[Rasmus Larsen]

Jeg var ikke til stede, men umiddelbart synes jeg, at der er nogle faldgruber ved at sammenligne skærme med så markant forskel i lysstyrken side-om-side. Pupillen i øjet trækker sig jo sammen og udvider sig afhængigt af lysintensiteten i omgivelserne, så når én skærm kan udsende over dobbelt så høj lysstyrke som en anden, vil pupillen tilpasse sig det højeste niveau. I sammenligningen vil den mindre lysstærke skærm derfor se anderledes ud for øjet end hvis man havde sammenlignet dem ved samme peak lysstyrke. Vi kan som mennesker f.eks. heller ikke se detaljer i mørke områder i dagstimerne, men kan godt se detaljerne i aftentimerne.

Det er samme trick som bruges ude i butikkerne. Det mest lysstærke og farvestrålende skærme ser mest imponerende ud ved første øjekast. Man skal betragte dem over en del dage før at kunne danne sig en mere nuanceret vurdering af fordele/ulemper, efter min mening.

Dermed ikke sagt, at OLED er i mål hvad angår HDR, men når vi tester skærme her på siden, er jeg personligt ikke i tvivl om, at OLED vinder på HDR-billedkvalitet med en sund margin. Det er sagt ud fra en helhedsvurdering. Jeg er enig i, at OLED stadig klipper visse detaljer i de allerlyseste dele af billedet (i hvert fald med HDR10 - Dolby Vision med de dynamiske metadata har vi ikke nok erfaringer med endnu).

[Bond]

Jeg var ikke til stede, men umiddelbart synes jeg, at der er nogle faldgruber ved at sammenligne skærme med så markant forskel i lysstyrken side-om-side. Pupillen i øjet trækker sig jo sammen og udvider sig afhængigt af lysintensiteten i omgivelserne, så når én skærm kan udsende over dobbelt så høj lysstyrke som en anden, vil pupillen tilpasse sig det højeste niveau. I sammenligningen vil den mindre lysstærke skærm derfor se anderledes ud for øjet end hvis man havde sammenlignet dem ved samme peak lysstyrke. Vi kan som mennesker f.eks. heller ikke se detaljer i mørke områder i dagstimerne, men kan godt se detaljerne i aftentimerne.

Det er samme trick som bruges ude i butikkerne. Det mest lysstærke og farvestrålende skærme ser mest imponerende ud ved første øjekast. Man skal betragte dem over en del dage før at kunne danne sig en mere nuanceret vurdering af fordele/ulemper, efter min mening.

Dermed ikke sagt, at OLED er i mål hvad angår HDR, men når vi tester skærme her på siden, er jeg personligt ikke i tvivl om, at OLED vinder på HDR-billedkvalitet med en sund margin. Det er sagt ud fra en helhedsvurdering. Jeg er enig i, at OLED stadig klipper visse detaljer i de allerlyseste dele af billedet (i hvert fald med HDR10 - Dolby Vision med de dynamiske metadata har vi ikke nok erfaringer med endnu).

Jeg læste lidt om det i går, det med at OLED Klipper lidt ved HDR10. Man lavet også samme test med Dolby Vision hvor det altså ikke klippet, hvis jeg husker rigtig, så var billedet også generelt bedre med Dolby Vision. Jeg syns jeg får den oplevelse udfra hvad jeg læser i hverfald, at Dolby Vision giver en bedre oplevelse fremfor HDR10. Lige et spørgsmål, skal forstå det sådan at Dolby Vision justere via meta hele vejen i gennem filmen, hvorimod HDR10 læser meta en´ gang og er faktisk statisk hele vejen i gennem filmen? Er der ellers andre faktorer der skulle gøre Dolby Vision bedre end HDR10?

[Rasmus Larsen]

Bond: Præcis. Dolby Vision kan vha. dynamiske metadata (som branchen kalder det) faktisk justere fra frame til frame i billedet, men typisk vil det nok kun blive gjort fra scene til scene. Med HDR10 sætter man fra studiet ét overordnet niveau i HDR for hele filmen.

Lige nu er disse dynamiske metadata nok den største fordel ved Dolby Vision. Det gør HDR-gengivelsen lidt mere fleksibel og vil nok ultimativt også betyde, at man bedre kan justere HDR-gengivelsen på tværs af forskellige skærme med forskellige karakteristika. Herudover siger Dolby, at studier der arbejder med Dolby Vision indhold også bruger 12-bit farver (kontra 10-bit på HDR10) og grader op til 4.000 nits. I praksis betyder det dog ikke så meget, da skærmene jo endnu ikke kan håndtere det (de arbejder med 10-bit og maks 1000-1400 nits i dag).

