Nej, de er ikke! Dine spil bliver bare CPU begrænsede i de lavere opløsninger, således at resten af computeren bliver flaskehalsen når du sænker opløsningen. Hvis grafikkortet så og sige kan levere flere billeder pr. sekund end resten af din computer kan følge med til, så vil du se en mætning i antallet af frames/s fordi du ikke vinder noget ved at få et større grafikkort før du har skiftet flaskehalsen i dit setup ud.
Denne trend ses tydeligt at disse målinger, hvor opløsningen er så lav at en stor del af alle grafikkortene leverer samme ydelse - dvs. du er begrænset af resten af computeren i stedet:
http://www23.tomshardware.com/graphics_ ... &chart=285
hvorimod man bliver begrænset af grafikkortet alene når man går op i opløsning og detaljegrad:
http://www23.tomshardware.com/graphics_ ... &chart=288
Læg venligst mærke til at der trækkes 180 fps i 1024x768 og at alle de øverste grafikkort ca. trækker samme fps - det er netop den mætning jeg taler om. I 1600x1200 med alt liret slået til trækker det hurtigste kort nu kun 121 fps og spillet er ikke længere begrænset af resten af systemet. Du kan også se hvordan resten af kortene nu ikke kan følge med det hurtigste kort fordi man udelukkende begrænses af grafikkortets ydeevne.
Dette betyder altså på ingen måde at du får færre FPS i lave opløsninger! Det betyder bare at der er en øvre grænse for hvor mange FPS du kan hive ud af dit system som en helhed i det pågældende spil når du sænker opløsningen, men når du HÆVER opløsningen vil din performance begynde at blive grafikkortbegrænset (og så falder dine FPS).