Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#26182
Jeg undrer mig over, at mit gamle "almindelige" ikke-fladsskærmstv, viser et langt bedre billede end på fx Samsung M86-modellen (LCD) - som jeg ellers var meget hug på. Efter jeg nu har set på tv'et med et almindeligt antennesignal, er jeg vildt skuffet og kan slet ikke forstå hvordan det kan være så grumset og uskarpt! ::l

Jeg har hørt, at Panasonic skulle lave nogle gode plasma-skærme, men har samtidig også hørt, at billedet på et sådant tv kan fryse, hvis det samme billede står stille på skærmen i længere tid. Har I hørt om mange tilfælde, hvor det er sket? Ved I om det gælder alle plasma-skærme?

Mine kriterier for et nyt tv:
Pris: ca. 12.000 kr.
Tommer: 40 - 42
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#26186
Vi har en guide til hvordan man behandler plasma-TV så man ikke får fastbrænding, men med den seneste generation af plasma paneler, så er der næsten ingen sandsynlighed for at du får burn-in med mindre du lader den stå med samme billede i hele dage af gangen.

Du kan finde artiklen om plasma-TV her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&

Og ja, det kan godt passe at billedet på et M86 ikke lever op til dine forventninger. For det første så kræver dette LCD TV et ret godt signal for at vise et godt billede. Dette er ret typisk for LCD TV og bunder ganske enkelt i at producenterne ikke har brugt nok krudt på at udvikle og integrere en ordenlig videoprocessor og TV-tuner. LCD teknologien stiller større krav til disse komponenter når der skal vises analoge signaler, men da TV'ene er så billige som de er i dag, så er der ganske enkelt ikke råd til at gøre det bedre end det du ser.

At der så heller ikke er grund til at gøre det alt for godt er en anden side af sagen. Hvis du får et TV der er 100% i orden på alle fronter, så køber du jo ikke et nyt igen om 2 år og det giver jo ikke flere penge i Samsungs (og alle de andre producenters) kasse.
Af HayesJ
#26254
men ud over det så er problemet jo også du pludselig har et tv der kan vise hvor dårligt et antenne signal egentlig er.. men har du prøvet at justere på det/de tv ? med en god opsætning (især digital noise reduction) får jeg nu et ganske godt analog tv billede på mit 40m87
Hvis så bare stofa ikke sendte så forfærdelig kvallitet på tv3 og 3+.. at man skal betale så meget for så dårlig kvallitet :/
Af Riverhorse
#26385
Har jo ik noget med tv'et at gøre..du modtager bare et dårligt signal via antennen. Min kammerat havde samme problem og brokkede sig også gevaldigt, men så fik boligforeningen skiftet udbydder og billedet blev straks meget bedre.. :)
Af Kaare
#26388
Det dårlige billede udstiller netop fladskærmes høje kvalitet, idet Samsung M86 afslører den dårlige analoge kvalitet. Vælg om muligt de digitale signaler, så oplever du en drøm af skarphed med M86, som jeg selv har haft kørende en måneds tid
Af IvRak
#26397
Selvom det er rigtigt at det er den høje kvalitet på skærmene der afslører det dårlige signal, så er det nu ikke den eneste grund.

Kvaliteten på TV'ets analoge tuner har meget at sige, der kan være _stor_ forskel på det billede man får ud af det samme signal, alt efter hvor god tuneren i fjernsynet er.

Efter hvad jeg har set med egne øjne og læst i diverse tests, så er det almindeligt (eller måske ikke?) kendt at Samsungs analog tunere ikke er overvældende gode, slet ikke med dårligt signal.

Mit Sony 40D3000, står væsentligt bedre på kanal5 og 3+ (der har virkeligt ringe signal her hos os), end min nabo's Samsung 32m86, selvom det er en større skærm.
Og flere andre kanaler står også bedre på mit TV. DR står ret godt på begge, men så har jeg jo min digitale tuner i baghånden... :)

Det er ikke for at føre mærkekrig, men der er altså forskelle andre steder end i opløsning og kontrast, som i sidste ende ofte betyder meget mere for den daglige oplevelse.
Af HayesJ
#26799
Har læst at samsungs tuners ikke er blandt de BEDSTE.. men jeg syns nu absolut ikke den er ringe heller.. og dens noise reduction kan få selv de værste signaler til at se ganske godt ud.. tv3 og 3+ ser forfærdelige ud her både på lcd og crt men discovery og animal planet viser mit samsung utroligt flot og klart især med noise reduction men ud over det kan du hellerikke samligne med din nabo der kan være drastisk forskel i kablerne samnlinger osv før signalet når tuneren..
Af IvRak
#26804
Det har du da ret i.

Jeg ved dog at signalet i vores kælder deles ud af den samme fordeler, og at signalet i min lejlighed løber igennem et meget længere kabel end hos ham der har tv-et til at stå lige ved dåsen.

Men det er selvfølgelig ingen garanti for at hans signal ikke er ringere, en direkte sammenligning ville kræve at vi flyttede et af aparaterne.

Sammenligning i den Fona hvor jeg først kiggede på mit tv, gav nu det samme resultat, Sony'en stod en del bedre på de dårlige kanaler, men her er jo heller ingen garanti for at signalet er ens, da aparaterne stod et stykke fra hindanden.

Men jeg har valgt mit tv udfra de synsindtyk jeg fik ved så direkte sammenligninger som muligt (jeg køber ikke efter mærke eller hvad der er på mode), og i mine øjne stod Sony'en en del bedre på de fleste fronter bortset fra sortniveauet der var en anelse bedre på Samsung (andre mærker var også med i overvejelserne og Samsung blev ikke nr. 2). Sportsudsendelser var i en anden liga på Sony'en IMHO.

Men det er en subjektiv vurdering, selvom jeg prøver at basere det på så objektive input som muligt.
Af HayesJ
#26805
Hehe well da jeg skulle have mit gik jeg også efter kvalliteten.. stod imellem sony eller samsung.. og for det første har jeg jo læst om de store clouding problemer med sonys (kan jo self bytte det hvis der er men er irriterende) og ud over det så stod alle de sonys JEG så i butikkerne faktisk dårligere i billedet end samsungsne på analogt signal.. men det var self. også i fona og el giganten dem ved man jo hvor meget forstand de har teknik.. eller rettere hvor lidt ;)