Der arbejdes dog på at tilføje dynamiske metadata til HDR10 formatet: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1463377270

[KBW]

Mon ikke 12-bit giver en stor forskel. Lige som i den grafiske verden hvor der sker en konvertering fra 14 eller 16 bit til 8 bit i trykning. Fordelen er at man kan bestemme hvilke 8 bit der vælges, er det eksempelvis vigtigt med detaljer i skyggen eller i højlyset?

Prøv at tage et billed med et højkvalitets digitalt kamera og brug en software (RAW-konverter) og gå ind og se hvor mange skyggedetaljer man kan hive frem - det er helt vildt!

[Rasmus Larsen]

Jo det er vi enige i. Kildematerialet til filmen er som regel også i meget høj bitdybde. Det som Dolby gerne vil er at arbejde med 12-bit igennem hele kæden fra produktion til visning. Jeg synes bare det går lidt tabt, når sidste komponent i kæden ikke kan vise det ved 12-bit.

[KBW]

Det er så der vi har et meget stort erfaringsgrundlag fra trykkeri- og prepressverdenen.

Jo større dataoverskud i imagecapturing jo lettere er det også brugermæssigt i de efterfølgende trin af kæden.

Med digital fotografering viste det sig så også at det var fotograferne der tog fuld kontrol ved selv at lave konverteringen fra 14 til 8 bi (og ikke så meget prepress-folkene). Faktisk startede fotograferne med dette gennem at investere i skannere da disse blev lette nok at bruge pga øget billedkvalitet (større dynamik, mindre støj). Først senere gik de profesionelle fotografer igang med digitale kameraer.

Bedre signaler øger brugervenligheden markant. Forstil sig at kunne skyde video med 16 bit, så var det let at sørge for at de 10 bit et fjernsyn kan vise alle var støjfrie.

[Rasmus Larsen]

Det kan i hvert fald kun blive en fordel Jeg ville bare gerne se den reelle forskel i praksis imellem Dolby Vision kontra HDR10. Altså samme klip, samme bitrate, samme skærm osv. Det bliver forhåbentligt snart muligt, når mere indhold frigives.

[Rasmus Larsen]

Dette emne har også været flittigt debatteret andetsteds, men desværre måtte man lukke tråden, da den kom ud på et sidespor. Debatten er stadig åben her, hvis nogen ønsker at fortsætte, men lad os holde det konstruktivt og til emnet. Jeg vil gerne starte med at udrede nogle misforståelser fra den lukkede debattråd og komme med lidt yderligere input.

Det dynamiske øje
Jeg har tidligere i tråden skrevet om det dynamiske menneskelige øje og øjets pupil. Det blev herefter fremlagt, at ”... øjet ikke ser. Hvad vi betragter, som det at se og tænke, hører under begrebet perception, der er det menneskelige iagttagelsesapparat. Det at se vil altid indgå i en hjernemæssig proces” . Det er rigtigt, at hjernen har stor betydning for hvordan vi ser verden, men det desværre er en fundamental misforståelse ift. det at betragte definerede objekter (her skærme) side-om-side. Her spiller lysstyrke en stor rolle.

Ovenstående svarer til at postulere, at vi ikke bruger vores muskler i benene til at gå/løbe fordi benene styres af hjernen.

Wikipedia har et fint overblik, hvor pupillens adaptation holdes op imod bl.a. kontrast og tal for lysstyrke (cd/m2 - nits), som vi også bruger i vores målinger/anmeldelser. Jeg lagde bevidst et ikke-fungerende link ind i den anden debattråd, for at se om dem, der var skeptiske, rent faktisk gad at sætte sig ind i stoffet og reagere på et link uden resultat. Det må jeg konkludere, at de ikke gad. Link (korrekt): https://en.wikipedia.org/wiki/Adaptation_(eye)

Testens gyldighed ift. ”HDR kalibrering”
Det er vel reelt det, som debatten har handlet mest om. Til det vil jeg gerne lige starte med at sige, at jeg er overbevist om, at Vincent fra HDTVtest er gået ind til testen med alle de bedste intentioner og uden at forfordele nogen. Han er meget professionel.

Jeg mener dog, at der er faldgruber, som man skal være opmærksom på. Om det gør testen ugyldig, skal jeg ikke være herre over, men jeg synes, at specielt en faldgrube (ovenstående afsnit) er ret afgørende.

