Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Screwed
#239231
Hej flatpanels

Jeg har arbejdet i en elektronikforetning og pakket mange tv ud før i tiden. Der plejer i mange tilfælde at være en beskyttende film på skærmen, som skal tages af. I morgens var jeg en af de heldige der fik fat i en 55B6V til 13.333,- i Power. Jeg har fået sat det op og er umiddelbart ret så tilfreds med billedet, men det ligner at der også er en beskyttende film på skærmen og jeg har krattet lidt i det men kan ikke få ved, så er ved at overbevise mig selv om at det faktisk er en del af panelet. Er der nogen der kan bekræfte det eller skal man bare tage ved og fjerne det der ligner en film? Vil jo helst ikke ødelægge belægningen. :-)

/Peter
Af Kennyiver
#239232
Hejsa.
Jeg ved desværre ikke om det skal være der eller ej. Men fortæl gerne lidt om dine første Håndsindtryk af tv'et. :)
Af jng
#239233
Screwed skrev:Hej flatpanels

Jeg har arbejdet i en elektronikforetning og pakket mange tv ud før i tiden. Der plejer i mange tilfælde at være en beskyttende film på skærmen, som skal tages af. I morgens var jeg en af de heldige der fik fat i en 55B6V til 13.333,- i Power. Jeg har fået sat det op og er umiddelbart ret så tilfreds med billedet, men det ligner at der også er en beskyttende film på skærmen og jeg har krattet lidt i det men kan ikke få ved, så er ved at overbevise mig selv om at det faktisk er en del af panelet. Er der nogen der kan bekræfte det eller skal man bare tage ved og fjerne det der ligner en film? Vil jo helst ikke ødelægge belægningen. :-)

/Peter
Jeg ville læse brugervejledningen, inden jeg begynder at ødelægge noget...
Af Brixen
#239236
Der er en beskyttelsesfilm PÅ BAGSIDEN, som skal af, inden tv'et bliver tændt. Der er ingenting på forsiden.
Af Screwed
#239237
Godt. Mange tak for hælpen. Sådan synes jeg også at det så ud, men det undrede mig bare at der ikke var noget til at beskytte selve skærmen forfra.

For at skrive lidt om mit førstehåndsindtryk bør man tage det med et gran salt. Jeg kommer fra et 37" lcd tv fra 2008 med en meget mat overflade. Så umiddelbart synes jeg at skærmen er meget refleksiv i vores meget lyse stue. Så meget at jeg synes at meget af det lækre ved et bedre billede forsvinder lidt i dagslys. Den kommer på et tidspunkt op at hænge på et Vogels dreje beslag, så vi kan vinkle det direkte over mod sofaen og lidt væk fra vinduet. Det håber jeg vil hjælpe lidt.

Mit gamle tv var uden 'smart tv' og i mine år som tv sælger har jeg altid synes at 'smart tv' bare ikke er særlig smart. Det går langsomt, for lidt indhold og sidst men ikke mindst manglende opdatering og vedligehold fra producenternes side. Umiddelbart er netflix den eneste del af 'smart tv'-delen jeg kommer til at bruge og det fungerer rigtig godt. Til resten af 'smart tv' delen bruger jeg apple tv'et som fungerer langt bedre i mit Apple-økosystem end tv'ets 'smart tv' del kan. Det er også her jeg kan se fx HBO Nordic.. Hastigheden på webOS er rigtig fin, og det virker ret responsiv og nem at bruge pga. magic-remoten. Jeg vil dog sige at hvis webOS skulle være 'award- winning' og dermed en af de bedst fungerende smart tv platforme, med masser af indhold også videre, så vil jeg blive skuffet over de andre platforme. I min verden hvor alt mit 'Apple'-udstyr spiller sammen, er tv'et sat helt på sidelinjen. Måske mit syn ville være anerledes hvis jeg ejede noget android eller andet fra lg.

Pt. streamer jeg kun indhold og kan derfor ikke sige noget om tuner-delen.

Jeg synes lyden i tv'et er udemærket, men at store film også videre selvfølgelig kræver noget ekstra lyd. Via magic remoten kan den faktisk kalibrere lyden i forhold til omgivelserne og det endte faktisk med at det lød bedre.

