Dette emne har også været flittigt debatteret andetsteds, men desværre måtte man lukke tråden, da den kom ud på et sidespor. Debatten er stadig åben her, hvis nogen ønsker at fortsætte, men lad os holde det konstruktivt og til emnet. Jeg vil gerne starte med at udrede nogle misforståelser fra den lukkede debattråd og komme med lidt yderligere input.
Det dynamiske øje
Jeg har tidligere i tråden skrevet om det dynamiske menneskelige øje og øjets pupil. Det blev herefter fremlagt, at
”... øjet ikke ser. Hvad vi betragter, som det at se og tænke, hører under begrebet perception, der er det menneskelige iagttagelsesapparat. Det at se vil altid indgå i en hjernemæssig proces” . Det er rigtigt, at hjernen har stor betydning for hvordan vi ser verden, men det desværre er en fundamental misforståelse ift. det at betragte definerede objekter (her skærme) side-om-side. Her spiller lysstyrke en stor rolle.
Ovenstående svarer til at postulere, at vi ikke bruger vores muskler i benene til at gå/løbe fordi benene styres af hjernen.
Wikipedia har et fint overblik, hvor pupillens adaptation holdes op imod bl.a. kontrast og tal for lysstyrke (cd/m2 - nits), som vi også bruger i vores målinger/anmeldelser. Jeg lagde bevidst et ikke-fungerende link ind i den anden debattråd, for at se om dem, der var skeptiske, rent faktisk gad at sætte sig ind i stoffet og reagere på et link uden resultat. Det må jeg konkludere, at de ikke gad. Link (korrekt):
https://en.wikipedia.org/wiki/Adaptation_(eye)
Testens gyldighed ift. ”HDR kalibrering”
Det er vel reelt det, som debatten har handlet mest om. Til det vil jeg gerne lige starte med at sige, at jeg er overbevist om, at Vincent fra HDTVtest er gået ind til testen med alle de bedste intentioner og uden at forfordele nogen. Han er meget professionel.
Jeg mener dog, at der er faldgruber, som man skal være opmærksom på. Om det gør testen ugyldig, skal jeg ikke være herre over, men jeg synes, at specielt en faldgrube (ovenstående afsnit) er ret afgørende.
Nogen mener så, at testen legitimeres af, at skærmene var ”HDR kalibreret”. Desværre findes der ikke konsensus om HDR kalibrering endnu. Selv hvis man accepterer, at approksimation også kan have gyldighed, så gælder det kun for farvekalibreringen i testen. Normalt involverer en kalibrering målværdier, der naturligvis skal gælde for alle skærmene, men når forskellen på maksimal lysstyrke i testen er 800 nits (normale skærme i stuen svinger typisk med 100-250 nits), så kan man ikke med nogen rimelighed argumentere, at skærmene var HDR kalibreret (og ingen er "skyldige" her - skærmen tilbyder simpelthen ikke værktøjerne til at justere det). Nogen vil så måske sige; ”jamen hov vent, en skærm kan måske vise dybere sort – hvad så?”. Fair spørgsmål, men dyb sort betyder - billedmæssigt for gengivede og skiftende billedmotiver på en tv-skærm - ikke noget for hvordan pupillen adapterer. Her er det udelukkende gennemsnitlig/maksimal lysstyrke, der spiller en rolle.
Her er nits målinger fra testen:
LG E6: 600
Panasonic DX900: 1250
Samsung KS9505: 1400
Sony XD94: 800
Det svarer til, at jeg placerede to ikke-HDR skærme side-om-side og ”kalibrerede” den ene til 100 nits og den anden til 250 nits. Jeg kan næsten garantere, at de fleste ville vælge sidstnævnte, også selvom førstnævnte så var en bedre skærm. Som argumenteret, adapterer pupillen til de lyseste element og det vil påvirke perceptionen af den mørkere. Dette trick bruges i butikker til at sælge skærme (som regel dem med størst kommission på).
80% foretrak LCD
Det blev fremlagt, at testen var ”LCD kontra OLED”. Der var 3 LCD, 1 OLED i testen og LCD blev udlagt som vinder me d80% (summerede stemmer for 3 LCD). Det giver ingen logisk mening. Med samme logik skulle OLED’en slå alle 3 LCD’er for at vinde.
