Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#24448
Hejsa FP-Forum gængere.

Jeg har nu gået i godt en uge og undersøgt råd og vejledninger fra diverse kilder. Jeg er nu ved at være godt og grundigt forvirret. Nogle siger at 32" er alt rigeligt ved 2.5meters afstand, andre siger at for at læse mail og hjemmesider skal jeg mindst op i 42".

Mit spørgsmål er meget enkelt
Hvad er den optimale størrelse for følgende krav:

2.5meters afstand til læser
Primær brug: Web-browsing, Mail-læsning, SSH-terminal arbejde, samt se film fra harddisk
Skal have 1x1 pixel-mapping og native opløsning HDMI/DVI
Skal kunne vise hjemmesider så de kan læses fra sofaen uden at skimte med øjnene og uden at ændre font størrelse.

Indtil videre har jeg foretaget følgende indskrænkelser.
Skal være LCD
Skal koste max. 11000 inkl. moms

Mit væsentliste spørgsmål er altså, hvad er minimum størrelsen, og der den sags skyld, max-størrelse, for min typiske PC-anvendelse?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#24452
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... tart_from=&

Her kan du se hvor stor skærmen skal være for at du kan skelne hver enkelt pixel fra hinanden. Det må ligesom være kriteriet for at du kan bruge skærmen til at læse hjemmesider på. Det KAN lade sig gøre at bruge skærmen selvom du sidder længere væk end appletten angiver, men så må du justere skriftstørrelsen hvis du vil have mest muligt ud af det.
Af Johandc
#24460
Jeg har prøvet appletten flere gange. Første gang inden jeg tog ud for at kigge på TV, og anden gang efter jeg kom tilbage for at se om jeg huskede rigtigt.

Den anbefaler et 45", hvis jeg skal køre native 756p. Derfor var jeg ude efter et 40 eller 42 tommer, eftersom det er hvad min pengepung strækker til.

Men når jeg så kommer ud i butikken og sælgeren siger at det er alt for stort til 2.5 meters afstand, og samtidig siger at han har et 32" Phillips derhjemme som han fint kan læse hjemmesider på i godt 3 meters afstand, ja så bliver jeg først forvirret.

Lige nu, efter en del tanker, tror jeg ikke længere der er tvivl, jeg skal have minimum 40" - Også for at være lidt fremtidssikret til når jeg flytter i større om ca. 2 års tid.

Her kommer så mit andet spørgsmål:

- Skal jeg investere i et FullHD 40" el. 42" nu, hvis jeg har pengene til det?
- Hvis jeg køber FullHD, kan jeg så stadig køre computeren ind i en lavere opløsning (f.eks. alm. 720p eller 768p) uden at det går væsentligt ud over billedkvaliteten?

Her kommer min liste over overvejede TV med FullHD (min opfattelse i parantes)
- Sony Bravia KDL-40W2000 (lækkert design, mellem billed kval.)
- Samsung LE40M87BD (godt review, lidt for plastic agtigt)
- Sharp LC42XD1E (billig, god value)
- Phillips 42PF9641D (sprit ny, dyr)

Nogen idé til hvad jeg skal vælge, eller om jeg skal lade være med at købe FullHD?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#24467
Ofte råder vi folk til lige at overveje det med fullHD en ekstra gang, især fordi de fleste alligevel ender med at se SD materiale på skærmen. I dit tilfælde angiver du dog at du vil bruge skærmen som en slags substitut for en PC monitor og da vil jeg helt klart mene at fullHD er værd at kigge på.

Som jeg skrev tidligere, så KAN man godt læse hjemmesider på en mindre skærm, men det er jo et spørgsmål om hvor stor skrifttypen er, om du har normalt syn og ikke mindst hvor meget man kan tåle at gå på kompromis.

Jeg ville personligt vælge en skærm med fullHD hvis der var så meget PC-brug involveret, men husk at skærmen bør modtage 1920x1080 punkter fra grafikkortet ellers mister du skarpheden med det samme. Skal billedet interpoleres så er der ikke vundet noget ved at gå op i fullHD fordi teksten alligevel vil blive uskarp.

Kan du ikke lave din liste over skærme om til links, så det er muligt at se priserne (jeg er for doven til at finde dem selv ;) ).
Af Johandc
#24473
Hej, Tak for den gode respons.

Som du selv har bemærket, så skal skærmen næsten udelukkende være til PC-brug. Jeg betaler ikke for andet end den lille TV-pakke, så det er meget begrænset hvor meget analogt TV jeg skal se.

Du siger selv at 1080p er bedst hvis skærmkortet understøtter det. Men hvis en 40" eller 42" kører 1080p native, så skal jeg da meget tættere på skærmen for at læse hvad der står. Jeg kan selvfølgelig sætte skriftstørrelsen op, men ikoner og menuer kan man jo ikke ændre størrelsen på, så det kan være det bliver lidt for småt. Men der er jo ikke andet for end at tage en PC med ud i en butik og kigge efter :)

Her er de skærme jeg har overvejet med link til deres priser:

http://www.pricerunner.dk/pl/2-712631/T ... ign-Priser
http://www.pricerunner.dk/pl/2-975011/T ... ign-Priser
http://www.pricerunner.dk/pl/2-755604/T ... ign-Priser
http://www.pricerunner.dk/pl/2-734294/T ... ign-Priser
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#24475
Ja, at tage ud og selv få syn for sagen er klart det bedste. Så ved du med det samme om det kan bruges eller ej. Undersøg samtidigt på hvilke inputs skærmene har 1:1 pixelmapping. Hvis de ikke har det på HDMI indgangen så ville jeg skære dem fra med det samme.