Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#228362
Jeg har for nylig købt dette TV efter at have læst en række gode anmeldelser. Generelt er jeg også godt tilfreds med både kvalitet og funktionalitet.
Desværre oplever jeg, at TV'et hakker helt enormt, når vi ser en fodboldkamp. I det ene øjeblik ser en almindelig aflevering helt fin ud, det næste øjeblik hakker både bold og spillere ved en lignende aflevering eller bevægelse. Havde jeg vidst dette på forhånd havde jeg aldrig købt det.

Jeg har forsøgt at ændre indstilling til sportstilstand eller nogle af de andre muligheder der er for at optimere ift til hurtige bevægelser, men intet virker tilfredsstillende. I sportstilstand bliver græsset desuden neongrønt, så man samtidig bliver nødt til at stille på en række andre ting for at kunne holde ud at se på det.

Er det kun mig der oplever disse problemer eller er det generelt for dette fjernsyn?
Er der en der kan anbefale de mest optimale indstillinger ift. at se sport.

Med håb om hjælp fra en frustreret fodboldtosse...

Hilsen
Morten
#228364
Har du prøvet at tage Motion Plus helt fra inde i billedindstillinger? Bevægelsesopløsningen bliver formentlig lidt mindre, men til gengæld burde lag/hakken osv forsvinde...
Senest rettet af KimHansenDK 28 feb 2016, 22:59, rettet i alt 1 gang.
#228385
Har nu slået Motion Plus fra. Det virker dog paradoksalt, hvis det virker at slå en funktion fra, som netop er til for at optimere visning med hurtige bevægelser. Tak for tippet. Håber det virker.
#228444
Ingen tvivl om at den foreslåede ændring giver en mærkbar forbedring. Desværre er vi stadig langt fra det gamle B&O fjernsyn fra 90'erne, som det nye Samsung har erstattet. Jeg håber stadig at finde andre indstillinger som kan optimere kvaliteten yderligere, så det som minimum kan matche et 20 år gammelt tv.