentligt signal med høj nok bitrate fra leverandøren, og den sag er jo ude af vores hænder.

Og den originale post var netop omkring en ekstern boks (sandsynligvis en Selector), der var sluttet til et Samsung TV. Dette konkluderer jeg udfra at de så det på Yousee kabeltv, og jeg ikke mener der findes Samsung TV med indbygget DVB-C endnu (er dog ikke sikker).

Så du kan ikke konkludere at interne digitale tunere er noget skidt, ud fra denne tråd.
Brugeravatar
Af azrael
#26488
Det behøver nu ikke nødvendigvis være DVB-C signalet der er noget galt med. Da vi havde valg i tirsdags formåede jeg på brilliant vis at undgå at se det meste af det, men jeg så dog et par minutter af Foghs "sejrsgang" i blitzenes skær.

Det var den rene horroroplevelse. Magen til artefacting skal man lede længe efter. Billedet bestod stort set kun af klodser.

Det sjove er, at jeg så det via Stofas analoge signal. På et eller andet tidspunkt har signalet jo nok eksisteret i et digitalt format, men vi snakker stadig om en dansk liveudsendelse. Jeg fatter ikke hvordan man kan få sig selv til at voldskomprimere billedet på en sådan måde. Hvis det skal forestille den fagre nye tv-verden, så ser det sort ud for fremtiden.

Hvad skal vi med HD, når de ikke engang kan/gider vise SD materiale i ordentlig billedkvalitet.
Af IvRak
#26489
Azrael:

Du har da ret i at det ikke nødvendigvis er DVB-C signalet den er gal med, men:

Når jeg slog over på det analoge signal forsvandt artefakterne fuldstændigt.

Det skal siges at det digitale TV-2 signal er det der sendes i københavn (der er Lorry når der sendes regional-TV), og det analoge er det lokale signal (TV-syd), som jo så er taget ned med antenne et eller andet sted i nærheden (og dermed nok ikke digitalt behandlet på vej til mig).

Jeg ved ikke hvor Yousee henter det digitale TV-2 signal, men kunne forestille mig at de henter det ned pr. satelit eller lign, så måske allerede fejlen ligger der?

For øvrigt synes jeg det er for dårligt at det digitale signal ikke sender det regionale program, men at man skal sidde og kigge på Københavnske lokal-nyheder. Det fjerner lidt af fidusen ved det regionale....

Der er meget der skal gøres bedre hvis vores fremtidige digitale TV-verden skal være så god som de gerne vil have os til at tro. Sjovt når Yousee i øjeblikket reklamerer kraftigt med deres knivskarpe digitale kvalitet.

Har for øvrigt lige skrevet et klagebrev inde på YouSee's hjemmeside. Bliver sjovt at se hvad de svarer, hvis de overhovedet reagerer.
Af koden
#26492
Jeg læste det som om at indbyggede tunere ikke var gode nok og at det var bedre at købe uden og så anskaffe sig en ekstern digi tuner.

Men det var nok ikke det der mentes :-)