Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#230928
Jeg står og skal investere i nyt tv da mit gode gamle Panasonic G20 netop er stået af :-(
De tanker jeg har gjort mig beskrives meget godt i overskriften, men jeg har alligevel et par spørgsmål som jeg gerne vil have afklaring på. Skærmen skal primært bruges til at se film og sport, ind i mellem også til spillekonsol.

Hvad jeg kan læse mig til så er det umiddelbart "bedre" med bagbelyst LED, men er det overhovedet nødvendigt og muligt på max 50"

Skærmen behøver ikke være en 2016 model, så vil jeg hellere have en bedre 2015 model til de samme penge.

Da jeg tidligere har ejet Panasonic så har jeg haft kigget på et TX-50CXC725, men er der bedre alternativer?

Sidst men ikke mindst (og nu skal jeg nok gøre mig parat til en sviner) så skal det helst ikke være et Samsung, da jeg simpelthen ikke bryder mig om brandet.

Kriterier for nyt TV:
- Det SKAL være fladt (ingen buede skærme tak ;-) )
- Max. 50" da der fysisk ikke er plads til mere i min reol.
- 4K (HEVC og VP9).
- Lav framerate da der lejlighedvist skal spilles på skærmen også.
- Pris max 10.000,- gerne et par tusinde under.


Jeg håber I kan give mig en hånd med at navigere frem til det TV der passer til mine kriterier - på forhånd mange tak for alle input.

/H
#230931
Ok, tak for jeres svar. Det er jo også det jeg er kommet frem til, uden at være ekspert på området :-)

Min eneste "bekymring" ved Panasonic'en er sådan set kun Firefox OS, og om der kan være problemer med om der kommer fremtidige opdateringer til tv'et?
Jeg tænker umiddelbart at man er mere fremtidssikret (utroligt dårligt ord at bruge indenfor forbrugerelektronik :-D ) med et Android TV? Umiddelbart kan jeg dog læse mig til at Philips og Sony ikke leverer de opdateringer som man måske kunne forvente? Selve Smart-TV delen med apps regner jeg ikke med at skulle bruge så meget da jeg allerede har en Chromecast som skal benyttes med tv'et.

Prisen er i dag knap 9000,- er det noget man kan forvente falder yderligere når de nye modeller kommer i handlen snarest?
#230932
En ting man skal huske med software er at det kan være utrolig problematisk og der kan meget nemt opstå problemer og blive forsinket, man fixer en ting og ødelægger 4 andre ting som så skal fixes, specielt når det er nyt eller man ikke har mange års erfaring, bare se de store software kæmper som microsoft osv, selv de har problemer til tider.

Jeg tror mest Android har været en ny og meget stor udfordring for dem som har valgt at bruge det, for mig at se virker det ikke som om at de har ligget på den lade side, men derimod haft nogle store udfordringer. Som jeg ser det har de leveret men de er bare blevet meget forsinket, jeg tror ikke det har noget med deres hensigt eller intentioner at gøre, tværtimod.

Hvis du ikke regner med at bruge smart-tv delen med apps osv så virker det på mig som om at Panasonic'en er det rigtige TV til dig :)