Nogen mener så, at testen legitimeres af, at skærmene var ”HDR kalibreret”. Desværre findes der ikke konsensus om HDR kalibrering endnu. Selv hvis man accepterer, at approksimation også kan have gyldighed, så gælder det kun for farvekalibreringen i testen. Normalt involverer en kalibrering målværdier, der naturligvis skal gælde for alle skærmene, men når forskellen på maksimal lysstyrke i testen er 800 nits (normale skærme i stuen svinger typisk med 100-250 nits), så kan man ikke med nogen rimelighed argumentere, at skærmene var HDR kalibreret (og ingen er "skyldige" her - skærmen tilbyder simpelthen ikke værktøjerne til at justere det). Nogen vil så måske sige; ”jamen hov vent, en skærm kan måske vise dybere sort – hvad så?”. Fair spørgsmål, men dyb sort betyder - billedmæssigt for gengivede og skiftende billedmotiver på en tv-skærm - ikke noget for hvordan pupillen adapterer. Her er det udelukkende gennemsnitlig/maksimal lysstyrke, der spiller en rolle.

Her er nits målinger fra testen:
LG E6: 600
Panasonic DX900: 1250
Samsung KS9505: 1400
Sony XD94: 800

Det svarer til, at jeg placerede to ikke-HDR skærme side-om-side og ”kalibrerede” den ene til 100 nits og den anden til 250 nits. Jeg kan næsten garantere, at de fleste ville vælge sidstnævnte, også selvom førstnævnte så var en bedre skærm. Som argumenteret, adapterer pupillen til de lyseste element og det vil påvirke perceptionen af den mørkere. Dette trick bruges i butikker til at sælge skærme (som regel dem med størst kommission på).

80% foretrak LCD
Det blev fremlagt, at testen var ”LCD kontra OLED”. Der var 3 LCD, 1 OLED i testen og LCD blev udlagt som vinder me d80% (summerede stemmer for 3 LCD). Det giver ingen logisk mening. Med samme logik skulle OLED’en slå alle 3 LCD’er for at vinde.

Det svarer til at lave en test med 3 Android topmodeller mod iPhone og kræve, at iPhone skulle slå dem alle tilsammen, ellers havde den ”tabt”. Testen blev annonceret som en test imellem 4 topmodeller. Billedkvalitet afgøres af mere end panelteknologi, ved de fleste af os nok. Hver producent har også styrker/aktiver, der ingen sammenhæng med panelteknologi har. Sony f.eks. motion-system, Samsung HDR re-mapping, Panasonic (ofte) en dedikation til præcise farver, Philips en meget aggressiv billedprocessor osv.

UHD Premium LCD vs UHD Premium OLED
Det blev dernæst fremlagt, at testen i stedet var repræsentativ for ”UHD Premium” LCD vs. ”UHD Premium” OLED, hvor ”UHD Premium” er branchens certificering for mindstekrav til HDR-gengivelse.

Man kan få UHD Premium LCD til under 9000 kroner for et TV, der næsten lige har ramt markedet (afspejles i prisen): http://www.pricerunner.dk/pl/2-3143306/ ... ign-Priser

KS7005 er en god skærm, bevares, men der er markant forskel på en kantbelyst LED LCD (som KS7005) og så de bagbelyste LED LCD’er, der indgik i sammenligningstesten. Man kan heller ikke gruppere på denne måde. Der indgår ikke krav i UHD Premium certificeringen for typen af bagbelysning på LCD. Det svarer til at gruppere alle bærbare computere med Intel-chip og påstå, at de er mere eller mindre i samme klasse.

Sortniveau og decimaler
Det blev fremlagt, at "mit lcd er forøvrigt totalt sort, men folk, der ikke tror det, må nok se det, selv om målinger, når man når ud i decimaler, viser noget andet! (Man kan bare ikke set det)". Med sådan en begyndelse på en debattråd burde vi andre nok i princippet bare holde os fra debatten, men det udstiller jo en forståelseskløft, som vi anmeldere nok må være bedre til at forklare, når vi inkluderer målinger i anmeldelser.

Fuldstændig sort er som bekendt 0,00 nits, men imellem 0,00 og 0,5 nits lysstyrke begynder et billede at vise adskillige gråtoner. Det er simpelthen ikke muligt at tale om sortniveau uden at tale om decimaler. Det svarer til, at en person siger, at de ikke gider de der vitaminopgørelser i milligram fordi det må være for små niveauer til at betyde noget.

