Begge bokse står stadig på kontoret, så jeg kan godt teste lidt videre. Jeg kigger nok på Nvidia Shield allerede i aften, da jeg gerne vil bekræfte, at 23,976 Hz understøttes korrekt. Vi har haft den tilgang til mediebokse, at de er så relativt billige, at vi bare selv køber dem til redaktionen. Så kan vi også holde øje med nye apps, opdateringer osv. Så lige nu har vi Apple TV2, Apple TV3, Nexus Player, Nvidia Shield og Fire TV stående. Vi supplerer snart med Apple TV4, Roku og måske Fire TV 4K.
Men godt spørgsmål. Jeg er egentlig ikke klar over hvor dybt Nvidia har fingrene nede i Android TV. Mit eget gæt er, at Google valgte dem som en af lanceringspartnerne fordi de netop kan komme med teknisk input. Så jeg tror egentlig, at de har lidt at skulle have sagt og at samme rettelser nok også kommer til de andre tv/bokse med en officiel Android TV opdatering. Personligt så undrer det mig rimelig meget, at f.eks. Sony gik med til at lancere skærme uden f.eks. korrekt 24/23,976Hz understøttelse for det har de jo haft i deres skærme i årevis. De var nok pressede på tid.
Google har gjort det muligt at skifte frekvens automatisk fra Android 5.0, men de forcerer det ikke. De gør det valgfrit for udviklerne at bruge det ved app-udvikling, hvilket jeg synes er en skam. De burde gøre det obligatorisk, da man ikke kan bruge alle de samme principper fra mobil-verdenen i tv-verdenen. Så med andre ord kommer det an på den specifikke app. En af udfordringerne med automatisk frekvensskifte er DRM såsom HDCP 2.2. Ved frekvensskifte skal der typisk laves nyt handshake og så går skærmen kortvarigt i sort. Derfor fungerer det bedre i f.eks. Kodi/Plex-miljøer hvor mange af filmene er piratko... undskyld kopisikringsfri
