Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#243345
Jeg har tidligere stillet spørgsmålet, om QLED ikke bare er fortsættelse af LCD.
Og hvis der kan bygges LCDskærme/apparater, der kan styre de enkelte pixels - der kan producere mindst1500 nits - der forbedrer det i dag så høje billed- og farveniveau, og som kan produceres til en gunstig pris, så øges konkurrencen til både LG og ikke mindst til de kinesiske producenter, som for alvor er begyndt at vågne.
#243347
Måske værd at bemærke, at i Forbes artiklen står: "According to this source (who wished to remain anonymous), Samsung didn’t think that sticking with its previous ‘SUHD’ TV terminology would reflect the extent of the advances it claims to have made with its third-gen Quantum Dot TVs."

Derudover hvis jeg må komme med min egen mening ;) Så synes jeg generelt der er en negativ tone/stemning omkring QLED ala Samsungs version. Det kan meget vel være, at det ikke har den store betydning på billedet, og mest af alt bare er et marketingsstunt, men hvorfor ikke vente med at dømme produktet/udviklingen uden/"død" inden produkterne overhovedet er fremvist og test er kommet :) Hvis man skal tro på Forbes artiklen, så står der også at det menes, at mange af LCD skærmenes svagheder er elimineret bl.a. betragtningsvinklen og sort niveauet. Igen det kan bare være varmt luft, men hvis sandt bliver det da spændende at se. [/Surt opstød slut]
#243355
Det ligner mest et markedsføringsstunt fra Samsungs side for at få folk til at tro at der kom noget revolutionerende nyt som kunne overgå OLED. Pressen har så på grund af Samsungs overtagelse af QD Vision antaget at der var tale om ægte QD-teknologi, mens det i realiteten måske primært var Samsungs mål at overtage rettighederne til QLED-navnet.
Det har ikke været realistisk at Samsung skulle kunne lancere en helt ny teknologi uden at have rådighed over det nødvendige produktionsudstyr. Ved i stedet at bibeholde LCD-teknologien kan de fortsætte med at bruge det udstyr som de allerede har.
Samsung arbejder også på at kunne producere OLED TV, men det bliver de ikke klar til i 2017. På det tidspunkt hvor de bliver klar er OLED måske allerede nået ned i den mellemste prisklasse.
#243365
Tak for interessant indlæg. Jeg har ikke tidligere læst, at Samsung tænker på at producere OLED TV. Jeg mener kun, at produktionen af OLED går til mindre skærme så som Smartphones, Tablets og lignende.

Har du eventuelt et link hertil.