Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Icfafn
#239991
Hej. Har lige købt et 55eg920v hos power. Kommer hjem og det viser et lækkert billede, men den kommer med en opdatering og efter den kommer der cirka 70 pixelfejl på skærmen. De fleste er røde, men også nogen blå og grønne. Jeg slukker det og tænder igen og de er der stadig. Venter en times tid og slukker det og venter nogen hvorefter de ikke er der længere. Nu er spørgsmålet, skal jeg gå tilbage med det nu hvis nu de kommer tilbage eller er de forsvundet for altid? Har taget en masse billeder som bevis hvis nu jeg returnere det og de ikke tror på mig. Men er et lækkert tv og de har ikke flere tilbage i butikken.
Tak på forhånd.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#240019
Pixelfejl er permanente. De går ikke væk ved genstart, så det lyder mere som en fejl i software eller controller. Du har nok en dårlig sag nu hvor problemet ikke er der mere, også selvom du har taget billeder.
Af Supergris
#240021
Jeg ser det nu, som om, han har en god sag, da han jo netop har fået konstateret, at fjernsynet ikke lider af pixelfejl!
Der er vel ikke nogen grund til, at returnere et tv, der ikke fejler noget? :)
Hvis fejlen opstår igen, må han jo få anerkendt fejlen, men lad os håbe, det blot er noget, der kom frem, i forbindelse med opdateringen...
Helt sikkert er det, at det ikke er en pixelfejl, da de jo netop er relateret til panelet, og derfor ikke kan forsvinde af sig selv!
Af Icfafn
#240025
Tak for jeres svar. Sagen er endelig afsluttet. Pixel fejlen forsvandt ja, men i dag da jeg prøvede at tænde det kom der ikke noget billede på skærmen. efter en time prøvede jeg igen at tænde det hvorefter det genstarter af sig selv 7 gange og endelig virker igen, men så kom pixel problemet tilbage igen og ville ikke forsvinde. Der fik jeg nok og gik tilbage i butikken med det og de havde ingen problemer med at tage det tilbage og jeg havde heldigvis også billeder som bevis på problemet og fortalte hele historien og de syntes selv det temmelig voldsomt. De havde desværre ikke flere skærme tilbage så jeg fik et tilbud på 22000 for den nye version i 65" inkl kalibrering som jeg sagde ja til og har nu fået det hjem og er godt tilfreds. Det er godt nok flot især uden røde prikker over det hele :P
Indsætter lige et billede af den gamle skærm med lidt pixel problemer .
Vedhæftede filer
Omtalte pixelfejl
Omtalte pixelfejl
IMG_0143.JPG (795.84 KiB) Vist 393 gange
Af MickDK
#240029
Tillykke med din nye skærm - tror du bliver lige så glad for dem som jeg er for min :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#240060
Ud fra billedet ligner det vertikale scanning-streger i billedet. Det var nok relateret til et eller andet controllerboard. Godt at du fik det ombyttet, da det typisk er tegn på, at der er noget galt.

Tillykke med den nye skærm. Er det LG B6 modellen? :)

Hvis du vil have nogle demofiler i UHD og HDR for at se hvad skærmen kan præstere, så hent filerne på denne side. De skal bare smides over på en USB-nøgle: http://demo-uhd3d.com/