Det svarer til at lave en test med 3 Android topmodeller mod iPhone og kræve, at iPhone skulle slå dem alle tilsammen, ellers havde den ”tabt”. Testen blev annonceret som en test imellem 4 topmodeller. Billedkvalitet afgøres af mere end panelteknologi, ved de fleste af os nok. Hver producent har også styrker/aktiver, der ingen sammenhæng med panelteknologi har. Sony f.eks. motion-system, Samsung HDR re-mapping, Panasonic (ofte) en dedikation til præcise farver, Philips en meget aggressiv billedprocessor osv.
UHD Premium LCD vs UHD Premium OLED
Det blev dernæst fremlagt, at testen i stedet var repræsentativ for ”UHD Premium” LCD vs. ”UHD Premium” OLED, hvor ”UHD Premium” er branchens certificering for mindstekrav til HDR-gengivelse.
Man kan få UHD Premium LCD til under 9000 kroner for et TV, der næsten lige har ramt markedet (afspejles i prisen):
http://www.pricerunner.dk/pl/2-3143306/ ... ign-Priser
KS7005 er en god skærm, bevares, men der er markant forskel på en kantbelyst LED LCD (som KS7005) og så de bagbelyste LED LCD’er, der indgik i sammenligningstesten. Man kan heller ikke gruppere på denne måde. Der indgår ikke krav i UHD Premium certificeringen for typen af bagbelysning på LCD. Det svarer til at gruppere alle bærbare computere med Intel-chip og påstå, at de er mere eller mindre i samme klasse.
Sortniveau og decimaler
Det blev fremlagt, at
"mit lcd er forøvrigt totalt sort, men folk, der ikke tror det, må nok se det, selv om målinger, når man når ud i decimaler, viser noget andet! (Man kan bare ikke set det)". Med sådan en begyndelse på en debattråd burde vi andre nok i princippet bare holde os fra debatten, men det udstiller jo en forståelseskløft, som vi anmeldere nok må være bedre til at forklare, når vi inkluderer målinger i anmeldelser.
Fuldstændig sort er som bekendt 0,00 nits, men imellem 0,00 og 0,5 nits lysstyrke begynder et billede at vise adskillige gråtoner. Det er simpelthen
ikke muligt at tale om sortniveau uden at tale om decimaler. Det svarer til, at en person siger, at de ikke gider de der vitaminopgørelser i milligram fordi det må være for små niveauer til at betyde noget.
Det er også vigtigt at forstå, at sortniveau ikke er en absolut størrelse, særligt ikke på LCD. Hvor man på et helt sort motiv på skærmen bare kan slukke baglyset på LCD og opnå tæt på perfekt sort, så man man ikke det så snart der er andre objekter i billedet. Jeg inkluderer nedenstående eksempel fra Panasonic DX900 (pt. den skærm med flest lyszoner af LCD’er) som eksempel. Bemærk glorierne omkring stjernerne.
Flere nits er bedre
Der ligger en rigtig spændende diskussion her. Hvis vi skal kunne gengive verden, som den virkelig er, så skal vi meget højere op. En dag i solen udenfor er f.eks. over 30.000 nits. Solreflektioner i biler/vand kan være meget højere. Det lyder helt ekstremt ift. at vores skærme normalt viser 100-300 nits (gns. over hele billedfladen, også i HDR), men det er igen pga. vores dynamiske pupil, der tilpasser sig omgivelserne. Havde vi ikke en dynamisk pupil i øjet, ville vi ikke kunne bevæge os udenfor (eller omvendt ikke kunne se bare det var det mindste mørkt).
Men hvor mange nits skal man så bruge på tv-skærme? Dolby mener helt op til 10.000 nits. Konsortiet bag UHD Blu-ray mener, at 1000 nits kun bør bruges meget sjældent og forsigtigt. F.eks. ved en eksplosion.