Apple tv'et fungerer fint med tv'et og er nemt at betjene via SimpLink, men den desværre kan magic remoten ikke anvendes som magic remote i apple tv'ets styresytem. Det giver lidt sig selv, men det kunne da være lækkert fordi nu er jeg stadig afhængig af to fjernbetjeninger hvis jeg fx vil ændre billedeindstillinger i forhold til dagslys, mørke og hvad der bliver vist på tv'et. Magic-remoten kan godt anvendes som almindelige fjernbetjening til apple'tvet med et tryk til højre osv., men så mister jeg den gode måde at styre apple tv'et på via touch-pladen. Jeg synes at de to fjernbetjeninger er gode til hver sin del og kan desværre derfor ikke afløse hinanden.

Billedemæssigt er jeg tilfreds, men jeg sammenligner også med mit gamle tv og har kun set hårdt komprimeret 4k-streaming fra Netflix i ca. 10 min, som jeg umiddelbart var tilfreds med. Håber også jeg bliver det i det lange løb. :-)

LG har udviklet en app til android og iOS, hvor jeg kun har testet den til iOS. Den tog et par timer at få til at fungere, da den gik i stå, da jeg skulle parre den med tv'et. Hver gang jeg åbner app'en tilslutter den til tv'et i rigtig lang tid og det virker tilfældigt om den gør det i en uendelighed eller faktisk kommer videre. Har siden i går kun været heldig at den kom igennem 2 ud af måske 20 forsøg... Så der er noget der ikke helt spiller. De få gange den kom igennem tænkte jeg at den ikke kunne gøre noget nemmere end fjernbetjeningen. Måske den kunne være god til hurtigt at vise et billede eller to, men det kræver at den er meget mere stabil, og umiddelbart synes jeg at apple tv'et er nemmere at bruge til dette, selvom jeg så må nøjes med 1080p... Hvis jeg var lg ville jeg trække deres app tilbage også først lægge den op igen, når alle fejl var udbedret. I apples app store er der nærmest også kun negativ anmeldelser, så det er vist ikke kun mig der har problemer. Ligeledes er de screenshots LG har lagt op i storen direkte misvisende. Tror de er taget fra android store, da jeg ikke har en mirroring del i app'en.. Selvom jeg egentlig godt viste, at iOS ikke ville kunne lave screen mirroring igennem andet end AirPlay håbede jeg lige.

Det var vist alt jeg umiddelbart kan komme i tanke om at skrive om tv'et og meget ville måske have været anerledes hvis jeg var fedtet ind i lg og android universet fremfor apples. Tror bare jeg må konstatere at for mig bliver tv'et en rigtig god monitor med et godt billede.

Spørg endelig eller ret mig hvis jeg har skrevet noget forkert. :-)
Af Kennyiver
#239244
Spændene at læse om dine indtryk.
Men Hvordan synes du den håndter de forskellige kilder du giver den? almindelig tv signal, 1080P (bluray, streaming) ?
Oplever du billedet flydende i bevægelser eller er der hakkeri i billedet?
Af Screwed
#239262
Kennyiver skrev:Spændene at læse om dine indtryk.
Men Hvordan synes du den håndter de forskellige kilder du giver den? almindelig tv signal, 1080P (bluray, streaming) ?
Oplever du billedet flydende i bevægelser eller er der hakkeri i billedet?
Tak, men ikke så spændene at du læste at jeg kun har streaming til den. ;)

Jeg har kun prøvet Netflix 1080p og DR tv fra Apple tv'et. Jeg legede lidt med deres trumotion i går da jeg jeg så sidste afsnit i 'stranger things' fordi der var en panorering som hakkede lidt. Det viste sig at trumotion var slået fra og da jeg satte den til jævn panorerede den uden at hakke. Så selvom mange mener at det skal slåes fra så oplever jeg at det fungerer bedre. Ved nyhedstekster som ruller i bunden af skærmen horisontalt kan den godt finde på at hakke lidt i starten og derefter køre jævnt.