Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#220990
Jeg tænker at købe et af de to tilbud hvor Samsung's koster 8888,- mod LG's 9999,-.
Jeg er dog i tvivl om jeg skal vægte OLED over 4K. O-O

Jeg har de sidste 4 år kun kørt med Samsung og har været godt tilfreds, men er lidt fristet af OLED tv til så billige penge.

Ved i om LG's model har TWIN tunere ligesom Samsungs?


Afstand til tv: 2 - 2.5 meter
Primær brug: TV, Netflix, Plex (indhold fra min pc) og til tider en smule Playstation
Lyd: Forstærker og højttalere sat til via HDMI (ARC)


Fordele ved Samsung:
+ One Connect Mini
+ 4K

LG:
+ Virkelig tynd ramme
+OLED's billedkvalitet
- Har læst på andre OLED'er at deres EPG og WEBos skulle være lidt langsomt
- En anden bruger herinde taler om at billedet kan hakke lidt?


Har i andre slået til og købt et af de to tv og hvad ville i selv vælge? :) 8-)
#220991
En måde at anskue det på, er at OLED forbedrer billedoplevelsen på alt indhold man ser, mens et 4K LCD kun gør billedet bedre (kontra et HD LCD), når det fodres med 4K-indhold. JS8005 har på papiret også HDR, men det kræver også indholdet og det ikke ægte HDR. Baseret på dit forbrug, så vil 4K-oplevelsen kunne ses på Netflix. De andre kilder er jo typisk 720p eller 1080p HD.

LG'en har dog ikke twin-tuner. Ikke engang de noget dyrere 4K OLED fra LG har fået twin-tuner :/

Jeg synes at prisen på Samsung-skærmen er ret skarp, men hvis jeg personligt stod i valget, ville jeg nok snuppe OLED'en.
#220992
Tak for et hurtigt svar Rasmus :)

Hvis jeg nu ikke kun skal tænke på her og nu, men tænke lidt frem hvor 4K nok vil være mere udbredt, ville du så stadig snuppe OLED'en? og hvorfor ville du personligt vælge OLED'en?
Jeg synes det er svært at finde nogle test af LG's model.

Jeg kan godt leve uden en TWIN tuner da mit Samsung F8005 rykker ind i soveværelset.
Men selve styresystemet og brugen af tv'et er også lidt vigtig.
Jeg læste at du på LG's 55EC930V følte at EPG'en var 5 sekunder om at starte op, er det generelt langsomt når man er inde i menuerne og scroller lidt rundt? Kunne forestille mig at samme problem så også ville være på det her tv.
#220993
Jeg er også i tvivl om mine lettere utrænede øjne ville kunne se en betydelig forskel på billedkvaliteten :D

Men kender du også selv til at billede kan hakke lidt på LG'et?

Jeg tænker også at når det er 55" og 2.5 meter fra tv'et, så vil jeg måske ikke kunne se 4k?
#220994
Vi har en test af OLED'en her. Det er godt nok EA880V, men EA870V er samme skærm bare uden galleri-rammen:
http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1400498012

Jeg ville vælge den primært ud fra den betragtning jeg nævnte før, altså at den forbedrer billedoplevelsen allround. 4K-indhold ser bedre ud end HD, også i 55", men man skal generelt ret højt op i størrelse før det for alvor er en kæmpe forskel. OLED's perfekte sort og høje kontrast er derimod ofte synligt, særligt når man kigger tv om aftenen. Selvfølgelig er der et argument for, at JS8005 klarer 4K og HDR og at der nu er indhold på vej fra Netflix og Blu-ray-skiver, men jeg i den forbindelse skal man bare huske på, at HDR-delen er begrænset af, at skærmen ikke har "local dimming". Som Torben er lidt ind på i testen af 4K OLED'en, så kan OLED faktisk til tider se helt HDR-agtig ud på normale udsendelser pga. den høje kontrast.

Ja, webOS i EA870V er ikke super hurtigt. Det var godt nok Torben der testede EC930V, men oplevelsen på de er den samme. Ingen af dem kører den nye webOS 2.0 version.

Det skal ikke forstås som om, at jeg mener JS8005 ligner et dårligt bud. Nu har Samsung jo endelig lavet en flad version. Vi har ikke testet den, men ud fra hvad jeg nåede at se på IFA, så ligner den billedmæssigt de buede. Den ville nok også være på min liste, hvis jeg ledte efter LCD. I sidste ende ville jeg bare vægte OLED over 4K.
#220995
maxmo skrev:Men kender du også selv til at billede kan hakke lidt på LG'et?
Synes ikke det hakker udpræget, nej. Hak kan opstå på alle skærme i dag, bl.a. fordi indholdet der sendes på tv-kanaler jo stadig er i så lav billedfrekvens (25 eller 30 billeder per sekund). Der er systemer til at undgå det, men de introducerer så nogle andre problemer.
#221001
Rasmus Larsen skrev:
maxmo skrev:Men kender du også selv til at billede kan hakke lidt på LG'et?
Synes ikke det hakker udpræget, nej. Hak kan opstå på alle skærme i dag, bl.a. fordi indholdet der sendes på tv-kanaler jo stadig er i så lav billedfrekvens (25 eller 30 billeder per sekund). Der er systemer til at undgå det, men de introducerer så nogle andre problemer.
Cool.. Mange tak :) Jeg tager ind i morgen og prøver dem begge af og ser på dem, men jeg hælder helt klart til OLED lige nu, til trods for lidt input lag og et lidt sløvere interface.
#221006
OLED fra power er uden webOS, og det kan ikke opdateres til det. Der er ingen fod med i pakken, kun vægbeslag. Fjernbetjening er også sparet væk, man må nøjes med Magic remote.
Dog følger der 3d briller, diverse analoge kabler og en pudseklud med.

Billedet hakker ikke, kommer fra plasma tv og bevægelser ser fine ud, intet slør eller lign.

Menuer føles ikke langsomme.
#221014
htconem8htconem8 skrev:OLED fra power er uden webOS, og det kan ikke opdateres til det. Der er ingen fod med i pakken, kun vægbeslag. Fjernbetjening er også sparet væk, man må nøjes med Magic remote.
Dog følger der 3d briller, diverse analoge kabler og en pudseklud med.

Billedet hakker ikke, kommer fra plasma tv og bevægelser ser fine ud, intet slør eller lign.

Menuer føles ikke langsomme.
Er det gamle software/OS på tv'et okay?
Jeg tænker om det er forældet og om det er noget der måske kan give mig problemer om et par år?

Også ærgerligt at der ikke hører en alm. fjernbetjening med, men det kan jeg altid købe. Jeg kendte godt til det med at der ingen fod er med, men så længe mit VESA beslag kan sidde på er det fint :)

Har du selv købt tv'et? :)