Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#234948
Gennem hele 2015 kunne man opleve såkaldte eksperters anbefalinger af køb af Sony TVs, samtidig med softwaren blev noget af det mest internationalt kritiserede på grund af softwareproblemer.

Skylden blev ofte givet styreprogrammet Android. Om Sonys egen software har spillet uheldigt med, er sværere at overskue.

En SonyTVbruger skrev:
Det er det første tv jeg har oplevet så smart at det ikke er tv.

En anden skrev om fx X850C:
Tv´et fryser, tv´et vil ikke slukke, men står så med sort skærm og lyd i 10 minutter og så kører det automatisk en HÅRD reset, og skal så starte hele platformen op..
Tv´et vil ikke skifte kanaler, det vil ikke registrere knappe tryk.

En tredje skrev:
Jeg har et Sony 65X8507C og **** det sux , ad h.... til.
Det er langsomt ved kanal skift og ind og ud af tv guiden .
Det fryser jævnligt, og eneste løsning er at tage strømmen fra.
Jeg har også et par gange været ud for at billede forsvinder fra den kanal jeg ser , lyd er der stadig , så skifter jeg op eller ned og så tilbage og billede er der igen.
Det var som om at det hjalp ved sidste update , i et stykke tid , men nu er det tilbage i samme gænge.
Det er 3 Sony tv jeg har i min tid , men tror så det er sidste gang , jeg hader det tv.
.........

Og så tænd og slukproblemerne.

Jo, der er desværre skrevet meget om de mange problemer, og det endda af Sonys egne brugere, hvilket gør citaterne troværdige. Læs selv videre nedennævnte link.

Ovennævnte er et minireview på Sony TV årgang 2015.

Modellerne sælges stadig og måske idag mere fra bruger til ny bruger. Derfor vil det være retfærdigt at kigge lidt på, hvor langt Sony er nået med updatering for at løse problemerne, efter at modellerne nu har været halvandet år på markedet.

Var der kun tale om softwarefejl?
Havde Android hele skylden osv?

Her på flatpanels.dk findes også en række brugere af Sonys årgang 2015 TVapparater. Besvarelsen af spørgsmålene henvender sig derfor til jer brugere - de ægte eksperter, der oprigtigt tør og vil fortælle sandheden. Alle andre kan jo kun mene eller gætte.

Spørgsmål til brugerne:
Er samtlige problemer på Sony TV årgang 2015 endelig løst eller eksisterer, der stadig ting, der skaber problemer?

Hold venligst Sony TV årgang 2016 udenfor diskussionen i denne tråd.





http://forum.recordere.dk/returnering-a ... page1.html
#234962
Sony bruger en processor, som allerede i 2015 var underdimensioneret til at få Android TV til at køre lige så flydende som eks. Sheild fra NVIDIA. Det kan ikke fikses med software alene. Så selve hastigheden kan der rykkes en smule ved, men hver gang man gør det, så vil Shield jo også blive hurtigere, så oplevelsen bliver aldrig den samme.

Bugs derimod har de luset ud i, så jeg oplever ikke længere issues. Jeg har dog også haft mit TV ude af stikkontakten mindst en gang hver 14. dag pga. tests mv. så mit TV får af og til en reboot, hvilket hjælper i almindelighed.

Jeg vil dog hævde, at det stadig er en bug, at TVet bliver ved med at tænde USB udstyr selv mår den står i stand-by. TVet er generelt også meget langsommere når den har en USB-disk (som ikke bruges til optagelse) tilsluttet. Den står konstant og læser på enheden, hvilket mærkbart sløver et i forvejen halvsløvt system.

Men: hører den her diskussion ikke til i tråden til anmeldelsen af enten X85C eller X90C, så vi ikke får de her fragmenterede diskussioner?
#234982
Fint svar Torben. Tak
Jeg synes godt om trådene, der supplerer og efterfølger en anmeldelse. Efter den virak, der har fulgt Sony's 2015 modeller synes jeg imidlertid, at der er behov for at få et samlet resumé på modeller om de mange problemer. Om løsning og ikke løsning. En slags status quo.

Uden for trådens spørgsmål, og som kommentar til dit indlæg, kan jeg fortælle, at processoren i mit js 9005 også virkede for lille straks i det øjeblik, at jeg satte en extern usboptager til. Jeg mærker det på programguiden, der fra det øjeblik blev betydeligt langsommere, og især når der optages.
#235033
Det er helt sikkert positivt ja. Lad os håbe, at de fortsætter i det spor. Jeg ville bare have ønsket, at det gik lidt hurtigere. Version 6.0 af Android TV blev jo reelt frigivet i slutningen af 2015.

Nu er Android N (7.0?) lige på trapperne og det ender med, at Sony (og Philips) ikke får frigivet 6.0 til deres tv-skærme før næste version formelt er frigivet.