Som udgangspunkt, er det en god ide at spørge i butikken hvis ikke det står på pakken/posen, som det burde. Og så selvfølgelig vide hjemmefra, om du skal bruge nogle der passer til ét eller to lag gips. Men det med at spørge plejer at være håbløst i jem og fix.
Kør i Harald Nyborg næste gang, der kan du få en 25 stk kasse Tillex Stella, som er tilsvarende, til ikke meget mere, end du har givet for de fire.
Men tilbage til dem du har købt. Normalt er de til to lag, dem du har købt, da de normalt er 59-60mm lange. Dem til ét lag, plejer at være ca. 49-50mm. Så hvis du kun har et lag gips (kan du se, efter du har boret, hvis du er i tvivl) skal du finde nogle andre, den lange model kan ikke lukke nok på kun en 13 mm plade.
Men det er den rette løsning, med den type plugs, det er de eneste der holder i længden.
Din fremgangsmåde er derefter:
Da der jo kan være træ i væggen, skal du bore for med et mindre bord (3-4mm), sådan om du kan se om du rammer træ. Hvis du gør, skal du ikke bore mere der, og så bruger du bare en almindelig 5 mm træskrue i det hul, evt. med en skive hvis hovedet er for lille, til hullet i tv beslaget. Hvis det er metal skelet, kan det blive noget rigtigt bøvl, hvis du rammer, og der bør du flytte beslaget lidt, eller bruge nogle af de andre huller i tv beslaget.
Der hvor du borer for, hvor boret smutter igennem ind i isoleringen, borer du efterfølgende et 10 mm. Stop med at bore, ligeså snart at boret er igennem gipsen, sådan at du ikke er uheldig at ramme evt. el kabler, der er trukket i gipsvæggen (Ja jeg er uddannet elektriker, og har set flere der har gjort det)
Sørg for at banke plugsene helt plant med væggen, da de ikke låser ret godt, hvis ikke hovedet er helt inde i gipsen.
Så er dit forarbejde slut, og så finder du en skruemaskine, sætter beslaget op, og strammer skruerne, indtil du kan mærke at de er ved at have fat. Til sidst er det en god ide, at stramme det sidste i hånden, da man har en lidt bedre føling med det så, men ellers må du stramme til med maskinen.
Derefter op med fjernsynet, og sæt stikkene i