Det er også vigtigt at forstå, at sortniveau ikke er en absolut størrelse, særligt ikke på LCD. Hvor man på et helt sort motiv på skærmen bare kan slukke baglyset på LCD og opnå tæt på perfekt sort, så man man ikke det så snart der er andre objekter i billedet. Jeg inkluderer nedenstående eksempel fra Panasonic DX900 (pt. den skærm med flest lyszoner af LCD’er) som eksempel. Bemærk glorierne omkring stjernerne.



Flere nits er bedre
Der ligger en rigtig spændende diskussion her. Hvis vi skal kunne gengive verden, som den virkelig er, så skal vi meget højere op. En dag i solen udenfor er f.eks. over 30.000 nits. Solreflektioner i biler/vand kan være meget højere. Det lyder helt ekstremt ift. at vores skærme normalt viser 100-300 nits (gns. over hele billedfladen, også i HDR), men det er igen pga. vores dynamiske pupil, der tilpasser sig omgivelserne. Havde vi ikke en dynamisk pupil i øjet, ville vi ikke kunne bevæge os udenfor (eller omvendt ikke kunne se bare det var det mindste mørkt).

Men hvor mange nits skal man så bruge på tv-skærme? Dolby mener helt op til 10.000 nits. Konsortiet bag UHD Blu-ray mener, at 1000 nits kun bør bruges meget sjældent og forsigtigt. F.eks. ved en eksplosion.

Hvad der derimod ikke kan debatteres er, at LCD’er lige nu rammer højere maks-lysniveauer end OLED. Det er et faktum. Hvad der derimod også er et faktum er, at LCD'er kun kan gøre det i visse situationer (fordi lyset ikke styres på pixelniveau) samt at når det sker (maks lysstyrke) på særligt LCD'er, så sker det på bekostning af noget andet. Specielt på LCD med kantbelyst LED, men også på LCD med bagbelyst LED (som de tre i sammenligningstesten). For at kunne ramme så høje lysniveauer, introducerer bagbelyste LCD’er faktorer som blooming/glorier. Se ovenstående billede. Noget så hyppigt som undertekster, kan også få skærmene til at stå og hoppe og ”poppe” i billedet.

Nogen vil så nok argumentere for, at det er nørdet navlepilleri, men nej det er det nu ikke. Problemer som disse er nogen af de hyppigste klager, jeg hører fra folk, som har bagbelyste LCD’er. Det svarer til at sige, at man er ligeglad med om ens mobil hakker, så længe den bare er hurtig.

Når man bygger et hus, der skal kunne stå i generationer, starter man med et solidt fundament. Det samme med et godt billede. Hvis man, for at kunne nå 1000+ nits, hele tiden påvirker mere basale ting nede i fundamentet, så er fundamentet ikke solidt. Så ender man med lappeløsninger ovenpå lappeløsninger. At branchen lige nu begynder at bygge først 4K og dernæst HDR ovenpå LCD (der har årtier på bagen) før man løser fundamentale problemer såsom ujævn lysfordeling, begrænset sortniveau og smalle betragtningsvinkler, er symptomatisk for dette.

I forlængelse af dette er det også blevet fremlagt, at når man kan nå højere lysstyrke, så bliver dynamikområdet automatisk højere. Det er faktuelt forkert. Dynamikområde – eller kontrastforhold – er et forhold imellem to faktorer (sort og hvid). Lys i billedgengivelse måles eksponentielt som ”dynamiske stop” (eller f-stop). Det vil sige, at forskellen på 32 nits og 512 nits i absolutte tal er 480 nits, men reelt er 5 f-stop. Forskellen på 512 nits og 1024 nits er i absolutte tal 512 nits, men kun 1 f-stop. Her er et eksempel:



Men dette er nok en diskusison til en anden god gang. Man skal bare være opmærksom på at i sammenligningen af to skærme side-om-side, vil øjet tilpasse sig den lyseste. Det vil også gælde, hvis man sammenligner nuværende mest lysstærke HDR-skærme med en prototype fra Dolby med 10.000 nits. Desværre kan man bare ikke foretage sammenligningen side-om-side af flere grunde, hvilket bringer mig til mit sidste punkt.

Shootouts som endegyldig sandhed
Til sidst er det blevet fremlagt, at det her er en af de første shootout med HDR (hvorfor den implicit må bidrage med ny viden). Det er vel for så vidt korrekt, men der var nu også flere (med HDR) sidste år og har været en stor shootout i USA henover sommeren (link: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1466759996).

