Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#228379
Vi leder efter et TV til vores soveværelse, og kan lige akkurat finde plads til et smalt 40". I det hele taget skal det være slim og med så lidt "kant" så muligt. 37" ville også være fint, men der findes ikke ret mange på markedet.

I stuen har vi et 60" Pioneer KRP-600M der kører i Pure mode, så måske er det ikke overraskende hvis jeg siger at jeg ikke finder kvaliteten overvældende når jeg går og kigger på TV i butikkerne.

Jeg håber at kunne finde et relativt billigt (gerne 4k eller under) 40" som kan levere et acceptabelt billede med godt sort niveau og uden nogen form for motion blur/smearing og "clay face". Jeg ser ikke sport , men der skal stadig være ordentlig motion resolution.

Jeg benytter primært Plex via en Raspberry Pi 2 med Rasplex installeret, og regner med at gøre det samme i soveværelset da det bare virker uden ballade og mærkelige billedkvalitets problemer, men det ville ikke være et minus med et smart tv som evt understøtter Plex appen.

Jeg har kigget lidt på:
Sony KDL-40W705C
Generelt synes jeg Sony virker som om de har ok billedkvalitet, men jeg har ikke set lige præcis dette TV.

Samsung UE40J6275
Den smalleste i bredden jeg har fundet på 40" og på tilbud i elgiganten til 3999 (dog ikke på lager)

LG 40LF630V
God på papiret, men er åbenbart en IPS med dårlig sort niveau udfra den eneste anmeldelse jeg har kunne finde.

Kommentarer til ovenstående og forslag til andre TV er velkomne. Dog ikke Phillips, jeg ved ikke hvad de laver med billedet, men det er ikke noget jeg bryder mig om :) Panasonic skræmte mig lidt med deres interface, men jeg er åben for forslag.