Hvad der derimod ikke kan debatteres er, at LCD’er lige nu rammer højere maks-lysniveauer end OLED. Det er et faktum. Hvad der derimod også er et faktum er, at LCD'er kun kan gøre det i visse situationer (fordi lyset ikke styres på pixelniveau) samt at når det sker (maks lysstyrke) på særligt LCD'er, så sker det på bekostning af noget andet. Specielt på LCD med kantbelyst LED, men også på LCD med bagbelyst LED (som de tre i sammenligningstesten). For at kunne ramme så høje lysniveauer, introducerer bagbelyste LCD’er faktorer som blooming/glorier. Se ovenstående billede. Noget så hyppigt som undertekster, kan også få skærmene til at stå og hoppe og ”poppe” i billedet.
Nogen vil så nok argumentere for, at det er nørdet navlepilleri, men nej det er det nu ikke. Problemer som disse er nogen af de hyppigste klager, jeg hører fra folk, som har bagbelyste LCD’er. Det svarer til at sige, at man er ligeglad med om ens mobil hakker, så længe den bare er hurtig.
Når man bygger et hus, der skal kunne stå i generationer, starter man med et solidt fundament. Det samme med et godt billede. Hvis man, for at kunne nå 1000+ nits, hele tiden påvirker mere basale ting nede i fundamentet, så er fundamentet ikke solidt. Så ender man med lappeløsninger ovenpå lappeløsninger. At branchen lige nu begynder at bygge først 4K og dernæst HDR ovenpå LCD (der har årtier på bagen) før man løser fundamentale problemer såsom ujævn lysfordeling, begrænset sortniveau og smalle betragtningsvinkler, er symptomatisk for dette.
I forlængelse af dette er det også blevet fremlagt, at når man kan nå højere lysstyrke, så bliver dynamikområdet automatisk højere. Det er faktuelt forkert. Dynamikområde – eller kontrastforhold – er et forhold imellem to faktorer (sort og hvid). Lys i billedgengivelse måles eksponentielt som ”dynamiske stop” (eller f-stop). Det vil sige, at forskellen på 32 nits og 512 nits i absolutte tal er 480 nits, men reelt er 5 f-stop. Forskellen på 512 nits og 1024 nits er i absolutte tal 512 nits, men kun 1 f-stop. Her er et eksempel:
Men dette er nok en diskusison til en anden god gang. Man skal bare være opmærksom på at i sammenligningen af to skærme side-om-side, vil øjet tilpasse sig den lyseste. Det vil også gælde, hvis man sammenligner nuværende mest lysstærke HDR-skærme med en prototype fra Dolby med 10.000 nits. Desværre kan man bare ikke foretage sammenligningen side-om-side af flere grunde, hvilket bringer mig til mit sidste punkt.
Shootouts som endegyldig sandhed
Til sidst er det blevet fremlagt, at det her er en af de første shootout med HDR (hvorfor den implicit må bidrage med ny viden). Det er vel for så vidt korrekt, men der var nu også flere (med HDR) sidste år og har været en stor shootout i USA henover sommeren (link:
http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1466759996).
Der kan være fordele i at lave shootouts, men også faldgruber, som man skal være opmærksom på. Idéen om, at man sætter en gruppe udenforstående til at vurdere noget med nuancer, er jeg generelt ikke fortaler for. Det kan dog være en nyttig øvelse ift. at vide hvad folk ”reagerer” mest på ude i butikkerne, hvor produkterne sælges. Det svarer til, at man giver en gruppe udenforstående noget overfladisk materiale og derefter beder dem om at blive eksamineret i det. Vi ved nok alle sammen, at man ikke lærer russisk med mindre man internaliserer det.
Sæt 22 personer ind i et rum, som ikke før har set HDR, og så er det klart, at de først og fremmest vil blive mødt af sanseindtryk. Det er menneskeligt. Et af de mest gennemslagskraftige sanseindtryk er lys. Farver også er lys. Giv dem nogle kritiske værktøjer, og så vil de begynde at kunne kigge mere kritisk på sagen. Problemet er, at man bare ikke kan nå dette på 2-3 timer (eller 4-5 timer for den sags skyld).
Som bekendt laver vi en dybdegående test af hvert produkt her på siden, men det betyder jo ikke, at vi ikke laver sammenligninger i testrummet. Vi tester på mange forskellige måder, men mener grundlæggende, at en skærm skal testes primært alene for at opfylde præmissen for, hvordan den rent faktisk bliver brugt. Jeg tror det er de færreste af os, der har to skærme side-om-side i stuen.