Rasmus Larsen skrev:Ja...
Umiddelbart ser det dog ud som om, at de fortsætter på tv-skærme, men når mobil - det potentielt største marked - er sorteret fra, så kan man jo frygte, at ressourcerne og holdet hos Mozilla nødvendigvis må blive ramt.
Mozilla er generelt ved at rydde op for tiden - Thunderbird virker også til at måtte lade livet, hvor latterligt det så end lyder.
Mozilla har aldrig haft succes med mobilmarkedet - fabrikanter virker ikke til at turde satse på noget, før de har set fornuftige salgstal. Se fx. Samsungs og HTCs manglende engagement med opdaterede Windows Phone-modeller. Det virker lidt som en gordisk knude, idet gamle modeller jo ikke skaber fornyet interesse.
Personligt håber jeg at Panasonic holder fast i Firefox OS som et slags "overlay", og ikke brænder nallerne på Android. Så hellere skrotte det og gå tilbage til det gamle kendte system, som for mig at se er simpelt, overskueligt og man kan kan komme let til alle former for indstillinger.
Man skulle tro det ville være i Panasonics interesse at lave en pressemeddelelse eller lignende, der forklarer planerne for OS fremover. Det, at man vælger en 2014-platform på CZ950 kombineret med at Mozilla indirekte siger at det ikke går så godt for Firefox OS som det burde, får desværre én til at tvivle på om man tør købe en 2015-model, eller vente til 2016.