Der kan være fordele i at lave shootouts, men også faldgruber, som man skal være opmærksom på. Idéen om, at man sætter en gruppe udenforstående til at vurdere noget med nuancer, er jeg generelt ikke fortaler for. Det kan dog være en nyttig øvelse ift. at vide hvad folk ”reagerer” mest på ude i butikkerne, hvor produkterne sælges. Det svarer til, at man giver en gruppe udenforstående noget overfladisk materiale og derefter beder dem om at blive eksamineret i det. Vi ved nok alle sammen, at man ikke lærer russisk med mindre man internaliserer det.

Sæt 22 personer ind i et rum, som ikke før har set HDR, og så er det klart, at de først og fremmest vil blive mødt af sanseindtryk. Det er menneskeligt. Et af de mest gennemslagskraftige sanseindtryk er lys. Farver også er lys. Giv dem nogle kritiske værktøjer, og så vil de begynde at kunne kigge mere kritisk på sagen. Problemet er, at man bare ikke kan nå dette på 2-3 timer (eller 4-5 timer for den sags skyld).

Som bekendt laver vi en dybdegående test af hvert produkt her på siden, men det betyder jo ikke, at vi ikke laver sammenligninger i testrummet. Vi tester på mange forskellige måder, men mener grundlæggende, at en skærm skal testes primært alene for at opfylde præmissen for, hvordan den rent faktisk bliver brugt. Jeg tror det er de færreste af os, der har to skærme side-om-side i stuen.

[azAAzin]

Dit link virker endnu en gang ikke

Den sidste parantes gider ikke stå op af resten af linket.

[Rasmus Larsen]

[knutinh]

1. Hvis (?) OLED er begrenset av average power/varme (som virker sannsynlig i og med at full brightness på alle LED samtidig ikke er mulig), så kunne man tro at black frame insertion uten tap av brightness var mulig (innfør f.eks en duty-cycle på 50% og øk effekten i den aktive perioden). Hvis OLED er "binær" (som plasma) og bruker PWM for å gi 8/10 bit med graderinger så vil black frame insertion kunne være problematisk, med mindre man kan øke switche-hastigheten.

2. Det er ikke slik at en gitt subjektiv test på reelle produkter representerer "den absolutte virkeligheten", mens generisk forskning er irrelevant. Det er veldig vanskelig å gjøre gode, representative, repeterbare subjektive tester. Hvis en tv har 2x mer brightness enn en annen tv så vil den (alt annet likt) antagelig komme vinnende ut av en side-by-side test. Det betyr ikke at eiere av denne tven nødvendigvis vil bli mye mer fornøyd.

3. Jeg har en helt ok 1080p LCD med soneinndelt baklys og blackframe insertion. Terskelen for å bruke 20.000 eller 40.000 på en ny tv er temmelig høy, og jeg forventer et produkt med få synlige skavanker.

4. Synet vårt er en sinnrik ulineær/tids-variant mekanisme som såvidt jeg vet bare delvis er forstått. Selv om avstanden mellom minimum og maksimum brightness som vi kan oppfatte smertefritt er stor, så er det ikke dermed gitt at en tv trenger å gjengi en så stor range for å være perseptuelt "transparent" eller "god nok". Når jeg kjører inn og ut av en tunnell så tar jeg av og på solbriller for å kompensere for dynamikken i scenen, og begrensningene i synet mitt.

5. Jeg kjenner til HDR/tonemapping fra (still-) fotografi. Når film-materiale nå (?) skal sendes ut i et format som er primært begrenset av innholdet, heller en forventning om begrensninger i skjermen, så vil det oppstå et behov for å mappe innholdet "pent" til en gitt skjerm. Man (produsenten/kalibrereren/brukeren) kan velge å klippe i svart, klippe i hvit, redusere global kontrast eller gjøre (adaptiv) lokal kontrast-justering. Man kan tenke seg at disse valgene blir veiledet av meta-data styrt av en manuell operatør som uansett gjør film-gradingen.

[Rasmus Larsen]

1. Jeg spurgte LG.Display til black frame insertion da et hold journalister blev inviteret indenfor på fabrikken og til at snakke med ingeniørerne i efteråret 2015. Det lød ikke som om, at det var noget man havde i planerne. Jeg tænker dog ligesom dig; at det i praksis burde kunne fungere fint nok. De kunne jo bare give det som en mulighed i menuen til dem der gerne ville bruge det.
OLED bruger ikke PWM.

2. "Det betyr ikke at eiere av denne tven nødvendigvis vil bli mye mer fornøyd." Meget enig. Formentlig betyder det bare, at man som bruger ender med kvantitet over kvalitet. Det er ikke nødvendigvis formålstjenligt ift. et godt billede at have højest mulig lysstyrke.

