Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#219086
Hej alle.

Jeg har netop købt dette fjernsyn, der på mange måder leverer som jeg havde håbet og forventet. Når jeg ser fodbold oplever jeg dog til tider at billedet 'hakker' en anelse.

Det er blevet kalibreret efter guiden herinde på det eksakte fjernsyn

Nogen der ved hvilke indstillinger jeg evt. skal kigge på?

''Intelligent frame creation'' er heller ikke nævnt i kalibreringen og netop denne skulle jo hjælpe mod dette problem. Dog overrasker det mig at jeg umiddelbart synes at problemerne er mindre, med denne indstilling slået helt fra?

Desuden nogen der kan fortælle om ''resolution remaster'' indstillingen og erfaringen med den? Den er ikke nævnt i kalibreringen herinde.

Håber nogen kan give generelle tips til kalibrering, herunder mine spørgsmål. På forhånd tak.
#219090
Input lag er ikke dét du beskriver. Det er et fænomen du oplever hvis du bruger en spilkonsol eller en PC sammen med skærmen og der optræder forsinkelse mellem controllerbevægelse og billede.

Du bør ikke sætte IFC på mere end "lav" på dette års modeller. Alt derover vil give problemer med artefakter i billedet.
#219171
Torben Rasmussen skrev:Input lag er ikke dét du beskriver. Det er et fænomen du oplever hvis du bruger en spilkonsol eller en PC sammen med skærmen og der optræder forsinkelse mellem controllerbevægelse og billede.

Du bør ikke sætte IFC på mere end "lav" på dette års modeller. Alt derover vil give problemer med artefakter i billedet.
Tak for svaret. Hvad vil du foreslå til de problemer jeg til tider oplever med sport?

Hvad er alle disse ''ekstra indstillinger'' til for? Umiddelbart oplever jeg klart bedst billede/færrest problemer når alt er slået fra?
#219197
Generelt ødelægger disse ekstra features ret ofte billedet mere end de gavner, så derfor forslår vi også typisk at du slår dem fra. Som nævnt, så bør du sætte "Intelligent Frame Creation" til "Lav" og ikke højere. Dette er en af de features som netop giver ret mange ødelæggende artefakter i billedet.