Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#220561
Hej allesammen,

Jeg skriver til jer da jeg er kommet i komplet(t) tvivl om hvorvidt jeg har dummet mig gevaldigt eller om jeg har gjort et godt køb.

Komplett havde for lidt over en måneds tid siden et Panasonic TX-48CW304 sat ned fra 7000 til 3500. "SCORE! :D" tænkte jeg, bestilte med det samme, men da skærmen kom hjem havde den gevaldige bleeds i hjørnerne og jeg har nu fået krediteret skærmen og bestilt en ny. For en uge siden da jeg kiggede kunne jeg på pricerunner se at alle sælgere af TV'et havde sænket prisen meget, og Komplett har nu sænket prisen helt ned til 3500 som standard.
Endvidere kan jeg i dag se at Komplett nu er den eneste som sælger den model. Og jeg begynder derfor at være en smule bange for at der er noget galt med modellen generelt siden den starter ud på 7000 og en måned senere ligger på 3500 flat uden at der er tilbud på den.

Da TV'et endnu ikke er afsendt har jeg kigget rundt herinde, og fundet frem til et par alternativer til min (måske kommende) TX-48CW304.
Disse er Sony KDL48W605B & Panasonic Viera TX-50CS520E.
Endvidere er jeg i dialog med Bilka om at skaffe et Samsung UE48JU6075 til omkring de 4500 fra et af deres varehuse.

Jeg vil gerne betale det ekstra hvis TV'et også er derefter. Men jeg kan ikke finde ud af om TX-48CW304 er et godt køb, eller om jeg vil være bedre stillet med en af de 3 andre modeller.

Al input er meget velkomment, håber I fik læst hele vejen herned ;)
Senest rettet af Squazz 01 okt 2015, 08:43, rettet i alt 1 gang.
#220567
CW304 er et budget TV. Og kvaliteten er der efter.
Siderne har sikkert haft det sat højt udelukkende for at kunne lave en god "før pris" kampagne (fra 7k til 3,5k for eksempel).
Alle de tre andre skærme du nævner er markant bedre end CW304
#220574
Nick_S skrev:CW304 er et budget TV. Og kvaliteten er der efter.
Siderne har sikkert haft det sat højt udelukkende for at kunne lave en god "før pris" kampagne (fra 7k til 3,5k for eksempel).
Alle de tre andre skærme du nævner er markant bedre end CW304
Tusind tak for feedback.
Det var lidt hvad jeg frygtede, men altid godt at jeg kan nå at sige "nej tak" til Komplett.

Jeg tror ikke jeg kan få handlen til at gå igennem med Bilka. Er de to andre (Sony & Panasonic) hip som hap, eller er der en af dem som kan anbefales over den anden?
Eller burde jeg se om jeg kan finde en skærm som er på tilbud til de 4-5 tusind i stedet? Bilka, Fona & El-Giganten er gode til at have et TV eller to på bud, men kan ikke helt finde ud af om de gør det samme som Komplett gjorde, og hvor "tilbuddet" er den reelle værdi?