5. Dolby Vision har dynamiske metadata i signalet, som kan hjælpe med at foretage eventuel re-mapping ift. skærmens parametre. I tv-skærme med Dolby Vision sidder der også en hardware-chip, der samarbejder med signalets metadata. Potentielt kan det, som du er inde på, justere billedet ift. forskellige parametre på forskellige skærme. Det kan også optimere billedet ift. forskellige omgivelser (nat, aften, dag, sollys osv). Branchen arbejder også på at tilføje dynamiske metadata til det åbne HDR10 format, men før det sker skal vi nok have en ny HDMI-standard først (der går rygter om HDMI 2.1) - i hvert fald hvis det ikke skal kræve dedikeret hardware ligesom med Dolby Vision.
Samsung gør noget lidt andet med HDR10 indhold i deres billedkredsløb. Hvis indholdet f.eks. er "masteret" i op til 4000 nits fra studiets side (typisk hvis det er indhold som er lavet i både Dobly Vision og HDR10), så laver de en re-mapping af de elementer i indholdet der ligger oover 1000 nits (fra 1000 til 4000) og "hiver dem ned" så de også kan vises på f.eks. KS9505 skærmen, der har maksimal lysstyrke på 1400 nits. Dermed kan de vise flere detaljer i de lyseste områder vha. re-mapping. De ændrer dog også lidt på karakteren af billedet. Pt. er Samsung de eneste, som re-mapper på denne måde, mig bekendt.

[kandersen]

Det dynamiske øje
Jeg har tidligere i tråden skrevet om det dynamiske menneskelige øje og øjets pupil. Her spiller lysstyrke en stor rolle.

ja det spiller en stor rolle, når lysstyrken er forholdsvis meget forskellig. Det er min opfattelse, at dette er ikke tilfældet.
Samtidig vil jeg vove at påstå, at det spiller større/mindre rollen, alt efter hvor belyst rummet du befinder dig i er i forvejen. Sagt med andre ord. 2 TV hvor af det ene blæser det voldsommeste de overhovedet kan (lys/hvid) ud i et totalt mørkt rum, ville trække sig større opmærksomhed, end det TV som har en dæmpet belysning.
Men i det pågældende tilfælde, så er der tale om 4 TV siden om side, der alle var kalibrerede (dog ikke til samme lysstyrken, da det var muligt), i et tilpasset oplyst rum. Så vil den faldgrube du omtaler have en meget lille effekt, hvis overhovedet nogen. Det er min helt klare opfattelse.

Testens gyldighed ift. ”HDR kalibrering”
Det er vel reelt det, som debatten har handlet mest om.

Mja, eller som nogen i den anden tråd, der har fokus på, hvor stor mening det giver at lade "tilfældige" afgøre det, under de givne forhold.
Personligt mener jeg denne teste er lige så gyldig, som det den selv lægger op til. Og man kan ikke tillade sig at sætte tvivl ved de pågældende testpersoners valg, og skyde dem noget i skoene. Det er for testens vedkommende slet ikke relevant.

Nogen mener så, at testen legitimeres af, at skærmene var ”HDR kalibreret”. Desværre findes der ikke konsensus om HDR kalibrering endnu. Selv hvis man accepterer, at approksimation også kan have gyldighed, så gælder det kun for farvekalibreringen i testen. Normalt involverer en kalibrering målværdier, der naturligvis skal gælde for alle skærmene, men når forskellen på maksimal lysstyrke i testen er 800 nits (normale skærme i stuen svinger typisk med 100-250 nits), så kan man ikke med nogen rimelighed argumentere, at skærmene var HDR kalibreret (og ingen er "skyldige" her - skærmen tilbyder simpelthen ikke værktøjerne til at justere det). Nogen vil så måske sige; ”jamen hov vent, en skærm kan måske vise dybere sort – hvad så?”. Fair spørgsmål, men dyb sort betyder - billedmæssigt for gengivede og skiftende billedmotiver på en tv-skærm - ikke noget for hvordan pupillen adapterer. Her er det udelukkende gennemsnitlig/maksimal lysstyrke, der spiller en rolle.

