Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#221646
Jeg er i gang med at finde ud af hvilket TV jeg skal købe.
I den forbindelse er der nogle punkter, som er vigtige for mig. Et af dem er følgende:

Jeg vil gerne kunne streame HD kvalitet video filer fra min PC til TV'et. Det forestiller jeg mig skal gå gennem routeren (Netgear C6250 fra Yousee). Routeren skaber 2 netværk, et 2,4 Ghz og et 5 Ghz netværk. Jeg er interesseret i at anvende 5 Ghz netværket, da det kan håndtere højere hastigheder og dermed formentlig bedre kvalitet.

Understøtter alle nye TV 5 Ghz båndet, eller er det noget man skal være opmærksom på når man investerer i nyt? Det er meget få specifikationer jeg har fundet hvor der specifikt står noget om 5 Ghz, men måske det er fordi det er standard i nye TV?

Jeg er ingen haj på området, men har tidligere kæmpet meget med at streaming til Chromecast over 2.4 Ghz wi-fi ikke kan klare noget højere end 480p uden at det hakker, og det vil jeg gerne undgå ved et fremtidigt køb.

På forhånd tak.

Som bonusinfo er TV'et jeg er ude efter noget i denne stil:
Stue-TV som primært skal bruges til film og serier. Ca. 3 meter fra sofa. Størrelse ca. 48". 1080p eller 4K er ikke besluttet. Billedkvalitet er vigtig. Lyd må gerne ske gennem en soundbar som også kan bruges med Spotify eller lignende uden om TV'et. TV'et skal monteres på vægbeslag. Jeg vil helst betale under 10.000 for TV+lyd+vægbeslag, men det er ikke et krav.
#221694
Som er service til andre der ser denne tråd, så kan jeg fortælle, at jeg efter flere besøg i diverse butikker fandt et svar via en medarbejder i Elgiganten, så tag det med et gran salt.

Alle TV - både de billige og de dyre - bliver produceret med det samme netkort, som er et 2,4 Ghz netkort. Hvis man vil overføre data via 5 Ghz netværket, så skal det ske gennem en ekstern enhed, f.eks. den nye chromecast, som understøtter 5 Ghz.
#221699
5GHz er teknisk set ikke bedre end 2.4GHz ... eller dvs. både / og

Sagen er at 5GHz rækker kortere end 2.4GHz men omvendt, er der afsindig meget støj på 2.4Ghz spektret bl.a. GSM fra mobil telefoner og mikrobølgeovne samt de sindssyg mange andre Wifi netværk man ofte har i nærheden...

Hvis du har en kraftig 2.4 Ghz (802.11N 300+ Mbit) router og du har en båndbredde på over 20-30 Mbit (2-3 MB/s) så har du teknisk set en forbindelse som er rigeligt til at se 4K film på.

Jeg kan selv overføre med omkring 6-10 MB/s ~ 100Mbit med mit N-baserede setup og har derfor rigeligt båndbredde til FullHD og 4K.

5 Ghz er en fordel hvis du ikke med 2.4Ghz kan opnå god nok forbindelse - typisk i lejligheder hvor der er 30-40 WiFi netværk lige i nærheden -- ellers er det lidt ligemeget.

802.11AC (5Ghz) er dog alligevel fremtidens netværk med hastigheder omkring 1 GBit ... så måske vil du en dag få glæde af det - men de næste mange år, vil G og N Wifi være helt fint til film og lign.
#221700
"Alle TV - både de billige og de dyre - bliver produceret med det samme netkort, som er et 2,4 Ghz netkort. Hvis man vil overføre data via 5 Ghz netværket, så skal det ske gennem en ekstern enhed, f.eks. den nye chromecast, som understøtter 5 Ghz."


Jeg tror at Elgiganten medarbejderen skal en tur tilbage på skolebænken. Jeg har personligt to tv, der understøtter 5GHz båndet.

Tanken om at alle bruger det samme netkort er også helt hen i vejret. Det svarer til at sige at hardwaren, der driver smart tv funktionerne også er den samme i alle tv. Ligesom med alt andet, er det en komponent, der vurderes fra design til design, og som skal passe sammen med de resterende komponenter. Når vi taler consumer elektronik, så er prisen en afgørende faktor, og derfor vælger producenten, alt andet end lige, den komponent, der koster mindst muligt i det færdige produkt. Hvem der tilbyder det bedste produkt til den bedste pris, afhænger helt af hvem der spørger, og hvornår der spørges. Udviklingen går stærkt, så det bedste tilbud den ene uge, kan meget vel blive slået af pinden af et bedre tilbud ugen efter.

På et eller andet tidspunkt er man naturligvis nødt til at fryse designet, og låse sig fast på en komponent, men når næste generations tv platform skal udvikles, så starter udvælgelses processen forfra.
#221701
Tusind tak for de fantastiske svar Montago og absalon.
Ved endnu mere søgen på nettet er jeg da også kommet frem til at f.eks. Samsung UE48JU7005 har netkort med 802.11ac (5Ghz).
Jeg vil fortsætte med at være skeptisk over for hvad tilfældige sælgere fortæller om tekniske specifikationer.
#221702
Mit Panasonic CXC725 understøtter 5 Ghz er jeg sikker på.
Det finder 5 Ghz forbindelsen som min router udsender, og den logger fint på.

Router og TV står 30 cm. fra hinanden, og jeg har stadig det første udfald tilgode, det kører klippestabilt :)

Film som streames via wifi fra min iMac, til den Plex media server som er opsat via TVet's dlna, kører supergodt og helt stabilt, også med film i HD 720p og 1080p :)