Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Hvilken skærm til visning af stillbilleder(kunst)

LCD Skærm
8
89%
Plasma Skærm
1
11%
Af babamac
#25918
Til brug i et galleri(visning af slideshow i vinduet af udstillingen)søges råd til valg af skærm. Har haft kig på Panasonics Plasma og i LCD afdelingen Samsungs M86 serie. Endnu er en skærmstørrelse ikke besluttet, men jeg forventer at den skal være 37"-42". Hvad er der af gode råd når man ikke har gjort sig umage med at følge med i "krigen" ml. LCD/Plasma. Tænker især på det så omtalte "Burn-in" og naturligvis kvalitet af farver ved stills. TV-tuner er ikke nødvendig.


Billedkilde bliver forresten 1 stk Mac Mini, evt. tilsvarende Win Xp maskine.

Spørgsmålet er også stillet på andre fora, med henvisning hertil som svar.
Nogle mente en prof LCD, umiddelbart er der ingen der peger på plasma som en løsning, hvad siger I?

Ved ikke om mere info er nødvendigt, men spørg endelig hvis der mangler noget.
Senest rettet af babamac 07 nov 2007, 17:54, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#25919
Jeg stemmer stadig på LCD ;)

Et af de aspekter der også blev bragt på bane på recordere.dk er at et plasma-display oftest har en opløsning på 1024x768 som jo reelt er en 4:3 opløsning, men da hver enkelt subpixel på plasma-skærmen er firkantet bliver resultatat at en hel pixel er aflang (RGB er jo 3 subpixels) og derved får du alligevel en 16:9 format skærm. Dette medfører at hvis du fodrer skærmen med billeder i naturligt format, så vil de blive strukket så de ser unaturlige ud. Det er ret uheldigt, især hvis du forsøger at få noget solgt ved at vise det på udstillingsskærmen.

Pixels på et LCD display er derimod helt firkantede idet en subpixel er aflang. Herved undgår du forvridning af billedet og det vil både du og dine kunder nok synes bedre om.

LCD-TV fås i alverdens afskygninger, men da tuneren ikke er et problem, så vil et FullHD TV nok være at foretrække uanset fabrikant. Du bør muligvis gå efter et med anonyme højttalere, hvilket eksempelvis kunne være Samsungs (højttaleren sidder skjult indeni skærmen og blæser ud gennem bunden af fronten - og lyder ofte gyseligt).

En FullHD skærm forudsætter dog at dine billeder er af en hvis kvalitet (over 2 Mpixels hvis de skal vises uden at strækkes i bredden) for ikke at skulle opskalére dem til skærmens opløsning. I samme ombæring bør du huske at beskære billederne så de passer til en widescreen skærm ellers er du lige vidt - så vil de blive strukket og presset til ukendelighed alligevel eller også vises der sorte bjælker i siderne, hvilket også ser lidt dumt ud.
Af babamac
#26005
Ok, lyder meget fornuftigt, og er også hvad jeg har kunnet læse mig til.
Tror sq vi forsøger med en LCD i første udstilling og ser hvordan det ser ud :p
Så er det bare igang med at læse videre... Tak for hjælpen :)