Hvad man ikke har mulighed for at gøre med en skærm. Det ændre altså ikke helt på noget som helst, andet du kan ende med at have præcis det samme argument som de når frem til. Lyset har stor betydning, eller måske endda lige så stor betydning som sort niveauet. Det er ganske enkelt den konklusion de nåede frem til.
I det hele taget skal du måske tage og vende argumentet - Hvordan ville det se ud, hvis LGén kunne belyse helt op til de 1400nits? (udover det ville være ubehageligt at se på, altså). Ville resultatet så blive det samme. Ville testen så være lige så ugyldig? Ville argumentet så også være, butikmodes indstilling osv? Jeg tvivler.
Den debat, specielt på den anden side, er alt for farvet af personlig holdning, der ikke på nogen som helst måde har hold i virkeligheden (den aktuelle test). Kort sagt - man/nogle bryder sig ikke om at læse, at "nogen" har syntes at andet var bedre end LGén, og slet ikke i noget der kaldes en test, (konkurrence).
Jeg er ragende ligeglad med for/imod LCD/OLED. Jeg hæfter mig ved, at under den konkrete opstilling, der vælger 80% af testpersoner, noget som IKKE var forventet på forhånd.

Det svarer til, at jeg placerede to ikke-HDR skærme side-om-side og ”kalibrerede” den ene til 100 nits og den anden til 250 nits. Jeg kan næsten garantere, at de fleste ville vælge sidstnævnte, også selvom førstnævnte så var en bedre skærm. Som argumenteret, adapterer pupillen til de lyseste element og det vil påvirke perceptionen af den mørkere. Dette trick bruges i butikker til at sælge skærme (som regel dem med størst kommission på).

Rasmus, prøv nu at forstå, testpersonernes dom er, hvilket TV DE synes så bedst ud. De er blevet placeret i testen netop til at vurdere dette.
Skal man bruge dit argument, så skal det betyde, at det TV som kan lyse mest, det er altid det der ser bedst ud.
Med din viden inden for TV, så ved du jo også godt, at det ikke er korrekt. Tværtimod er et "korrekt" billede meget mere, end bare et billede der lyser kraftigt. Og derfor mener jeg, at det er at skyde testpersonerne noget i skoene, ved at bruge argumentet på den måde.
Jeg kan gå med til, at det TV der kan lyse mest, også er det, der som udgangspunkt vil få mest fokus. Men der er fandens til forskel på at se på lys, og så at skulle vurdere et billede, som ikke bare er lys, vedvidende at man har fået at vide, at det er det man skal vurdere.
Jeg mener, helt konkret - Disse mennesker har sandsynligvis kunne abstrahere fra den forskel der var i lysstyrken mellem de pågældende TV, og har vurderet billedet fuldstændig uafhængig af hinanden.

80% foretrak LCD
Det blev fremlagt, at testen var ”LCD kontra OLED”. Der var 3 LCD, 1 OLED i testen og LCD blev udlagt som vinder me d80% (summerede stemmer for 3 LCD). Det giver ingen logisk mening. Med samme logik skulle OLED’en slå alle 3 LCD’er for at vinde.

Det er en akavet og fordrejet måde at se faktum på.
Faktum er, at 80% af testpersonerne pegede på LCD modeller. Og de resterende 20% pegede på OLED. I den konkrete test.
Den del kan ikke debatteres.

Det svarer til at lave en test med 3 Android topmodeller mod iPhone og kræve, at iPhone skulle slå dem alle tilsammen, ellers havde den ”tabt”. Testen blev annonceret som en test imellem 4 topmodeller. Billedkvalitet afgøres af mere end panelteknologi, ved de fleste af os nok. Hver producent har også styrker/aktiver, der ingen sammenhæng med panelteknologi har. Sony f.eks. motion-system, Samsung HDR re-mapping, Panasonic (ofte) en dedikation til præcise farver, Philips en meget aggressiv billedprocessor osv.

Så lad os lege lidt med din analogi:
4 biler.
3 absolut skrot biler, med buler, huller, rust over alt, der nærmest ikke kan køre.
1 perfekt bil - Vi kan kalde den for Ferrari 488 GTB.

Nu beder du 22 personer om at vurdere, hvilken bil de bedst kan lide.
Hvilket resultat tror du selv der kommer ud af det? Mit bud, Ferrari vinder med 22-0 stemmer.

Er det så også unfair? Og for hvem?
Pointe - Blot fordi der kun er een af en type, betyder det ikke at den ikke kan vinde over 3 andre af en anden type.

