Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#234335
Nu snakker vi rigtig med billedkvalitet her på sitet også i div. test nævnes der billedkvalitet.
Denne billedkvalitet er vel kun hæftet på test hvor der måles med teknisk udstyr. Dette udstyr måler ikke hverken clouding, bleeding, betragtningsvinkler etc. mig bekendt.

Jeg har haft og stadig utrolig svært ved at finde et TV jeg er tilfreds med, og det er mest af alt pga issues som netop uhomogent lys.
Betyder dette slet ikke noget for jeres opfattelse af "billedkvalitet"?
For mig giver det ingen mening at købe et highend 65" LCD TV til 25.000 kr hvis jeg kan forvente lige så dårlig belysning som hvis jeg køber et til 10.000 kr.

Synes mange af de test der laves er primært på 55" og jeg kunne godt tro at problemerne er væsentlig større på 65"

Hvordan tester I her på flatpanels disse lys?
Synes generelt i lige nævner lidt om der ikke er voldsomt clouding/bleeding og I ikke ser det som et problem?
#234345
Af hele Danmarks befolkning tror jeg kun 1-2% ser det - resten ser det ikke eller tror det er filmen eller hvad de ser skal være sådan.

En bekendt har et Samsung 6-8.000,- TV, han ser bl.a. alt fodbold - iflg. ham er det perfekt, der er overhoved ingen uskarphed ved bevægelser eller andre ting. Det ved vi alle sammen ikke passer og han er endda 20 år yngre end jeg er, så når jeg kan se det burde han også kunne - men han kan ikke se det.
#234346
Der findes testmønstre til at måle clouding/bleeding, der så laver et simuleret kort over varianterne, men indtil videre synes vi, at man bedre kan gengive eventuelle problemer med et rigtigt foto. Vi er for lidt tid siden begyndt at tage flere billeder af clouding/bleeding ved forskellige eksponeringstider på spejlreflekskameraet og inkludere disse i anmeldelser.

Der er jo mange ting, som man ikke kan måle, så vores vurdering og karakter på billedkvaliteten skal ses som en samlet vurdering af hvad vi oplever. Vores målinger skal blot ses som en supplement til vurdering af billedkvaliteten. Vi oplever bestemt ofte clouding (og jeg synes da også, at vi ofte kritiserer det), men graden af det kan variere meget. Nu skal jeg ikke sidde og skyde efter nogen specifikt producent, men det er nok værd at huske, at producenterne ikke sender deres dårligste eksemplar af en given skærm (hvad angår clouding osv.) afsted til test.

Personligt synes jeg, at clouding/bleeding er et af de mest ødelæggende elementer for billedkvalitet på high-end LCD-tv. Jeg synes også, at det er ret kritisabelt, at det bare lader til, at tv-branchen har opgivet at fikse det.
#234368
Det er jo heller ikke noget jeg bemærker ved 16:9 materiale.
Men når man Eks. Skal nyde en god film hvor der er sorte bjælker så er det meget synligt og generende.
Og ja så nu med EM bold.

Jeg synes bare ikke det er noget der er så synligt ved testbilleder/videoer.
#234375
Sidder og søger lidt på hvilke tv jeg skal prøve for at undgå bleeding etc.
Læser så om sony XD93 testen her på siden. Trods nogle lidt middelmådige karakterer samt bemærkning om bleeding så får den TOP anbefaling.?????
Synes altså jeres topanbefaling mærke er noget mystisk.
Senest rettet af mbm 27 jun 2016, 22:52, rettet i alt 1 gang.
#234403
mbm skrev:Jeg synes bare ikke det er noget der er så synligt ved testbilleder/videoer.
Vi tester naturligvis også skærmene med helt almindelige tv-signaler, streaming, HDMI-input mv. Og så foretager vi en praktisk vurdering af, hvad de eventuelle fejl, som de supplerende testmønste afslører. Altså om det er noget som generer i praksis.

Her er lidt mere om vores testmetoder og hvordan anmeldelserne skal læses: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1446089437
mbm skrev:Sidder og søger lidt på hvilke tv jeg skal prøve for at undgå bleeding etc.
Læser så om sony XD93 testen her på siden. Trods nogle lidt middelmådige karakterer samt bemærkning om bleeding så får den TOP anbefaling.?????
Synes altså jeres topanbefaling mærke er noget mystisk.
Lad mig lige hurtigt starte med at slå fast, at alle kantbelyste LCD-modeller har bleeding eller clouding i et eller andet omfang. Selv bagbelyste LCD-modeller har det ofte. Det er spillefeltet for markedet pt. og da OLED stadig er forbeholdt den høje prisende vil det nok være sådan nogle år endnu.

I anmeldelser kommenterer vi hvad vi ser (også små detaljer), men det er klart, at graden af, hvordan en fejl som bleeding påvirker oplevelsen i praksis varierer meget. Det er jo ikke en absolut verden, hvor man bare kan siger perfekt, defekt.

Karaktererne tager ikke hensyn til prisen. Top Anbefalingen tager hensyn til prisen. Vi har også en Reference Award, som gives til den bedste billedkvalitet på markedet pt.
Mere om det her: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1190384687
#234412
Læg også mærke til, at vores topscore for billedkvalitet (og de øvrige karakterer) jo fungerer på en flydende skala, hvor vi hæver overliggeren når der kommer noget som sprænger skalaen. Vi har for nyligt hævet overliggeren for billedkvalitet, hvilket bevirker at alle scores falder - både for billedkvalitet og for total-score.

Top-anbefalingen er dog en "Value for money" award, så det handler om hvor meget TV du får for pengene.
#234422
Torben Rasmussen skrev: Top-anbefalingen er dog en "Value for money" award, så det handler om hvor meget TV du får for pengene.
Den må sku være svær.
Så ville jeg nok mene at en 65" 4k skærm til 7000 kr. Ville være noget mere top anbefaling end skærm til 22.000 kr.
Men ok det er jeres vurdering.
#234425
Hvor billigt skal et dårligt produkt være for at blive et godt køb? Jeg mener, at der er et minimumsniveau for alting, hvorunder man ikke rigtig kan bruge/nyde produktet.

Du har købt en del skærme nu uden at blive rigtig tilfreds, så jeg kan ikke følge din argumentation? Du mener vel ikke, at en skærm til nogle få tusind kroner kan opfylde dine forventninger?