Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af psy84
#219309
Hej,

Jeg har idag et Panasonic VT30 "50, nu trænger jeg til noget større, jeg har ikke fulgt med længe, siden Panasonic stoppede plasma produktionen.

TV bliver primært brugt til PS4, samt Medie center, lyden er jeg ligeglad med, da det bliver sat til en reciever.

Jeg har kigget på følgende:

Sony KD-65X8505C 4K LED TV
Sony Bravia KD-65X9005C
Panasonic Viera TX-65CXC725

Andre forslag modtages gerne.

Budget ca. 30.000
#219313
Vi har anmeldelser af alle tre skærme - jeg ved ikke om du allerede har læst dem?

Kort skitseret kan man sige, at Panasonic CXC725 og Sony X85C har meget de samme billedkarakteristika. Førstnævnte har Firefox OS hvor sidstnævnte har Android TV, hvis det betyder noget for dig.

Sony X90C skiller sig lidt ud, da det er en slags design-model. Billedmæssigt er den ikke helt på højde med de to andre, men har dog noget bredere betragtningsvinkler.
Af psy84
#219314
Hej Rasmus,

Har læst dem, jeg er især vild med designet på X90c, men ønsker ikke at gå ned på kvaliteten, når vi er oppe i den prisklasse.

Er normalt Pansonic mand, men jeg bider mærke i at mange af fuktionerne ikke virker, hvilket jeg synes er useriøst af Panasonic, samt at de ikke har fuldt integreret Firefox OS'et.

Jeg høre dig anbefale Sony X85C, er det korrekt forstået ?
Har du evt. andre forslag til modeller som jeg ikke har nævnt her ?
#219317
Ja X90C er virkelig flot. Hvis den havde samme billedkvalitet som X85C, ville jeg ikke selv tøve med at betale mere for den, hvis jeg stod i situationen.

Imellem de tre, som samlet pakke, var jeg nok sprunget på Sony X85C.

Et alternativ kunne være Samsung UE65JU7005. Den sælges til en fin pris og er på mange måder en fin skærm.

Hvis man skulle tage skridtet op i billedkvalitet, så taler man HDR og større farverum, som de nye Blu-rays begynder at bruge næste år. Her er der skærme såsom Samsung UE65JS9500, men så ryger vi lige over budgettet med nuværende pris. Den er ofte på tilbud. Min mavefornemmelse er dog, at udbredelsen af HDR stadig ligger en del år ude i fremtiden, så det er måske for tidligt at kaste alt for mange penge efter det.
#219331
Vi har testet den buede version JU7505, som billedmæssigt bør være helt identisk med JU7005.

X90C er en virkelig flot skærm, men det er altså ret tydeligt at den er sidebelyst og bruger IPS-panel når først omgivelserne i stuen begynder at blive lidt mørke. Det er nok ikke fysisk muligt at få både bagbelyst LED og så tynd en skærm, så man må leve med det kompromis skærmen medfører.