I forlængelse af dette er det også blevet fremlagt, at når man kan nå højere lysstyrke, så bliver dynamikområdet automatisk højere. Det er faktuelt forkert. Dynamikområde – eller kontrastforhold – er et forhold imellem to faktorer (sort og hvid). Lys i billedgengivelse måles eksponentielt som ”dynamiske stop” (eller f-stop). Det vil sige, at forskellen på 32 nits og 512 nits i absolutte tal er 480 nits, men reelt er 5 f-stop. Forskellen på 512 nits og 1024 nits er i absolutte tal 512 nits, men kun 1 f-stop. Her er et eksempel:

Den tager jeg på mig..(mit postulat i den anden tråd). Skrevet i relation til, at gråtoneskalen på OLEDén blev "smadret" fordi de måtte hæve brightness (lyset) under testen, for at få OLEDén til at kunne vise nogle detaljer i billedet.
Som det blev beskrevet i teksten, så blev afstanden (gap) mellem OLED og LCD i black-leve (sort niveau) narrowed (udlignet). Hvilket jeg tolker, i relation til dit billede herover, at hele det område, hvor OLED går længere ned i sort niveau, det er udlignet til det samme som LCD. Ser ud som om det er de første 9 stop.
Det er min fuldstændige klare overbevisning, at det er det der står i teksten til testen. Hvis det ikke er tilfældet, så giver det ingen mening at det blev skrevet.
Da LCD går højere op i lys end OLED, men de har samme "bund", efter udligningen. Så må det betyde, at det dynamiske område er mindre for OLED end for LCD, efter udligningen. Hvor det omvendt var betydelig større end LCD for OLED.
Det er min påstand.

Men dette er nok en diskusison til en anden god gang. Man skal bare være opmærksom på at i sammenligningen af to skærme side-om-side, vil øjet tilpasse sig den lyseste.

Næ, i relation til det der debatteres, så skal man bare være klar over, at hvis man piller ved lyset på et TV, så har det betydning for sort niveauet.
Og ikke som en anden skrev i den anden tråd, at det ingen betydning har, for det hvide.. Korrekt, og derfor skriver jeg netop sort niveau.

Sæt 22 personer ind i et rum, som ikke før har set HDR, og så er det klart, at de først og fremmest vil blive mødt af sanseindtryk. Det er menneskeligt. Et af de mest gennemslagskraftige sanseindtryk er lys. Farver også er lys. Giv dem nogle kritiske værktøjer, og så vil de begynde at kunne kigge mere kritisk på sagen. Problemet er, at man bare ikke kan nå dette på 2-3 timer (eller 4-5 timer for den sags skyld).

Og derfor skal man tage testen for netop det som den er. 22 mennesker, som har fået at vide, at de skal se på 4 forskellige TV, og fortælle hvilket de bedst synes om i en given situation (HDR). Hverken mere eller mindre.
Alt det andet med lys osv.. det bruges, efter min mening, kun til at så tvivl ved disse 22 personers resultat, fordi flertallet af de 22 personer, når frem til et resultat, som der er nogen der ikke bryder sig om. Og derfor har alverdens forklaringer på, hvorfor resultatet ser ud som det gør.

Som bekendt laver vi en dybdegående test af hvert produkt her på siden, men det betyder jo ikke, at vi ikke laver sammenligninger i testrummet. Vi tester på mange forskellige måder, men mener grundlæggende, at en skærm skal testes primært alene for at opfylde præmissen for, hvordan den rent faktisk bliver brugt. Jeg tror det er de færreste af os, der har to skærme side-om-side i stuen.

Det er to forskellige måder at teste på, Rasmus.. Prøv nu at forstå det.
Eller bedre.. Lad mig spørge dig - hvordan tror du de fleste køber bil? Er det ved at læse i et blad fra en side, der har lavet dybdegående test. Eller er det rent visuelt, og ved at have afprøvet den, og sandsynligvis også prøvet flere? (heraf side om side metoden).
Hvis alle skulle gøre som du siger, så skulle alle kun købe biler, som har været igennem FDM´s eller Bilmagasinets vridemaskine og deslige.. Alle andre biler vil ikke blive solgt.

[Mfede]

Rasmus prøver jo blot at forklare, hvorfor testen er endt som den er endt. Det er jo et interessant resultat, specielt når et lignende shoot out havde et OLED-TV som den klare vinder. Rasmus taler jo ikke om ugyldighed af testen men blot om, hvorfor resultatet er blevet som det er.

Lysforholdene i rummet under testen er noget vi reelt ikke ved så meget om. Men vi ved at der har stået 4 TV ved siden af hinanden, hvilket har skabt en del lys til ulempe for LG TV'et.

To narrow betyder ikke at udligne men at indsnævre. Dvs. forskellen ikke længere var så stor - men der var stadig forskel.